Leoniderne

Titel: Leoniderne

Serie: Spektrum #1

Forfatter: Nanna Foss

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2014

Sider: 542

Bedømmelse: 4/5

Anmelder: Pipaluk

Jeg fik denne bog til bogblogger træffet 2016 , men det har ikke påvirket min mening om bogen. 

Handling:

Emilie tegner den dreng fra hendes drøm og dagen efter chokeres hun af, at han starter i hendes klasse. Pludselig begynder nogle af hendes klassekammerater at kunne ting, som ikke er helt normale. Emilie vil ikke være en del af det kaos der opstår, men må hun indse at hun ikke kan flygte fra det.

Min mening:

Hold da op den var lang, men der var ikke noget jeg synes kunne kortes væk. Det er en god historie, som på ingen måde er som andre historier. Jeg synes der er noget særligt over denne bog. Den måde de finder ud af at de kan noget andre ikke kan, synes jeg er rigtig fin. Jeg havde frygtet lidt at den ville komme til at ligne andre historier på det punkt, men det gjorde den bestemt ikke. Jeg kan godt lide, at de selv skal finde ud af hvordan man gør med de her kræfter, at der ikke er en skole til at lære dem hvordan de gør. Det gør den bedre end de andre historier af samme slags, som jeg har læst. Selvstændigheden og så den gruppe dynamik der er. De kan bestemt ikke sammen hele tiden og det gør den virkelig. Jeg er ikke i tvivl om at det kunne være helt rigtigt. Det virkede så levende fortalt, at jeg var med hele vejen. Det var lige før jeg også følte jeg kom til skade undervejs, så godt er den skrevet. 

Bogen er skrevet meget flydende, let og med en god spænding i. Jeg elsker hendes sprog. Jeg mener at den er lidt langsom, men ikke på en dårlig måde, for det er som om den har fundet hovedpersonernes helt rigtige tempo. De opdager ikke tingene med det samme, kan ikke styre det hele hurtigt, men de finder langsomt ud af det ved at prøve sig frem. Der er også hele det stykke hvor de ikke ved noget endnu. Det er faktisk spændende, for hvordan finder de ud af det, kan de noget alle samme? Jeg havde faktisk ikke læst noget om handlingen før jeg hoppede på bogen, så jeg blev bare glædeligt overrasket undervejs.

Jeg kan se mig selv i mange af personerne, men der er særligt en jeg holder af og jeg ved ikke hvorfor, men Pi tiltrækker min kærlighed 🙂 Faktisk er jeg lidt vild med begge tvillingerne. De er så ens og alligevel så forskellige 🙂

Der er så mange ting jeg synes er fed ved den her bog og jeg kan slet ikke finde ud af at få det hele med, så du må nok bare læse bogen, så du kan se hvad det er jeg fabler om 🙂 Det er anderledes at der er en blind person med i bogen. Det kan jeg rigtig godt lide. Det er super fedt gjort. Der er mange personer med i bogen, men det blev aldrig forvirrende på noget tidspunkt. De er nemlig så forskellige, at jeg kunne skille dem ad undervejs 🙂

Jeg indrømmer, at hvis toeren er på højde med den her, så er jeg ny Nanna Foss fan.

Der er nogle huller, som jeg gerne vil have udfyldt. Ikke at det skader historien på nogen måde, men det gør at jeg bliver nød til at læse nummer to også. Der er noget med de to tvillinger jeg gerne vil vide mere om. Jeg har faktisk en del spørgsmål, så det er godt at serien skulle blive lang 🙂 Slutningen ligger heller ikke skjul på at jeg bestemt skal læse den næste i serien. Tak Nanna Foss. Det er en vidunderlig bog. 

Skal vi ikke lige tage et sekund eller to til at nyde hele bogens indpakning. Den er altså noget helt særligt. Hardbacken er af en god kvalitet, hele forsiden er så smukt og enkelt designet, at jeg ikke kan lade være med at kigge på den. Det er en gennemført bog, smuk og godt skrevet. 

Andres meninger:

Litteratursiden

Bookeater

Bachs Bøger

One thought on “Leoniderne

  1. Pingback: Jeg anbefaler #4 – Fantasy – Pipalukbooks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *