Nyere forfattere #42 – Cecilie Overbye

Idag har Cecilie fået lov til at fortælle os om hendes bog, som er en af de to bøger hun har skrevet. “Indefra” er den ene bog hun har skrevet. Idag kan vi så lærer hende meget bedre at kende, her på bloggen, så tag rigtig godt imod hende. Cecilie, ordet er dit:

14de20b2-0aec-4416-a6cf-d80ebd1bdd5f

Hvad fik dig til at starte med at skrive?

Jeg har i mange mange år levet med en kronisk søvnforstyrrelse, som stammer tilbage fra et traume, jeg fik som 19 årig. 22 år efter fandt jeg ved en tilfældighed ud af, hvad der i sin tid havde fået mig til at vælte. Jeg startede med at skrive, da jeg indså, at jeg var nødt til at se mine indre dæmoner i øjnene. Jeg kunne ikke blive ved med at lukke dem inde.

Hvordan fik du ideen til din bog?

Jeg besluttede, at jeg skulle fortælle min egen historie, så detaljeret, som jeg kunne. Men også med en rå og hudløs ærlighed, uden at det blev sentimentalt. Jeg ville have det hele ud og ikke holde noget tilbage. Da jeg sad med den færdige historie, valgte jeg at bygge spændingen op i gennem bogen, på samme måde som man bygger en spændingsroman op. Det har jeg gjort for at holde ’den gode historie’. Et element jeg har syntes, var meget vigtigt, netop for at fastholde min læser og ikke bare komme fra a til b.

Hvordan er det at få udgivet sin bog?

Det har været ekstremt grænseoverskridende at udgive min bog. Jeg har skrevet en del af teksterne, mens jeg var psykotisk, mens jeg var bange og ikke mindst ensom. Det er tekster, jeg aldrig havde forestillet mig, at andre skulle læse. Det er også samtidig en befrielse at gøre det. Nu får jeg endelig lov til at fortælle min historie. Det har endvidere været en fuldstændig vild og vanvittig skriveproces, at arbejde sig gennem et 22 år gammelt traume og alle de konsekvenser, der er fulgt i kølvandet. Pludselig er der så mange store linier, der falder på plads, og på en eller anden bizart måde giver det pludselig en dybere mening og ny dimension til mit liv.

Hvilke(n) bog/bøger har du skrevet?

Jeg har skrevet bogen ’Indefra’. Derudover har jeg skrevet bogen ’ Sikkert ud af stress’ i samarbejde med psykolog Sonja Overbye.

Har du planer om at skrive en bog mere?

Jeg er allerede i gang med at skrive en ny bog, Jeg har altid gerne villet skrive, og nu da jeg endelig er begyndt, stopper jeg ikke lige med det samme. Min nye bog, som jeg har skrevet cirka en tredjedel af, er ren skønlitteratur.

Hvordan bevare du inspirationen til at skrive?

Det at skrive skal være en lyst. Jeg skal brænde for at fortælle en historie. Det skal være utvunget og mine historier skal have en vis resonans fra mit eget liv og de oplevelser, jeg har haft. Jeg skal kunne spejle mig i mine personer og det skal andre mennesker også kunne. Det er krævende at skrive, derfor skal der både være ro omkring mig og overskud til det.

Regner du med, at du en dag kan leve af at skrive bøger?

Jeg tror ikke, jeg kommer til at kunne leve af at skrive, for jeg vil hellere skrive mig mine egne veje, end at skrive for at underholde folk. Men det kunne, da være fantastisk.

Hvad handler din bog om?

Min bog behandler emner som depression, angst, monumental frustration og bivirkninger, men også om hvordan man med motion, viljestyrke og struktur kan komme meget langt.

Bogen er en selvbiografi, men kan også læses udelukkende for den gode historie, som den er. Det er den rå og hudløst ærlige beretning om en katastrofal afslutning på en rejse i Asien i 1993 og de dybe konsekvenser, der følger i kølvandet. Desværre kan ingen på det tidspunkt fortælle mig, hvad der har gjort mig syg, så jeg kæmper en lang og sej kamp for at få mit liv til at fungere med den kroniske søvnforstyrrelse, jeg lider af.

Jeg mister mit arbejdsliv, da jeg ikke kan holde til det, men finder et liv med sport i stedet. Des hårdere, des bedre. Jeg når hele vejen til at blive verdensmester i 2014 i min aldersgruppe i crosstriatlon.

Hvem er du?

Jeg er selv +40 kvinde og repræsenterer den veluddannede, sundhedssøgende, selvstændigt tænkende kvinde, der ikke er bleg for udfordringer. Jeg er gift med Juan, vi har været sammen i 21 år. Vi har to vidunderlige piger på henholdsvis 13 og 10 år. Jeg er uddannet tandlæge. Men har dyrket sport på højt niveau i en del år nu. Der udover er jeg ambitiøs, også selv om det nogle gange spænder ben for mig, at være det. Som for eksempel når måneders træning op til en vigtig konkurrence truer med at gå i vasken, fordi jeg ikke kan sove.

Hvad kan du lide at lave, når du ikke skriver bøger?

Jeg træner hver dag, Som regel har jeg to daglige træningspas. Det giver mig ro i mit hoved og det er en kilde til daglig glæde at træne. Det har reddet mit liv. Derudover elsker jeg at være sammen med min familie. Lave lektier med pigerne, tage på stranden, eller bare gå en tur.

Hvem ser du op til?

Jeg ser op til folk, som kan noget, fordi de har lagt hårdt arbejde, slid og erfaringer i projektet. Som er ægte og ikke bare forstilte.

Hvilken bog, er den bedste du har læst?

Det ved jeg ikke, men jeg har læst rigtig mange bøger. En bog jeg ofte vender tilbage til er Stig Åvall Severinsens ’Træk Vejret’. Han er én af dem jeg ser op til;-)

Hvem er din ynglings forfatter?

Jeg ved det simpelthen ikke. Jeg læser meget blandet litteratur. Udenlandsk og dansk. Fag- og skønlitteratur. Men har ikke en særlig forfatter, som jeg bare må læse.

Hvilken genre skriver du i?

Intellektuelt reflekterende rå realisme.

1b87bd1b-9f08-4949-bec0-76b6e800a214

Jeg siger tak til denne seje forfatter Cecilie, for at ville være med her. Jeg holder meget af mennesker der tør at være sig selv og lukke op for andre, så har du det ligesom mig og tænker at hendes bog lyder spændende, så kan den købes lige her på Saxo, Forlagets hjemmeside, Bog & ides hjemmeside og Riidr 🙂

(Nej nej jeg er ikke sponsoret af Saxo, selvom man efterhånden skulle tro det, jeg elsker bare deres side meget og mange af bøgerne findes der 🙂 )

Du kan også følge hende på hendes facebook side og aldrig gå glip af alt det fede ;D

d5162476-d58a-4b6d-a380-718512a8e97b

Sammen kommer vi længere ud

 

Ferie

Vi har en lidt special situation herhjemme, så derfor tager jeg en mindre ferie fra bloggen i hele august måned, så vi kan vende os til det. Det er ikke forbi der er sket noget med os, men kæresten er blevet sømand og nu er han for første gang hjemme på en omkring 30 dages ferie ? Det er noget nyt for os og vi vil gerne finde en god rytme uden at bloggen skal tage for meget fokus. 

Ferie betyder bare at der ikke kommer nogen anmeldelser, men der kommer stadigvæk forfatterindlæg og andre indlæg, som jeg har aftalt på forhånd ?

Jeg glæder mig til at komme tilbage igen og det er ikke sikkert jeg kan holde mig væk så lang tid, men jeg kan love jer at der kommer mindst fire skønne forfattere på bloggen i august måned og jeg glæder mig til at dele det med jer ?

Når jeg kommer tilbage, så er tingene lidt anderledes. Der vil ikke komme indlæg hver dag, da det er et meget stort arbejde ? Jeg regner med at der frem over vil komme to anmeldelser eller den slags hver dag samt et forfatterindlæg. Altså det er planen at der kommer tre indlæg om ugen ?

Glæder mig til at se jer igen ? Og håber I stadig er her, når jeg kommer tilbage ? Har så meget jeg gerne vil dele med jer ?

Nyere forfattere #41 – Lillian Ley

Idag byder vi en krimiforfatter velkommen her på bloggen. Lillian har skrevet bogen “Uden motiv”, som er den første bog i hendes krimiserie, der indtil nu rummer tre bøger. Du kan lærer hende meget bedre at kende her på bloggen, så tag godt imod hende. Lillian, ordet er dit. 

7e9e0589-412a-488c-b97b-65d298db52ee

Hvad fik dig til at starte med at skrive?

Ideen med at skrive var faktisk ikke min. Efter at have set mig læse stakkevis af bøger, stillede min mand mig et spørgsmål der ændrede mit liv. Hvorfor skriver du ikke selv en bog? Spurgte han.

Først kunne jeg slet ikke se nogen ide i, hvorfor jeg skulle gøre det. Men han blev ved og mente han gerne ville være med til det. Derfor aftalte vi at prøve nogle dage senere. Da han ikke var hjemme først på dagen og jeg havde en ide til, hvordan denne bog skulle starte, gik jeg selv i gang. Efter nogle sider kom han endelig hjem, så vi kunne komme rigtig i gang. Det viste sig ret hurtigt, at hans ideer ikke passede ret godt med mine. Så efter en lille times tid trak han sig fra projektet. Men min interesse var vakt og jeg kunne slet ikke slippe denne historie, jeg var ved at udvikle.

Hvordan fik du ideen til din bog?

Det eneste jeg vidste til at starte med, var hvordan min kriminalkommissær skulle være og at der skulle findes et lig i skoven.

Hver gang har historien udviklet sig undervejs. Jeg har en ide og så kommer historien bid for bid.

Hvordan er det at få udgivet sin bog?

Følelsen af at få af vide at ens bog vil blive udgivet er ubeskrivelig. Glæden er så stor, at det er helt overvældende. Når udgivelsesdatoen så nærmere sig bliver jeg nervøs. Tænk hvis andre ikke syntes, det er godt, det man har lavet. Det man har lagt så meget i. Følelsen kan på en måde sammenlignes med den første dag, man følger sit lille barn i skole. Forventningens glæde er stor, men man holder alligevel vejret en smule og håber de andre børn tager godt imod den lille guldklump der skal til at stå på egne ben.

Efter flere udgivelser ved man, at der sidder flere og flere læser og glæder sig til ens bog udkommer. Samtidig håber man inderligt, at man ikke skuffer denne gang.

Hvilke(n) bog/bøger har du skrevet?

Uden motiv 

Warden bay manor

Maskens skygge 

Har du planer om at skrive en bog mere?

Jeg er allerede i gang med den fjerde. Inden jeg afslutter en bog har jeg allerede en ide til en mere. Hver gang glæder jeg mig til en ny rejse med Severinsen og Co.

Hvordan bevare du inspirationen til at skrive?

At skrive er som en rejse for mig. Jeg kan slet ikke undvære det. Tror ikke jeg på noget tidspunkt ligger det helt fra mig. Jeg kan kører i bilen, være på arbejde eller sidde med familien og lige pludselig så får jeg en ny ide der skal prøves af. Så er jeg også så heldig at der efterhånden er flere læser der roser bøgerne og det betyder rigtig meget.

Regner du med, at du en dag kan leve af at skrive bøger?

Jeg håber inderligt på at kunne leve af det en dag. Ville så gerne have mere tid til det. Samtidigt ved jeg det er svært at leve af at være forfatter, men har ikke opgivet håbet.

Hvad handler din bog om?

Jeg har samme kriminalkommissær i bøgerne. Men de er bygget op så man kan læse dem hver for sig.

Uden motiv:

En seriemorder er på spil. Mens Severinsen kæmper med opklaringen følger man den unge kvinde Lola. Hun var veninde med det første offer og pludselig sker der en masse uforklarlige ting for hende.

Warden bay manor:

Severinsen er taget på ferie i England for at besøge sin datter og svigersøn. Der stifter han bekendtskab med et ungt dansk par der har købt et hus, hvor der tilsyneladende skulle spøge. Da der sker et mord oveni kan han ikke lade være med at hjælpe sin svigersøn der er ansat hos det engelske politi.

Maskens skygge:

En ung mand ser en kvinde få halsen skåret over på webcam. Sagen tager flere uventede drejninger og Severinsen stifter bekendtskab med rockere.

Hvem er du?

Jeg er født i 1972. Bor i midt og vestjylland med min mand og 3 hjemmeboende børn. To piger og en dreng. Derud over har jeg to piger der er flyttet hjemmefra og et lille barnebarn. Så har jeg 3 hunde. 2 små blandingshunde og 1 Cocker spaniel.

Til hverdag arbejder jeg som vikar på forskellige virksomheder. Min fritid bliver brugt på familien og mine bøger. Og så ser jeg utrolig mange dokumentarprogrammer med mord og opklaring.

Hvad kan du lide at lave, når du ikke skriver bøger?

Når jeg ikke skriver kan jeg godt lide at komme en tur i skoven. At være sammen med familien og så elsker jeg at læse.

Hvem ser du op til?

Jeg ved ikke, om jeg ser op til nogen bestemt. Jeg tror bare, at jeg ser op til folk der får tingene til at lykkes igennem hårdt arbejde.

Hvilken bog, er den bedste du har læst?

Jeg har læst rigtig mange bøger og har svært ved at udpege en bestemt der er den bedste. For mig er en bog god, når jeg har svært ved at ligge den fra mig. Når jeg lige skal have et kapitel mere. Eller når jeg efter at være blevet færdig tænker over bogen og den handling stadig sidder i mig.

Hvem er din ynglings forfatter?

Jeg har ikke nogen bestemt ynglings forfatter. Går heller ikke efter nogen bestemt, når jeg køber bøger. Det er udelukkende om det der står på bagsiden fanger mig. For mange år siden læste jeg meget Agatha Christie og Caroline Graham. De to har for mig skrevet rigtig mange hyggelige krimier.

Hvilken genre skriver du i?

Jeg skriver kun krimier. Kunne ikke forestille mig at skrive andet.

Jeg siger tak til Lillian, for at ville være med. Hvis du skulle have fået lyst til at læse hendes bøger, så kan de købes lige her på Saxo og Plusbog 🙂

Hvis du gerne vil følge hendes videre vej igennem forfatterskabets ordhvirvel, så kan hun findes på FacebookInstagram og Twitter 😀

Forfatter #3 – Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl

Jeg har endnu engang forsøgt mig med et to i et forfatterinterview, da disse to skønne kvinder skriver bøger sammen. De har skrevet bøgerne om Mørkets Søn og nu kan du lærer dem bedre at kende herunder. Jeanette og Tina, ordet er jeres 🙂

Hvem er I?

Jeanette:

Jeg hedder Jeanette Hedengran, er 32 år og vil nok beskrive mig selv lidt som en enspænder, hvilket jeg har været det meste af mit liv. Skriveprogrammet på computeren trak altså lidt mere end byture da jeg var yngre. Jeg fandt det meget mere interessant og betydningsfuldt at forsvinde ned i mit eget hjemmestrikkede univers, end at sidde plørefuld på et diskotek og spilde min tid … det har aldrig været mig. Jeg er generelt en meget genert og stille person, især overfor folk jeg ikke kender, og er ofte meget ordfattig i det virkelige liv, mens jeg er lige modsat når jeg skriver. Udover det er jeg faktisk altid glad og positiv og der skal VIRKELIG meget til at ødelægge mit humør.

Tina:

Jeg er født i østjylland i 1984, men er nu bosat i Thy, nordjylland, sammen med min mand og vores søn. Jeg har hele mit liv elsket den fiktive verden, og jeg har digtet små historier lige så langt tid tilbage som jeg kan huske. Jeg læser også rigtig meget fantasy, og elsker at fordybe mig i fremmede universer.

Hvad har du/I skrevet?

Jeanette:

Jeg begyndte jo at skrive allerede da jeg var 13-14 år gammel. Først på papir, hvor jeg var så kreativ at tegne/male mine egne forsider, senere på en gammel kasse af en computer som jeg var så heldig at få foræret at min tidligere svoger. Det gjorde alting så meget nemmere, når man skrev på en computer og jeg fik skrevet en masse små historier. Nogle blev færdige, men de fleste kørte jeg fast i og kom aldrig videre. Mørkets søn er vores debut og vi har ikke udgivet andre bøger.

Tina:

Jeg har skrevet mine historier ned siden jeg var 11-12 år, men det er først oppe i teenage-årerne at jeg blev virkelig seriøst med det, og min seriøsitet voksede jo ældre jeg blev. Der var rigtig mange historier der aldrig blev gjort færdige, og andre blev kasseret igen, enten på grund af sprog, plot eller andre ting. Mørkets søn er vores debut, og jeg har ikke udgivet andre bøger endnu.

Hvad laver du når I ikke skriver bøger sammen?

Jeanette:

Jeg er uddannet dyrepasser med speciale og arbejder til dagligt i en dyrehandel her i Kalundborg hvor jeg bor. Der har jeg efterhånden arbejdet i 6 år og jeg elsker mit arbejde. Jeg bor i et stort hus med min kæreste, vores to børn og alle dyrene. Når jeg ikke skriver, hvilket jeg kun kan gøre om aftenen når ungerne er lagt i seng og på mine fridage, så holder jeg styr på den lille børneflok. Når jeg har tid til det kan jeg også finde på at sætte mig til at male og tegne lidt, men det er ikke så ofte som førhen.

Tina:

Jeg er uddannet social- og sundhedshjælper, men arbejder ikke længere i faget. Jeg arbejder i stedet på en gård. Meget af min tid, foruden arbejde, hus og familie, går med at skrive og læse bøger, gå-ture, venner og sådanne småsysler. Men bøger fylder en rigtig stor del af min hverdag.

Hvordan fandt I på at skrive sammen om en bog?

Jeanette:

I 2010 mødte jeg Tina Sanddahl inde på en netside kaldet Fyldepennen.dk, som er et sted for forfatterspirer og folk der generelt bare godt kan lide at skrive, om det så er lange romaner eller korte digte. Stedet har en chat, og det var herinde jeg første gang stødte på Tina. Vi fandt ud af at vi begge var til fantasy, men hvor Tina hun åd sig gennem alle de fantasybøger som hun kom i nærheden af, så åbnede jeg aldrig selv en bog. Vi begyndte at betalæse for hinanden, og skiftede chatten på Fyldepennen ud med messenger. Nogle måneder efter fik jeg den ide at vi skulle tage hovedpersonerne i hver vores historie og putte sammen i en. (Nogen jeg engang havde prøvet med en gammel veninde i mine teenageår) Tina var lidt usikker til at begynde med, men jeg fik hende alligevel med på ideen. Det var jo bare for sjov. Det endte med at vi havde en mursten af en bog på 600 computer skrevne sider, som vi havde haft det hylende sjovt med at skrive. Den var dog ikke udgivelsesegnet, men nu havde vi blod på tanden og gik efterfølgende i gang med at skrive Mørkets søn.

Hvordan arbejder I sammen om at skrive?

Nu er det jo sådan at vi bor i hver vores ende af landet og det er derfor sjældent at vi ses. Al vores kommunikation foregår via skype, eller chatten på facebook hvis førstnævnte ikke lige er tilgængelig. Vi skiftes til at have historien, og det svinger hvor meget vi hver især skriver på den. Det kan være alt fra en halv side til ti sider. En halv side hvis det går dårligt og man har svært ved den pågældende scene og derfor er nødsaget til at sende den videre til den anden, og ti sider hvis det bare kører derudaf 😉 Så historien bliver sendt en del frem og tilbage imellem os. 

Generelt arbejder vi rigtig godt sammen, og mange er imponeret over at vi kan gøre det uden uenigheder og stridigheder, men vi har aldrig haft nogen problemer. Tit og ofte får vi de samme ideer, så der er ikke meget vi ligefrem behøver at diskutere. Vi er på bølgelængde, kan man sige, og det er klart at det forenkler vores samarbejde en hel del.

Efter selve skriveprocessen kommer tiden hvor vi skal redigere og gennemlæse manuskriptet et utal af gange. Det gør vi ved at dele manuskriptet i to dokumenter, så vi sidder med en halvdel hver, retter igennem, tilføjer, sletter, omformulere og hvad der ellers skal til. Efter hver redigeringsrunde bytter vi halvdel, så vi hver især kommer igennem hele manuskriptet flere gange. Denne proces hjælper også med at udviske de små forskelle der måtte være i vores skrivestil.

Hvilke fordele og ulemper er der ved at samarbejde om en bog, i forhold til at skrive alene?

Jeanette:

Altså, for mit vedkommende ser jeg kun fordele i at skrive sammen. Dengang jeg skrev alene havde jeg en tendens til at køre fast i mine historier. Ved at være to om en bog, så har vi altid hinanden til hjælp, og at køre fast er en saga blot. Vi har dog også nogle historier som vi skriver lidt på hver for sig, men vores stærkeste historier er dem vi skriver sammen.

Tina:

Jeg er enig med Jeanette i, at der ikke er mange ulemper ved at skrive sammen. Selvfølgelig er der den ulempe at du ikke altid kan bestemme selv hvilken vej historien skal gå, men i min optik er det en lille pris at betale for al det gode vi har i vores samarbejde. Vi bliver som regel enige i historiens retning undervejs, og jeg tror at oftest bliver historien bedre, netop fordi den måske ikke helt tog den drejning man selv havde tænkt.

