Tara og magtens segl

Titel: Tara og magtens segl

Serie: Tara #1

Forfatter: Isa Lemvigh Clausen

Forlag: Mellemgaard

Udgivet: 2015

Sider: 242

Bedømmelse: 5/5

Dette er et anmelder eksemplar fået af forlaget Mellemgaard. Alle mine ord er mine egne.


Handling:

Tara er en slavepige, som får nok af det liv hun lever. Hun vil simpelthen væk fra slavepiskerne og finde friheden og hvem hun er. I sin flugt møder hun nye mennesker, skaber relationer til ikke blot mennesker og hun får en finger med i spillet om herredømmet over en borg. Kan hun og de nye venner redde Kongen og borgen fra den onde Baras?

Min mening:

Det er altså noget af en velskrevet historie. Selvom det er en børnebog, så kan man som voksen sagtens lade sig gribe af dens spændende plot. Tara er bare en helt almindelig slavepige, men modet stråler ud af hende. Hun er altså en skøn pige med ben i næsen. Hvor er jeg dog glad for at hun blev hovedpersonen. Jeg kan godt lide kvindelige hovedpersoner, så det er jo perfekt.

Bogen har et tempo, som hele vejen passer godt til handlingen. Det går stærkt til tider, men farten sættes også ned, hvor der kræves mere af plottet end bare fart over feltet. Jeg synes der er en god dybde i bogen og jeg sidder tilbage med en fornemmelse af at bogen er slut, men at der godt kan komme en mere. Jeg ved godt at der er en toer til den her og jeg glæder mig allerede til at læse den.

Personerne er så gennemtænkte, så de virker troværdige og helt igennem ægte. Jeg var aldrig i tvivl om at det virkelig var personer som var tænkt over. Jeg er imponeret over denne bogs stærke plot, personerne og den lette men detaljerede skrivestil. Detalje graden var lige præcis tilpas, så jeg selv kunne skabe et billede af hvordan det hele så ud ?

One thought on “Tara og magtens segl

  1. Pingback: Jeg anbefaler #1 – Serier – Pipalukbooks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *