Mordet på Moster & dobbeltmordet på Peter Bangs vej

Titel: Mordet på Moster & dobbeltmordet på Peter Bangs vej

Forfatter: Susanne Meelbye

Forlag: Forlaget Meelbye

Udgivet: 29-06-2015

Sider: 205

Bedømmelse: 5/5

Dette er et anmelder eksemplar givet til mig af forfatteren selv. Jeg takker mange gange for at jeg måtte læse denne bog. Alle mine meninger er mine egne og er ikke påvirket af nogen. 


Handling:

Else langkjær findes død under mystiske omstændigheder i hendes lejlighed. Vi følger politiets og forfatterens opklaring af sagen. Bogen er om et mord (flere) som faktisk er sket. Den er bygget på de tekniske spor, vidneforklaringer, politirapporter og interviews som var en del af sagen. 

Min mening:

Hvis det ikke var fordi jeg vidste at dette var en virkelig sag, så havde jeg troet det var en virkelig velskrevet krimi. Hold da op. Jeg blev helt opslugt af bogen og kunne slet ikke ligge den fra mig. Jeg fløj igennem det lette sprog, som virkede så levende at jeg føler at jeg kom tilbage i tiden for en stund. Det er en seriøs, men super god bog der er værd at læse, både for folk med interesse i disse to mordsager, men også dem, som bare elsker en god krimisag. Det er sådan en bog, som jeg tror vil sidde i mig længe efter den er blevet lukket. 

Opbygningen af bogen er overkuelig og først følges den ene sag og så den anden. Det er super nemt at overskue. Billederne er et fint prik over i’et og gør det hele meget mere virkeligt og helt. Teksten kan sagtens læses uden at se på billederne. Jeg hørte noget af den på lydbog og derfor så jeg ikke billederne alle steder. Jeg kan mærke at det her ikke bare var en krimisag, men en personlig mission for forfatteren. Hun har været yderst grundig og hendes konklusioner er ikke bare taget ud af det blå, men veldokumenteret. Hele bogen er veldokumenteret. Smukt arbejde.

Jeg må indrømme at jeg synes at de spekulationer hun gør sig i bogen var et frisk pust til det hele. Jeg ved godt at det bare er spekulationer og jeg ikke skal ligge alt for meget i det, men det gjorde bare det hele en smule mere personligt og det kunne jeg rigtig godt lide. Jeg var på ingen måde i tvivl om, at det bare var hendes mening og at det ikke nødvendigvis var sådan det var foregået. Vi kan jo ikke vide mere end hvad beviserne fortæller os. 

Jeg håber at denne forfatter vil skrive mange flere bøger, for hun har et ualmindeligt levende og let sprog. Det er dejligt, at så tungt og sørgeligt et emne også kan skrives i et sprog som dette 🙂

Hvad mener andre?

Frandzens blog

Historie online

Nye udgivelser #7 – Dagbog fra superligaen

DAGBOG FRA SUPERLIGAEN – UDKOMMER 30. AUGUST – BYENS FORLAG

Jeg er lidt af en fodbold nørd, så længe jeg har nogen at se det med og helst min kæreste, for han er altså bare så sjov når han råber af dommer og spillerne. Derfor syntes jeg også det kunne være sjovt at dele denne her nyhed med jer. Det er en helt ny fodbold bog, som du kan læse mere om lige under billedet 🙂 Jeg elsker at dele disse nye bøger med jer og jeg er ikke sponsoreret overhoved. Jeg gør det, fordi jeg syntes det er fedt at kunne fortælle jer om nye bøger 🙂

fordbolddagbog-300_1

Om bogen:

Dagbog fra Superligaen. Med Jesper Lange er en interviewbog med den professionelle fodboldspiller Jesper Lange. Den er baseret på interviews med Jesper i månederne op til hans kontraktudløb med AGF i sommeren 2016, hvor han ikke ved, om han er købt eller solgt.

“Og med nummer 11 … Jesper LANGE!” brøler fansene som svar, da speakeren opremser startopstillingen til weekendens kamp. Og når de gør det, har Jesper verdens fedeste arbejde. Så er hans drengedrøm gået i opfyldelse.

I bogen Dagbog fra Superligaen. Med Jesper Lange kommer du med Jesper på og uden for banen. Også når det går dårligt. Når alle har en mening om, hvorfor det ikke går efter planen, og når han og ikke mindst familien skal acceptere, at han prioriterer sin karriere over dem.

Dagbog fra Superligaen. Med Jesper Lange er en interviewbog med den professionelle fodboldspiller Jesper Lange. Den er baseret på interviews med Jesper i månederne op til hans kontraktudløb med AGF i sommeren 2016, hvor han ikke ved, om han er købt eller solgt.

Læseliste #3 – September 2016

Så skal vi have gang i hvad jeg skal læse i næste måned. Det er ikke den mest optimistiske to read liste, men i sidste måned havde jeg to bøger der var svære at læse og derfor giver jeg mig selv en mindre liste denne måned, men jeg tror bestemt jeg kan nå det ? Den ene kan jeg læse som lydbog, så det gør at det bliver lidt nemmere ?


Tara bogen skulle jeg have læst i denne måned, men jeg nåede det simpelthen ikke, så må jeg bare komme op på hesten igen ? Der var, som sagt, to bøger der sløvede mig en del i sidste måned, så nåede slet ikke til den her, men det kommer jeg til i den her måned ? Tara og stormøerne er nummer to i serien. Den anden læste jeg i denne måned ?

Efter mørke glæder jeg mig meget til at læse. Jeg har læst bogen før den, som hedder Når solen står højest. Den var virkelig god og spændende, så har måske lidt for høje forvetninger til denne bog, men tror på at det holder. Efter mørke er bog nummer tre i en serie om anden verdens krig og tiden mellem første og anden verdens krig. Jeg har endnu ikke læst den første, men det kan være jeg skal gøre det i denne måned, hvis jeg får tid ?

I føderationens klør er en af dem, hvor jeg har hørt rygter om at den ikke er som den reklamere for at den er. Det gør mig lidt irriteret, men det er en anmelder bog og jeg bliver jo nød til at læse den ? I denne måned tager jeg tilløb til at læse den ?

I Københavns skygger har jeg set frem til at læse. Den lyder rigtig god, så den er helt sikkert noget jeg glæder mig meget til.

Hvis jeg skulle nå disse fire, så har jeg da lige en backup liste også ?

Vent på mig Marie, som er første bog i serien, hvor Efter mørke også er med ? Den skulle jeg gerne kunne finde som lydbog.

Derudover har jeg tre ebøger, som bare venter på at jeg kaster mig over dem. Jeg glæder mig til at læse dem alle sammen.

Digtsamlingen equals 

Kriminovellen Liget i Nørrekås

Krimien Mord 2.0 som er en lidt speciel krimi, som skulle være lavet via twitter status beskeder ?

Har I læst nogen af dem? ??

Forfatter #4 – Betina Hundebøll

Jeg har inviteret Betina ind på bloggen, for at fortælle om hende selv og hendes bøger. Hun er en del af tvillinge duoen der har skrevet eksempelvis “Pudderpower”, som jeg glæder mig til at kaste mig over. Idag kan du lære den ene søster at kende (bare rolig Charlotte, den anden søster kommer også her på bloggen 🙂 ). Find ud af hvad hun bliver inspireret af, hvad hun har skrevet ud over førnævnte bog med mere. Betina, ordet er dit:

unnamed

Hvad fik dig til at starte med at skrive?

Jeg husker det tydeligt. Vi havde været til terminsprøve i skriftlig dansk i 9. klasse. Vores klasselærer kom ind i klassen og bekendtgjorde, at én i klassen havde skrevet en fantastisk stil, som han gerne ville læse op.

Jeg tænkte, at det sikkert var klassens dygtigste dreng, som igen skilte sig ud. Men til min store overraskelse var det min stil, som blev læst op.

I frikvarteret der fulgte kom en af de ellers kun sportsinteresserede drenge hen til mig, forærede mig en Faxe Kondi og sagde, at det var den bedste historie, han nogensinde havde hørt. Lige i det øjeblik bestemte jeg mig for, at jeg en dag ville skrive bøger.

Hvordan fik du ideen til din bog?

Vi får idéer til vores bøger fra vores hverdag og fra vores børn. Nogle gange kan det blot være et enkelt ord, eller en sætning, som giver os idéen.

Til KONRAD og KATINKA bøgerne var det en pædagog, som spurgte om vi ikke kunne skrive noget til de 2-5 årige, som handler om konflikter og om hverdagen.

Gåture med vores hunde, gåture vi to sammen med vores hunde, når muligheden byder sig eller oftest gåture med vores hunde sammen med ‘hinanden i ørerne’ er også en stor inspirationskilde for os.

Hvordan er det at få udgivet sin bog?

Det er helt fantastisk. Det er mange, mange timers arbejde, som man endelig ser resultatet af. Det er fantastisk at stå med den trykte bog i hånden. Det er noget helt andet end at se den på skærmen.

Endvidere er det en skøn følelse, fordi vejen til at finde en forlag kan være lang. Det var den for os.

Selv om vi selv lægger et kæmpe stort arbejde i at skrive, ville vi ikke kunne gøre det uden den store støtte, som vi får fra forlaget, vores forlægger, vores redaktør og de dygtige grafikere. Derudover har vi vores egne trofaste korrekturlæsere og testlæsere (både børn og voksne), som altid er klar til at være ærlige og komme med konstruktiv kritik, så det manuskript, som vi afleverer til vores redaktør er så gennemarbejdet som muligt.

Hvilke(n) bog/bøger har du skrevet?

Alene:

Trille Tankestjæler (2010),

Trille Tidsrøver (2011)

Trille Tusmørkehvisker (2013)

Sammen med min søster Charlotte:

‘ØNSKEBØRNS YNDLINGSRETTER – kys kræsenhed farvel’ (udkom juni 2014)

LOL SERIEN bestående af 6 bøger (udkom forår 2015)

PUDDERPOWER (udkom 30. juni 2016)

Har du planer om at skrive en bog mere?

LOVEBOOSTER (udkommer november/december 2016)

De første 3 KONRAD OG KATINKA billedbørnebøger udkom 19. August 2016

Derudover har vi planer og aftale med vores gode forlag Muusmann Forlag om flere KONRAD og KATINKA og andre bøger i tvilling-bøger serien.

Desuden går vi med nogle tanker og idéer til en krimi og til et par ungdomsbøger mere, som det er lige nu 🙂

Hvordan bevare du inspirationen til at skrive?

Vi får hele tiden nye idéer gennem vores hverdag eller blot en sætning eller et ord, som vi bider mærke i. Vi har masser af idéer.

Regner du med, at du en dag kan leve af at skrive bøger?

NEJ 🙂 Vi ville også komme til at savne vores arbejde som sygeplejersker. Vi møder også rigtig mange spændende og søde mennesker igennem vores job.

Hvad handler din bog om?

Det er sådan med vores bøger, at vi har en mission med dem alle.

Oftest tager vi et tabu eller et problem op fra hverdagen – vi beskriver og belyser det gennem en glad og humoristisk tekst. Det kan godt lyde lidt modsatrettet, men det er faktisk muligt. Vores filisofi er, at humoren kan være med til at løse op for noget, som kan være svært at få taget hul på eller tale om. Vores børnebøger/teenage bøger har altid en glad slutning og en løsning på problemet. Vi vil ikke have at nogle bliver kede af at læse vores bøger!

Der er så mange andre ting børn og unge kan være kede af…

ØNSKEBØRNS YNDLINGSRETTER – KYS KRÆSENHED FARVEL

Da vi selv var så heldige at få vores ønskebørn, traf vi et valg! Vi ville lære vores børn at spise sundt, så de kunne få en sund livsstil fra de var helt små.

Vi er jo begge sygeplejersker, men vigtigst af alt, så er vi mødre med en mission. Vil ville forebygge, at vores børn blev kræsne med alle de konflikter og det kaos omkring spisebordet, det fører med sig. Vi ville have kødgryder og kildevand i vores familier frem for kræsenhed og konflikter. Det har vi mødt og set alt for ofte. Vi ville have andre boller på suppen…

Derfor blev vi inspirerede til at berige og variere hverdagsretter med mange forskellige grøntsager og krydderier. Vores intention var at give vores børn mange forskellige smags-og synsindtryk for at forebygge kræsenhed og skabe gode vaner. I vores kogebog har vi samlet deres yndlingsretter.

Med udgivelsen af kogebogen håber vi at kunne inspirere andre børnefamilier til at give deres ønskebørn gode vaner og sund livsstil.

LOL – alle har en historie at fortælle… – serien:

Drengefnidder og tøzehørm: (Sylvesters historie om for høje forventninger fra forældre, ensomhed og mobning)

“Statsminister! Overlæge! Koncerndirektør! Fodboldstjerne! Oscar-vinder!” skreg Olsen, familiens store grå papegøje.

“Ta´dig så sammen i dag!” råbte Sylvesters far på vej ud ad døren på vej på arbejde.

“Hvorfor gider I overhovedet at tale med den taber?” spurgte Sigurd henne i skolen.

Det er ikke nemt at gå i 5. b, snart 6. b, og hverken være populær blandt drengene eller pigerne. Og slet ikke være den bedste til noget som helst.

Max, Sander, Vitus og Sigurd gør hverdagen til en kamp for Sylvester. Og de glemmer aldrig at minde ham om, at han hverken kan vinde en pruttekonkurrence eller en fodboldkamp på anden holdet.

Klassens dronning Vigga, er også på nakken af Sylvester, især da det bliver op til Sylvester at vælge, hvor årets klasseudflugt skal gå hen.

Sylvester begynder snart at føle sig som den taber, de alle sammen synes, at han er.

Men efter endnu et nederlag i en pruttekonkurrence, en katastrofal fodboldkamp og et cykelstyrt ændrer tingene sig pludselig på magisk vis…

Store hemmeligheder og små løgne: (Millas historie – om forældre med et for stort alkoholforbrug, ensomhed, gruppepres, at lyve)

Milla har fødselsdag, men det har ikke været en festdag, som det plejer. Fødselsdagsmorgenen derhjemme havde været travl og ikke spor hyggelig.

Henne i skolen kommer Max i tanke om, at Milla endnu ikke har delt fødselsdagsinvitationer ud, og Vigga støtter ham straks:

“Ja, Max har ret. Vi plejer altid at være til fødselsdag i weekenden efter fødselsdagen,” brød Vigga ind. Max, Vigga og Lotus holder fast i, at her i klassen holder man fest, når man har fødselsdag!

Milla presses af klassekammeraterne til at holde klassefest allerede næste aften, og hun tvinges ud i et spind af undskyldninger og løgne.

Samtidig beskylder Vigga Milla for at have røbet en stor hemmelighed, men faktisk gemmer Milla på selv på en hemmelighed, som er langt større end Viggas.

Hård tackling og høje stiletter: (Sanders historie – om Idoldyrkelse/når fokus på kroppen/præstationer tager overhånd. Skønhedsidealer)

Sander har altid haft et stort talent for fodbold. Endelig er han blevet opdaget og udtaget til semifinalen i Pokalkampen i den store fodboldklub. Han kan kun tænke på og tale om fodbold og den stjernekarriere, som venter ham ude i fremtiden.

Sander kunne høre Milla hviske: “Sander tænker godt nok kun på fodbold. Siden han blev udtaget til Pokalkampen, har han jo knapt nok gidet tale med nogen af os. Og hvis han endelig har gidet snakke, så har det kun været om fodbold.”

Vigga, klassens dronning, er blevet endnu mere selvoptaget end vanligt. Hun har nemlig vundet en modelkonkurrence og skal gå sin første catwalk til et stort modeshow.

6.b’s klasselærer Solvej mener, at klassen ikke er gode nok kammerater for hinanden, så hun udskriver en konkurrence om at vinde titlen som “Klassens bedste ven.” Sander mener helt klart ikke, at den kedelige titel er værd at kæmpe for i modsætning til de fleste af sine klassekammerater, som gør en stor indstats for at vinde.

En hård tackling og et par høje stiletter kommer dog til at vende op og ned på, hvad der for Sander før stod skrevet i stjernerne.

Forældrefnadder og leverpostejmadder: (Augusta’ historie om skilsmisse, tab og sorg)

Augusta er en fornuftig pige, som plejer at have styr på sit liv: På sit skolearbejde, sin håndboldtræning og sit familieliv. Hun har indtil nu haft en tryg opvækst i en kernefamilie sammen med sin mor og far.

Selv om hendes far er kok og går meget op i mad og sit arbejde, og hendes mor er en travl forretningskvinde, har der altid været en god og hyggelig stemning i hendes hjem.

Men en dag skal hendes forældre til hendes store overraskelse og sorg skilles.

“Mor og jeg skal skilles,” havde hendes far sagt uden at kigge direkte på hende.

Ordene rungede stadig inde i Augusta’ hoved, som om han havde skreget dem højt lige ved siden af hendes øre. Og ikke bare med en lavmælt stemme havde sagt nogle af de værste ord i verden.

Nu starter en forvirrende tid for Augusta, som på skift bor hos sin far og sin mor. Det er en hård tid for hende, og hun er bestemt ikke glad for den nye familiesituation.

Men en dag får Augusta nok. Hun tager situationen i egen hånd. Bliver igen den fornuftige Augusta og vender det hele lidt på hovedet.

Alfahanner og brilleaber: (Max’ historie om forældre i fængsel, gruppepres og rygning)

Max har forandret sig. Max som altid har været klassens ukronede konge, som altid har haft et friskt svar og har kunnet charme sig ind hos pigerne, er nu som forandret. Hans uskyldige drillerier er pludselig blevet til ondsindet mobning.

“Nej, der er ikke noget galt. Find en anden at lege psykolog med! Hvordan tror du, at jeg kan have respekt for og lytte til en, som har en mor som drikker? Det kommer du sikkert også selv til. Sikke en møgfamilie!” Max næsten spyttede ordene ud.

Han kunne se, at Milla fik tårer i øjnene, og at hun ville til at sige noget, men i stedet løb hun ud af klassen.

Han vrisser af sine før bedste venner, især går det ud over hans gennem alle skoleårene bedste ven, Sigurd, og Lauritz den nye dreng i klassen.

Max dropper sine gamle venner til fordel for nye, rå bekendtskaber, som er ældre end ham og dagligt hænger ud nede ved grillen.

I år er det 6. b’s tur til at opføre et skuespil over et eventyr til skolefesten. Men til generalprøven er det hele ved at ende i fiasko, selv om det på eventyrligvis er det, der vender det hele og får den gode gamle Max, som klassen kender ham, tilbage igen. Og måske nu endda klogere på livet.

Følelser og spøgelser: (Forelskelse/følelser, idealdyrkelse, netdating med en fremmed)

I 6. b er det blevet på mode at have en kæreste. Men det kan være svært at vælge én, når ingen er så perfekt, som man drømmer om. Lotus mener dog, at hun har fundet den perfekte kæreste på datingsiden, “Interheartz”. En kæreste som alle pigerne burde misunde hende.

“Han er bare så lækker, sød, romantisk og forstående,” fortalte Lotus med et drømmende blik.

Vigga kneb hende i armen: “ Vågn op! Du har jo hverken set et billede af ham eller mødt ham endnu. Hvordan kan du være sikker på, at han ikke bare er et gammelt, klamt svin, som udnytter børn og unge piger?”

“Du er bare misundelig,” råbte Lotus og vendte ryggen til Vigga samtidig med, at hun slettede Viggas bekymring i sin hukommelse. “Han er perfekt,” gentog hun for sig selv.

Klassens bangebuks, Vitus, har også bekymringer og spekulationer. Men hans problemer handler ikke om kærester. Han har altid været mørkeræd.

Vitus tør ikke være alene hjemme, så hele klassen beslutter sig for at gøre ham selskab og prøve at opklare mysteriet om det mystiske lys i den gamle nedlagte forlystelsespark.

Lotus benytter lejligheden til at aftale det første møde men sin netkæreste.

Det hele tager en drejning, som ingen af dem havde set komme.

Pudder Power – if you can´t join them, beat them:

Tove er træt af sit kiksede navn, sit leverpostejfarvede hår, sine bumser, sine håbløse forældre, sin minus A-skål i bh, sin uperfekte og eneste veninde Nova, sin naturinteresserede storebror og sin stamtavleløse hund.

Det hele er fuldstændigt håbløs.

Men en dag får hun en “once in af lifetime” chance fir at ændre sit liv, slippe ud af rollen som skolens næstmest utjekkede pige, starte på en frisk og blive ikke bare en af de perfekte, fejlfri piger, men DEN mest perfekte og fejlfri pige.

Store mængder pudder, lipgloss, blonde hair extensions og timer foran spejlet gør hende til den supermodel og diva, som hun altid har fantaseret om at være.

Med ét er det hende, alle ser op til, hende som alle vil være som, hende alle lytter til, hende som sætter modetrenden, hende som kommer på date, og hende som får muligheden for at score skolens eftertragtede godsejersøn og mesterkysser – og endelig får hun chancen for sit først kys.

Tove er begejstret og tæt på lykkelig, for alt går efter planen. Men midt i succen indhenter fortiden hende på flere uventede måder…

Love Booster – boyz, boyz, boyz.

Tove mærker en ny, ukendt fornemmelse, som om der mangler noget i hendes noget i hendes liv! At venskabet med Nova ikke længere er nok til at udfylde hverdagen. DRENGE er begyndt at fylde alt i Toves allerede forvirrede teenagehjerne.

Tove føler, at hun er den eneste i verden, som ikke har en kæreste! Hun ser lykkelige, forelskede par overalt.

Selv i hendes strømpeskuffe ligger strømperne parvis og minder hende om, at hun garanteret er den eneste i klassen, på skolen, i verden, ja, i hele universet, som ikke har en kæreste. Hun vil også være forelsket og det skal være nu, nu, nu!!!

Tove beslutter sig for at satse alt og kaster sig hovedkulds ud i søgningen efter den perfekte kæreste.

I jagten på kærligheden kommer Tove til at lyve for sine forældre og sætter sit venskab med Nova på en hård prøve. I desperation melder hun sig til et kikset love-reality-tv-program uden at have nogen garantier for, at hun dér forelsker sig i “den eneste ene”.

For hvordan kan hun vide, hvem der er det perfekte match?

Tvilling – bøgerne:

De første 3 bøger i en ny helt ny serie, som Muusmann’ forlag har valgt at kalde “tvilling-bøger” serien udkommer midt i august. Det bliver KONRAD OG KATINKA bøgerne:

I DENGANG KONRAD OG KATINKA TROEDE, AT “NEJ” BETØD “JA” er omdrejningspunktet grænser. Det er vigtigt, at børn ved, hvad de må og ikke må. Det gør deres dagligdag meget nemmere både derhjemme og ude. Men når man bare er et lille menneske endnu, så kan det være svært at vide, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.

I DENGANG KONRAD OG KATINKAS FAR BEGYNDTE AT SKYNDE SIG LANGSOMT, er emnet overordnet “hverdagens travlhed”, hvor Konrad og Katinkas umiddelbarhed og nærvær sættes overfor deres distræte fars travlhed.

I DENGANG KONRAD OG KATINKAS MOR LÆRTE AT SIGE “PYT” er udgangspunktet, at mange skæld ud og konflikter kunne undgåes, hvis vi forældre nogle gange lærte at trække lidt på skulderen, tælle til ti eller sige “PYT.”

Hvem er du?

Jeg er Betina, tvillingesøster til Charlotte Thorhauge, 44 år.

Jeg bor i Silkeborg med min familie bestående af min mand, vores to døtre og vores søde hund. Charlotte bor i Roskilde med sin familie bestående af hendes mand, deres søn og datter, deres to fjollede hunde og deres talende og meget fløjtende papegøje.

Vi har gennem livet fulgtes i tykt og tyndt. At vi bor i hver vores ende af landet er ene og alene pga. Charlottes mands arbejde. Men det har ikke været nogen hindring for at bevare et tæt, tæt søsterskab. Charlotte flyttede til Roskilde i 1992.

Hvad kan du lide at lave, når du ikke skriver bøger?

Vi holder begge af at hygge med vores familier, lave lækker og sund mad fra bunden, bage, gå ture med vores hunde i naturen, se en god krimi på tv, læse bøger i ferier, være sammen med venner og familie.

Hvem ser du op til?

Jeg har stor respekt for mennesker, som tør være sig selv og tænker på andre.

Hvilken bog, er den bedste du har læst?

Savannah af Pat Conroy

Hvem er din ynglings forfatter?

Dan Brown

Hvilken genre skriver du i?

Børnebøger/bøger til teenagere, men har også idéer til en voksenkrimi og ungdomsbøger.


Jeg siger tusind tak, fordi du ville være med her på bloggen 😉

Hvis du skulle have fået lyst til at købe hendes bøger, så kan det gøres på saxo og diverse boghandlere 🙂 Hvis du gerne vil følge hende, så kan det gøre på Facebook og Instagram

Nyere forfattere #47 – Laila Lildballe

Jeg har inviteret en hyggenisse forfatter til at være med på min blog. Jeg synes det er vigtigt at give nye forfattere taletid, så vi kan lære dem og deres bøger at kende. Det er vigtigt at give mennesker en chance, så det er det jeg gør her. Jeg elsker det og idag kan i så lære Laila at kende. Hun har skrevet bogen “Sille og hyggenisserne” og idag fortælle hun om sig selv og sin bog. Laila, ordet er dit:

unnamed (9)

Hvad fik dig til at starte med at skrive?

Uh! Det var et godt spørgsmål! Jeg har skrevet lige så længe, jeg har kunnet alfabetet og har fortalt historier lige så længe, jeg har kunnet tale. Jeg har ganske enkelt ikke kunnet lade være. Det er ligesom de musikere, der siger, de har musikken inde i hovedet; de skal bare skrive den ned eller spille den. Jeg har historierne inde i hovedet; jeg skal bare skrive dem ned eller fortælle dem. Og sjovt nok så udvikler både historierne og persongalleriet sig helt af sig selv, mens jeg skriver.

Hvordan fik du ideen til din bog?

Idéen til ”Sille og hyggenisserne” fik jeg, fordi jeg var led og ked og træt af at tv-julekalenderne alle sammen var så mørke og dystre; der var intet julehygge over dem. Det kunne jeg selv gøre bedre! Som sagt så gjort.

Hvordan er det at få udgivet sin bog?

Det er helt fantastisk! Der er noget helt specielt ved af få sin første rigtige bog i hånden. Det er nærmest magisk! For én ting er, at se den i det færdige pdf-format på computerskærmen, noget helt andet er at sidde med bogen og bladre i den, mærke på papiret og omslaget. Den er mit barn!

Selvom omgangskredsen og familien hele tiden har sagt, at jeg skulle få mine skriverier udgivet, så er det jo ingen garanti for, at folk, som ikke kender mig, synes, det er værd at læse, men Forlaget Mellemgaard troede på ”Sille og hyggenisserne” lige fra første blik.

Meget modsat TV2, som var et af de første steder, jeg sendte mit manuskript til, fordi jeg selv synes, bogen vil egne sig godt som en tv-julekalender. Jeg havde haft kontrakten med Forlaget Mellemgaard i mere end to måneder, før jeg hørte noget fra TV2. Det var i form af en automatisk genereret e-mail, som sagde, at min besked var blevet slettet, uden at være læst. De aner ikke, hvad de er gået glip af…

Hvilke(n) bog/bøger har du skrevet?

Jeg har de første 7 færdigskrevne liggende på bedding, men ”Sille og hyggenisserne” er den første, jeg har fået udgivet. Sælger den godt, kan jeg jo altid få nogle af de andre udgivet også.

Har du planer om at skrive en bog mere?

Ja, mon ikke! Ud over dem, jeg har liggende, er jeg allerede i gang med flere. Jeg kan slet ikke lade være!

Hvordan bevarer du inspirationen til at skrive?

Det er ikke noget problem. Som jeg sagde tidligere, så har jeg historierne inde i hovedet. Når jeg så sætter mig for at skrive dem ned, så kan fingrene slet ikke følge med historierne, selvom jeg kan 10-fingersystemet på tastaturet og har kunnet det i 45 år. Det sprøjter nærmest ud af fingerspidserne på mig. Jeg skal bare sætte mig. Så kommer det!

Regner du med, at du en dag kan leve af at skrive bøger?

Endnu et godt spørgsmål! Det har jeg ingen anelse om, men det ville da være dejligt! Jeg har dog både fået en astrologs og en clairvoyants ord for, at det bliver en bragende succes, så om en 3-4 år vil jeg sidde dér, hvor jeg hele livet gerne har villet være og have penge nok.

Hvad handler din bog om?

”Sille og hyggenisserne” er en julekalenderhistorie i 24 afsnit. Hyggenisserne, Sokkesand og Tylle bor i det gamle egetræ i Silles families have og skal helst ikke ses af menneskene, men det bliver de selvfølgelig alligevel. Det kniber dog for Sille at få hendes forældre til at tro på, at hun virkelig har set nisserne, og det gør indimellem Sille rasende.

Der bliver julehygget for alle pengene i Silles hjem – men så begynder tingene at gå galt! Julesneen smelter, Sokkesand bliver lukket inde i en papkasse, Sille får lungebetændelse, nissernes mad forsvinder på mystisk vis, Tylle bliver bortført og en fremmed hankat forsøger at æde Sokkesand!

Silles bedste ven, Erik, hvis mor døde tidligere på året, må vist helt undvære julen i år, for hans far synes ikke, der er noget at fejre. Sille gør dog, hvad hun kan for at få ham til at skifte mening.

Og så er der den mystiske Jokumsens Alt-Handel, hvor man kan købe lige, hvad man mangler, når man mangler det – og altid til en meget lavere pris end alle andre steder.

Hvem er du?

Jeg er Nørklemoster. :o) Jeg er født i 1958, og mine forældre flyttede meget rundt, så det med at blive integreret i det lokale var svært. Der var altid en ny klasse, jeg skulle lære at kende, altid nye legekammerater. Og så var jeg næsten altid syg som barn, så hvis jeg ikke skulle kede mig, skulle jeg være kreativ med mine hænder, læse eller skrive. Og det har jeg så været/gjort hele livet.

Jeg får tit skyld for at være naiv, lalleglad og en filur og lurendrejer, men det tager jeg som en kompliment. Albert Einstein havde en IQ på mellem 160 og 190, og var også både naiv og lalleglad, når det tog ham. Så kan jeg, med en IQ på ”sølle” 136 jo også tillade mig at være det.

Trods dårligt helbred hele livet, og møder med mennesker, som har gjort mig meget ondt, så synes jeg livet er herligt. Det er, for at bruge Alan Bartons ord: ”Magi! REN magi!” Jeg har lært at tilgive mennesker, for hvad de end gør, og det er en stor befrielse i sig selv. De bliver tilgivet, men hændelsen bliver ikke glemt. Ikke sådan at forstå, at jeg slår dem oven i hovedet med det ved enhver given lejlighed – det ville jeg have det enormt skidt med – men jeg ved nu, at der er noget meget vigtigt, jeg skal lære, hver gang jeg føler mig trådt på eller uretfærdigt behandlet, og det arbejder jeg så med. Heldigvis har jeg mødt langt flere pragtfulde, dejlige og hjertevarme mennesker, end det modsatte. Og jeg tror stadig på det bedste i folk, indtil de har modbevist det.

Arbejdsmæssigt er jeg uddannet farvehandler, da jeg altid har elsket farver, men det måtte jeg holde op med efter 4 år som udlært på grund af allergi. Derfra kom jeg på kontor og fik senere en uddannelse som kontorassistent og har arbejdet jeg som receptionist, sekretær og kontorassistent forskellige steder i mange år.

Da engelsk er mit andet modersmål – jeg har talt flydende engelsk, siden jeg var 4 – har jeg oversat og tolket en del for en engelsk forfatter, foredragsholder og alternativ behandler, som er bosiddende i Danmark. Det er også blevet til oversættelse af et par brugsanvisninger og en rygeafvænningsvideo fra engelsk til dansk. Jeg undrede mig dog over, hvorfor jeg havde en ubændig lyst til at ryge under hele processen, når den skulle hjælpe folk af med rygetrangen…

Sideløbende har jeg uddannet mig som sportsmassør, healer, healingsmassør, farveterapeut og samtaleterapeut. Min første mand og jeg havde klinik sammen, dér hvor vi boede, men da vi blev skilt, havde jeg ikke mulighed for at fortsætte som alternativ behandler, hvor jeg flyttede hen. Massere kan jeg ikke mere, efter jeg fik knust venstre håndled og hånd i et færdselsuheld i 2011.

Jeg har også både arbejdet på fabrik og i butik, men uanset, hvad jeg har lavet, har jeg sjældent følt mig på den rette hylde ret længe ad gangen. Det føler jeg så til gengæld nu, som Nørklemoster og forfatter.

Jeg har aldrig selv fået børn, men jeg har min dejlige bonusdatter fra første ægteskab, som jeg holder rigtigt meget af. Som barn var hun nærmest tvangsindlagt til mine historier, men hun siger, hun elskede dem, og det er hendes 3 dejlige unger, der blandt andre har været prøveklud for ”Sille og hyggenisserne”.

Sidst, men bestemt ikke mindst, er jeg gift med mit livs Poul. Vi har været sammen i 19 år og gift i 18. Han er et af de sødeste mennesker, jeg nogen sinde har truffet, og så er han god, som dagen er lang.

Hvad kan du lide at lave, når du ikke skriver bøger?

Der er rigtigt mange ting, faktisk! Jeg er vild med naturen, og jeg stresser virkelig helt af, både når jeg bare sætter mig et sted og suger det hele ind, og når vi går en tur i de grønne områder. Og jeg har som regel fotografiapparatet med. Jeg har taget billeder, siden jeg var 9, så det er også en del af, hvem jeg er. Skoven har jeg været vild med, siden jeg som 9-årig var på Julemærkehjemmet i Hobro med astma og medicinsvækket hjerte.

Så er der alle nørklerierne: Jeg hækler tæpper, sjaler og sutsko, strikker sjalstørklæder, sutsko, sokker, handsker, vanter, huer, halstørklæder – ja, næsten hvad som helst. Jeg laver papirklip – i øjeblikket laver jeg bogmærker til de bøger, jeg signerer og skriver personlige hilsner i. Jeg laver smykker, perlearbejde, maler, tegner, laver collager og mange, mange andre ting, så jeg kan sagtens få tiden til at gå. Jeg har siden ”Nørklemoster” på Facebook, hvor jeg præsenterer nogle af mine nørklerier. Og så er jeg meget interesseret i den alternative verden – selvom den ikke er så alternativ for mig.

Hvem ser du op til?

Min afdøde mor, Mary Lildballe. Hun var noget helt specielt. Det siger de alle sammen. Hun formåede at holde sammen på familien, selvom hun havde et sygt barn, et raskt barn med krudt i røven og fuld af narrestreger – mildest talt – og en drukfældig mand at skulle trækkes med. Og alligevel var hun det sødeste, hjertevarme og ejegode menneske, jeg har kendt. Mange af vore venner og veninder fandt et fristed hos os, hvis de havde det svært hjemme.

Linda May Kallestein, en norsk/amerikansk forfatter, debattør, foredragsholder, skribent, filmmager og samfundskritikker, som jeg har lært at kende gennem Facebook, og som siden er blevet en kær veninde. Hun har, ligesom mig selv, ikke det bedste helbred. Alligevel formår hun at slås for de små og dem, som er i klemme i samfundet verden over. Hun er en løvinde!

Så er der James Bonser, som jeg oversatte for, og som er én af mine læremestre i den alternative verden. Vi har altid haft et specielt, venskabeligt forhold. Ham har jeg set en del op til!

Alan Barton, en afdød musiker, som jeg havde fælles interesser med ud over musikken – vi kunne snakke sammen i timevis og fik ordnet verdenssituationen hver gang. Han døde desværre alt for tidligt. Han blev hårdt kvæstet i et færdselsuheld og døde nogle dage senere af sine kvæstelser, kun 41 år gammel. Det er et stort savn. Det var den dag, musikken døde for mig…

En skuespiller, som jeg ikke har mødt personligt, men som jeg er dybt betaget af, fordi han spændte så vidt i sit virke, er Alan Rickman. Han formåede at spille på alle strengene, selvom han nok er mest kendt som Snape i Harry Potter- universet og som skurk i Die Hard-filmene.

Majbritte Ulrikkeholm har inspireret mig meget både med sine tekster, sin musik og sin måde at bo og leve på. Hende skriver jeg ind imellem med på Facebook.

Der er også alle mine ”Søstre” – alle kvinderne i mit liv og min omgangskreds. De er uundværlige, og jeg er dem dybt taknemmelige for, at de vil have mig i deres liv! Ingen nævnt, ingen glemt! Jeg elsker dem!

Og igen, sidst – men ikke mindst – mit livs Poul, som har holdt mig ud i så mange år, som selv er så kreativ og har formået at rumme og acceptere hans gale hustru, som hun er, selvom han ikke altid forstår mig. Han står altid klar med en hånd at holde i, en skulder at græde ud ved og et par arme, der vil holde om mig, kramme og trøste mig, uanset hvor umulig jeg er. Og så laver han verdens bedste mad! Det kan også godt ses på os.

Hvilken bog, er den bedste du har læst?

Den er svær, for der har virkelig været så mange. Men jeg kan ikke lyve mig fra, at jeg er Harry Potter-fan. J. K. Rowling er fantastisk dygtig.

En anden forfatter, som jeg har læst alt, hvad jeg kunne støve op af, er Lloyd C. Douglas; han var også præst. Han var ganske enkelt genial! Der er flere af hans bøger, som er blevet filmatiseret, bl.a. ”Men jeg så ham dø” og ”Den store Fisker”.

Ellers ligger bøger om den alternative verden højt på min rangliste.

Snakker vi tegneserier, så er ”Garfield”, “Simon’s Cat” og ”Asterix” noget, jeg griner meget af.

Af børnebogsforfattere må jeg nævne Robert Fiskers serier om ”Peter Pjusk” og ”Lillepjok”.

Og så er der norske Anne-Cathrina Vestlys serie om Mormor og de otte unger. Jeg elsker de bøger!

Hvem er din ynglings forfatter?

Nåh, ja, det har jeg så lige svaret på. Men jeg kan også godt lide at læse Lise Nørgaard, Jane Aamund og Rosamunde Pilcher.

I den mindre seriøse genre kan jeg godt lide serien ”Bill & Ben”, som er skrevet af australske Leonard F. Meares under pseudonymet ”Marshall Grover”. Dem griner jeg af hver gang.

Hvilken genre skriver du i?

Det er meget forskelligt. ”Sille og hyggenisserne” er en hyggelig julehistorie, som kan læses højt for børn fra 3 år og opefter. Større børn kan selv læse den, og den er fuld af underforståetheder og underfundigheder, som kun de voksne vil fatte, så den kan læses af alle aldersgrupper.

Men jeg skriver også digte, og de handler om hvad som helst.

Eks.:

Der er dage i solskin og dage i regn. 

Der er dage helt i fortvivlelsens tegn.

Men heldigvis er de dage flest,

hvor hjertet jubler allermest.

Eller:

De unge mennesker synes åbenbart,

at det er bedre at være rigtig smart

og fryse og have et stykke med bart,

end at være ordentligt klædt på og ha’ det rart!

 

Jeg har også en Facebookside, der hedder ”Den grønne Handske”, hvor jeg filosoferer over livet og dets tilskikkelser.

unnamed (8)

Jeg siger tak til Laila, for at ville være med her ;D Det er altid skønt 😀 Hvis du nu skulle have fået lyst til at læse hende bog, så kan den købes på Saxo og hvis du vil følge hende, så har hun en facebook side 🙂

Currently reading #1

Jeg tænkte at jeg ville begynde at dele med jer hvad jeg læser i løbet af måneden og så samle op på det hele til sidst, som jeg plejer at gøre. Jeg vil skrive lidt om hvad jeg syntes om bøgerne, men den endelige vurdering kommer selvfølgelig i en anmeldelse for sig selv. Nu glæder jeg mig til at komme tilbage fra ferie og bruge meget mere tid på bloggen igen. Jeg har ikke været helt væk, men jeg har ikke lavet det halve af hvad jeg plejer, men det var ikke det vi skulle tale om idag ?


Jeg læser kun to bøger lige nu. Jeg plejer at læse en fysisk bog, en lydbog og nogen gange også en e-bog i meget forskellige genre. Men jeg læser to hårde bøger lige nu, så det bliver kun til to.

Skyggeliv af Kenneth Lund

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal mene om den. Jeg har svært ved at sætte fingeren på hvorfor jeg ikke rigtig læser så hurtigt som jeg plejer. Den sløver mig og jeg skal tvinge mig selv til at læse den, ellers vil den bare ligge på min hylde og give dårlig samvittighed.

Det er anden gang jeg forsøger at læse denne bog, så nu skal det altså bare lykkes for mig. Jeg vil blive færdig. Det er ikke fordi bogen er dårligt skrevet, har fejl eller noget som helst. Jeg har en lille teori om at det er fordi den er meget negativ hele tiden og der er så mange detaljer at jeg ikke rigtig kan se det hele for mig.

Don’t try to fox me, i’m not broken af Anne-Sofie Finmann

Den er egentlig velskrevet, men igen er den fyldt med sorg, utilstrækkelighed, vrede med mere og så er den på engelsk, som jo ikke er mit bedste sprog, men jeg forstår hendes digte og det ee dælme vigtigt for mig ?

Jeg vil prøve at opdatere jer to til fire gange om måneden. Nogen måneder (som denne) for jeg ikke læst særlig meget og andre læser jeg super meget.

Hvad læser I lige nu?

Nye udgivelser #6 – Konrad og Katinka

KONRAD OG KATINKA SERIEN – UDKOMMER 24. AUGUST – FORLAGET MUUSMANN

Det her et lidt anderledes “nye udgivelser” indlæg, da det er et tre i et indlæg. Alle bøgerne kommer samtidig, så derfor de i samme indlæg. Jeg vil under billedet skrive om alle tre bøger, så I går ikke glip af noget. Det er en særlig serie, for der er to hovedpersoner og to skønne forfattere (begge sæt tvillinger :)). Læs mere om de tre bøger under billedet 🙂 Billedet er lånt af de to forfattere <3

unnamed (1)

Om serien:

Konrad og Katinka er en helt ny serie, der indledningsvis udkommer med 3 bind.

Bøgerne om tvillingerne Konrad og Katinka tager udgangspunkt i nogle meget genkendelige situationer fra hverdagen, som ofte giver anledning til små eller store konflikter mellem børn og forældre/voksne eller mellem børn indbyrdes. Konrad og Katinka-bøgerne egner sig til højtlæsning, godnatlæsning, hyggelæsning og gruppelæsning, men også til at børnene selv kan bladre og kigge. Børnene vil uden tvivl kunne nikke genkendende til situationerne i bøgerne – og de voksne ligeså.

Bogens konflikter vendes lidt på hovedet, overdrives en smule og understreges med masser af humor, gentagelser og glade og udtryksfulde illustrationer – alt sammen noget, som målgruppen holder af. Desuden er der et lille, glad og tankevækkende rim i børnehøjde i hver af bøgerne. Alle konflikter løses på en sjov og god måde i hver bog for at give børnene mod på livet og en anerkendelse af, at det ikke altid er lige let – hverken at være barn eller voksen.

Om bøgerne:

Dengang Konrad og Katinka troede, at nej betød ja:

Tvillingerne Konrad og Katinka er nogle søde børn. Alligevel kommer de nogle gange til at opføre sig forkert, ligesom alle andre søde børn også kan komme til. Måske er det, fordi Konrad og Katinka tror, at NEJ betyder JA …

Dengang far lærte at skynde sig langsomt:

Tvillingerne Konrad og Katinkas far har altid travlt og lige meget, hvad de spørger om, så svarer han: “Nej, kom nu, Konrad og Katinka, skynd jer nu lidt!” Konrad og Katinka ville ønske, at han ikke altid havde så travlt. Og en dag sørger deres skildpadde, Turbo, for, at han begynder at skynde sig langsomt …

Dengang Konrad og Katinkas mor lærte at sige “pyt”:

Tvillingerne Konrad og Katinkas mor skælder altid ud, hvis de kommer til at gøre noget forkert, også selv om de ikke gør det med vilje. Konrad og Katinka synes bestemt ikke, det er rart at få skældud. Heldigvis lærer Konrad og Katinkas mor at sige “pyt”.

Forfattere: Charlotte Thourhauge og Betina Hundebøll

Sider: 30 sider pr. bog

Nyere forfattere #46 – Wenche Thinnesen Vogtmann

Idag har jeg inviteret Wenche ind på min blog for, at fortælle om hendes bøger, hvilket jeg jo altid syntes er spændende. Idag kan vi så lærer hende meget bedre at kende lige her under, så jeg håber at I vil tage rigtig godt imod hende. Wenche, ordet er dit.

4d68d3c5-f7f6-4416-939b-1783b4d1050c

Hvad fik dig til at starte med at skrive?

Trangen til at fortælle historier har fyldt i mig siden jeg var barn. Så det at skrive har jeg nok slet ikke kunnet lade være med.

Hvordan fik du ideen til din bog?

 Af det levede liv.

Hvordan er det at få udgivet sin bog?

Forløsende. Velvidende at der ligger uendelig mange timer bag en bog.

Hvilke bøger har du skrevet?

Ungdomsbogen ”Oscar, mig og tøserne” hos Forlaget Facet.

Novellesamlingen ”Livets omstændigheder” hos Forlaget Mellemgaard.

Har du planer om at skrive en bog mere?

Jeg er i skrivende stund i gang med at skrive det sidste til min næste novellesamling.

Hvordan bevarer du inspirationen til at skrive?

Ved at skabe små åndehuller hvor jeg laver ingenting. Det er som regel i disse stunder, at ideerne til en novelle dukker op. Persongalleriet og handlingen arbejder jeg videre på ved at gå lange ture i skoven.

Regner du med, at du en dag kan leve af at skrive bøger?

I et drømme scenarie så ja, realistisk set så nej.
Og dybest inde elsker jeg mit job som underviser på en forfatterskole for børn i alderen 11-15 år, og dette job ville jeg nødig undvære for noget i hele verden, fordi det er enormt berigende at være omgivet af børn og unge mennesker.

Hvad handler din bog om?

Om livskriser samt menneskelige relationer. Jeg har givet 19 fiktive personer muligheden for at fortælle om en dag i deres liv. Denne opgave forvalter de vidt forskelligt. Dog har de det til fælles, at de alle er ramt af livet, og de udfordringer der følger med at leve samt det faktum, at vi alle en dag skal herfra igen.

Hvem er du?

 Bare et menneske med alt hvad der følger med den titel.

Hvad kan du lide at lave, når du ikke skriver bøger?

At jonglere mellem ekstroverte og introverte tilstande. Til tider elsker jeg at være omgivet af alkens mennesker til f.eks. Grøn koncert og Jelling Musikfestival i selskab med venner og bekendte. Til andre tider er det at skabe ro og ensomhed i form af yoga og meditation og nørden ved min pc udelukkende i selskab med mine fiktive personer og musik fra TDC Play.

At lave ALT og INTET med min mand og to drenge.
At være fotograf og presseansvarlig i en lokal fodboldklub omgivet af et hav af mennesker.
At gå til forelæsninger og foredrag hvor særligt psykologi og litteratur har min store interesse.
At være en del af DR Romanklubben.

Hvem ser du op til?

Ser op til er måske så meget sagt, men der er flere mennesker, der på forskellig vis, har betydet en masse for mig.
Min matematiklærer i alle ti år i folkeskolen for altid at give mig følelsen af at være særlig.
Min mand for at have delt hele sit voksenliv sammen med mig på godt og ondt.
Mine to drenge for at vise mig, hvad ægte og ubetinget kærlighed virkelig betyder.
Da jeg tog ud at sejle efter 10.klasse, og under min uddannelse til skibsfører sejlede sammen med en matros, der fik stor betydning for mig, fordi han tog mig under sine vinger og lærte mig alt om livet til søs.
Forfatterskole.dk ved Lars Rudolf Stadil for at lære mig en helt masse om det at skrive.
Min nuværende chef, Tanja Schmidt, fra Xeneriet under Vejle kommune for at tro på og støtte op om alle mine ideer omkring det at undervise børn, der brænder for at skrive.
Samt alle de andre som jeg har mødt på min vej og som på forskellig vis har bidraget med stort og småt til mit liv.

Hvilken bog er den bedste, du har læst?

Silas og den sorte hoppe af Cecil Bødker…..var den første bog, der viste mig, at litteratur kan få én til at glemme alt omkring sig.

Hvem er din yndlingsforfatter?

Jeg har ikke en yndlingsforfatter. Jeg læser meget forskellige ting. Hver bog til sin tid.

Hvilken genre skriver du i?

Hovedsagligt socialrealisme i form af korte fortællinger om mennesker og de udfordringer, vi støder på undervejs i livets, til tider, snørklede veje. 

Jeg siger mange tak til Wenche for, at være med her på bloggen. Har du fået lyst til at købe hendes bøger, så kan du købe 

Livets omstændighederMellemgaards hjemmeside og på saxo.

Oscar, mig og tøserneArnold Busck.

Du kan følge hende på hendes Facebook side 🙂

<3 Sammen når vi længere ud <3

Blogger brunch med Katja Berger

Jeg var i lørdags (d. 13. august), sammen med en masse dejlige kvinder i Bogdrømme i Vejle, for at fejre Katja Bergers snarligt udkomne bog. Det var simpelthen så hyggeligt med både bogsnak og masser af pokemons, selvom min app ikke rigtig ville virke *griner* Det er lidt typisk min telefon. Vi fik en lækker brunch, hvor der i starten var meget tavst, men efterhånden som vi kom i gang, så blev der talt mere og det var bare så skønt. 

Jeg var meget nervøs, for jeg kendte slet ikke nogen af de andre, fra andet end deres blogs. Jeg er et utroligt socialt akavet menneske, så jeg snakkede ikke så meget, men jeg synes stadig at det var super hyggeligt. Jeg er sådan en der godt kan lide bare, at sidde og lytte til andre menneskers samtale, uden at jeg behøver at være en stor del af det. Jeps I know, I’m kind of wierd *GG*

Jeg er vild med det oplæg som Katja lavede for os, som fortalte om hendes vej til at blive forfatter. Det var faktisk spændende, at hører om og så var der noget jeg simpelthen synes var så fedt. Forsiden. Vi så det første udkast og alle de andre udkast af forsiden og det var så sjovt. Tænk at en forside kan ændre sig så meget undervejs. Det var super fedt at se og hører om hele hendes rejse. Jeg holdt også meget af at høre om det hele fra forlaget side. Rikki havde en masse spændende baggrunds viden fra forlagets side. Alt med at udgive, set fra forlagets side. Det var også super spændende. 

Bogdrømme er så skøn en lille bogbutik på en meget anderledes måde. Den er så hyggelig og jeg har virkelig bare lyst til at liste rundt, se på alle bøgerne, sætte mig i den store sofa og læse lidt. Det er en helt særlig lille butik. Den er værd at komme forbi. De har nogle virkelig skønne bøger og så er der jo Rikki, som helt sikkert vil tale bøger med dig, hvis du kommer forbi 🙂 og så er der jo også inde i Bogdrømme et forlag, som hedder Dreamlitt.


Hendes bog hedder “De 7 synder” og jeg glæder mig meget til at læse den. jeg kan slet ikke vente med at få fingrene i den. Du kan læse meget mere om bogen på linket. Jeg kan ikke vise jer forsiden endnu. Den bliver først officielt vist frem i morgen, så derefter kan jeg vise jer den, for den er smuk <3 Jeg vil lave et indlæg om bogen, når vi kommer tættere på udgivelses dagen med billeder af bogen – selvfølgelig 🙂 og jeg kan løfte sløret for, at Katja også kommer her på bloggen med et interview. Jeg glæder mig meget til at dele det hele med jer 🙂 

Nye forfattere #45 – Line Lybecker

Idag har jeg inviteret Line ind på bloggen for, at fortælle om sig selv og sin bog. Jeg har læst hendes bog “Mere end veninder”, som jeg holdt rigtig meget af. Den sidder stadig i mig 🙂 Nå, men nu kan du så lære hende bedre at kende lige her. Tag godt imod hende. Line, ordet er dit:

unnamed

Hvad fik dig til at starte med at skrive?

Det er så mange år siden at det kan jeg ikke huske. Jeg tror måske bare at jeg slet ikke kunne lade være. Jeg har fundet på historier altid, og før jeg selv kunne skrive, fortalte jeg dem til min mor der så skrev dem ned for mig.

Hvordan fik du ideen til din bog?

En dag stod jeg og vaskede op. Det havde hobet sig op, og jeg kedede mig gevaldigt. Så, pludselig, dukkede en stemme op inde i mit hoved. Det var en pige på seksten år, hun hed Anja, og hun nægtede simpelthen at holde kæft før jeg lod opvask være opvask og satte mig ind til computeren for at skrive. Sådan blev første udkast til første kapitel til – det blev senere skrevet om og siden slettet, men bogen blev der altså skrevet videre på.

Hvordan er det at få udgivet sin bog?

Tiltrængt. Det har været længe undervejs, og jeg har udgivet andres bøger længe inden. Jeg har arbejdet som korrekturlæser og freelance redaktør for flere forlag i snart mange år og er nu medejer af Ulven og Uglen, så selvom jeg på en måde kender rumlen, så var det helt specielt at opleve processen fra den modsatte side af bordet om man så må sige.

Hvilke(n) bog/bøger har du skrevet?

Jeg har skrevet Mere end veninder der udkom hos Calibat her tidligere i 2016.

Derudover har jeg fået nogle noveller udgivet rundt omkring, bl.a. i Håbefulde Unge Forfatteres samling På kanten fra 2011.

Har du planer om at skrive en bog mere?

Jeg har planer om at skrive mange bøger mere! I øjeblikket er jeg i gang med første gennemskrivning af “efterfølgeren” til Mere end veninder. De to bøger er ikke forbundet med plot eller karakterer, men er begge del af en tematisk trilogi om køn og seksualitet. Den næste kommer til at hedde Historien om en dreng og udkommer på Calibat engang i 2017. Derudover arbejder jeg på flere fantasyromaner.

Hvordan bevare du inspirationen til at skrive?

Det er egentlig ikke inspirationen der er svær at holde på, det er mere tiden til at sætte sig ned og skrive. Inspirationen er snarere svær at holde ude. Jeg kan få ideer fra alting: min hverdag, andres værker, drømme … Jeg skriver meget ud fra følelser, og når jeg arbejder på en bestemt bog, har jeg gerne sammensat en playlist på YouTube som kan holde mig i den pågældende stemning, og som jeg så hører mens jeg skriver.

Regner du med, at du en dag kan leve af at skrive bøger?

Nej, for så produktiv er jeg slet ikke, og jeg kommer næppe til at skrive en bestseller – selvom man har lov til at håbe. Men det kunne være fedt at lave en fifty-fifty- løsning med min egen skrivning og arbejdet på Ulven og Uglen. Og det tror jeg er realistisk – jeg er ikke så dyr i drift 😉

Hvad handler din bog om?

Mere end veninder handler om den lesbiske pige Anja og hendes problemer med langdistanceforhold og forældre – alt det som alle andre teenagere også går og tumler med. Det var egentlig lidt min pointe med bogen at vise at selvom man er homoseksuel så er man altså et almindeligt menneske ligesom alle andre.

Hvem er du?

Det kommer nok an på hvem man spørger. Formelt er jeg 29 år, cand.mag. i dansk, selvstændig erhvervsdrivende med forlagsvirksomhed og så selvfølgelig forfatter. Derudover er jeg akademisk fantasynørd (skrev speciale om paranormal romance), sprognørd, tidligere rollespiller, skør kattedame og kunstner uden for pædagogisk rækkevidde.

Hvad kan du lide at lave, når du ikke skriver bøger?

Jeg bruger det meste af min tid på at arbejde på Ulven og Uglen, og det er – for det meste – det fedeste i verden. Jeg har af samme grund ikke særlig meget reel fritid, men det jeg har, bruges på venner, computerspil eller på at ordne ting i haven eller huset.

Hvem ser du op til?

Nicole Boyle Rødtnes. Jeg har kendt Nicole siden jeg var fjorten år, og hun er simpelthen det mest beundringsværdige menneske jeg kender. Hun gennemfører hvad hun sætter sig for, og hun kan skrive inden for mange forskellige genrer og til mange forskellige målgrupper. Det er i øvrigt i mange henseender Nicoles skyld at Mere end veninder faktisk blev til noget.

På et lidt mindre personligt plan synes jeg at J.K. Rowling er værd at se op til. Udover at hun har skrevet en helt fantastisk bogserie, så synes jeg det er enormt inspirerende at se hvordan hun bruger sin formue og indflydelse som berømthed til nytte for andre.

Hvilken bog, er den bedste du har læst?

Det ved jeg faktisk ikke, men dem jeg har genlæst flest gange er Kabalemysteriet af Jostein Gaarder og Narnia-serien af C.S. Lewis, men det er nogle år siden. Hvis jeg skal vælge noget nyere, så er det måske Twilight af Stephenie Meyer.

Hvem er din ynglings forfatter?

Igen et meget svært spørgsmål. Jeg ved ikke om jeg har en yndlingsforfatter.

Hvilken genre skriver du i?

Mere end veninder er en realistisk ungdomsroman, men jeg skriver også fantasy for voksne. 

Jeg siger tusind tak til Line, for at ville være med her på bloggen. Det er altid en fornøjelse at læse om forfattere og deres bøger. Hvis du har fået lyst til at læse hendes bog, så kan den købes på Forlaget Calibats hjemmeside, Saxo og den lokale boghandel.

Hvis du vil følge Line, så kan du finde hende og bogen på hendes hjemmeside. Du kan følge forlaget og dermed hendes bog på både Instagram og Facebook

Sammen når vi længere ud 🙂

unnamed (1)