En ulempe kunne også være skrivestil. Rigtig mange forfattere der skriver sammen, kan ikke formå at have en ens skrivestil, men det har vi efterhånden fået rettet ind efter hinanden. Det har selvfølgelig taget en del tid at nå hertil, men jeg tror at det er en fordel i vores fremtidige samarbejde.

Hvad handler jeres serie Mørkets søn om?

Vores serie handler om den unge Destan, som hersker over mørkets folk i landet Sikania. Han og hans folk bor under jorden i huler og de afskyr lyset. Oppe på overfladen bor lysets folk. De er modstykket til det mørke folk og afskyr mørket. Destan møder lysets datter Celina, arvingen til tronen i det lyse rige og genem hende begynder han at finde glæde og behag i lyset, og i hende. Noget som ingen andre vil kunne forstå, og det kommer til at give en del problemer. Jeg vil ikke røbe så meget af hvad bøgerne handler om, da det sikkert vil blive en stor spoiler.

Da vi skrev bøgerne havde vi ikke et egentlig budskab. Vi havde den mening at folk kunne få det ud af den som de nu ønskede, men noget der træder meget igennem er racismen.

Hvor kom inspirationen til Mørkets søn fra?

Jeanette:

Tja … Ideen var en som jeg fik, men det var ikke en ide jeg havde gået og funderet over i uendelige tider. Jeg lå bare i min seng en aften, og kiggede ud på stjernerne på den sorte nattehimmel mens jeg tænkte at jeg burde se at komme på en ide til en ny historie. Og så var den der bare lige pludselig. En historie der skulle handle om et folk af mørket og et folk af lyset.

Kommer der flere bøger fra jeres fælles hånd?

Det gør der helt sikkert. Udover Mørkets søn, så har vi tre-fire andre historier som vi arbejder på, så vi keder os aldrig 😉


Jeg siger tusind tak til Jeanette og Tina for at ville være med her og jeg vil lige præcis nu starte med at glæde mig til, at se hvad der ellers kommer fra deres hånd og læse det de allerede har skrevet, som står og pynter i min reol. Har du fået lyst til at læse deres bøger, så kan de købes her:

Mørkets søn – Ulven og uglen, Saxo

Grænselandet – Ulven og uglen, Saxo 

Har du lyst til at følge dem, så kan du gøre det herunder:

Jeanette Hedengaard – Facebook

Tina Sanddahl – Facebook

Juli readathon 2016 #2

Mandag d. 18. juli 

Klokken 10:

Jeg har allerede læst de første hundrede sider i den første bog, hvilket jeg faktisk er ret stolt af. Det går egentligt udemærket og hvis jeg kan få læst denne bog færdig idag og måske lidt mere, så vil jeg da bestemt være mere end tilfreds med mig selv.

Jeg er begyndt på “Spådommen #1 – Troldom og knuthår” af Emil Blichfeldt. Den er faktisk udmærket og jeg har ikke følt at jeg har læst så meget, som jeg har, så det er bare super godt. Glæder mig til at læse meget mere i denne bog.


Klokken 12.22:

Jeg har læst den første bog færdig og jeg var meget begejstret for den. Jeg følte virkelig ikke at det tog særlig lang tid at læse den. Jeg har skrevet anmeldelsen til den og vil nu gå en tur med lyd i ørene. Motion skal der jo også til en gang i mellem. Jeg vil nu begynde at læse “Pigen som søgte havets mor”

Klokken 15.33:

Bog nummer to er blevet lagt ned og det har været en herlig oplevelse. Jeg elsker simpelthen Jørn Riels bøger så meget. Alle de bøger jeg har læst af ham indtil nu har begejstret mig meget. Jeg elsker historierne om Grønland.

Lige nu er jeg lidt træt i hoved, så holder lige lidt pause inden jeg fortsætter ind i den næste bog ? Jeg ved slet ikke hvilken en jeg skal starte på nu, men tænker at Hunger Games helt sikkert vil være et godt valg ?

Klokken 16.28

Nu kan jeg altså ikke holde fingrene fra Hunger Games – Oprør længere. Jeg glæder mig så meget til at dykke ned i det univers igen. Det føles som om det er flere år siden jeg var i universet sidst. Det er vidst kun måneder siden, men alligevel. Jeg mangler simpelthen at vide hvad slutningen er på den bog ?

Klokken 23.26:

Ja det blev ikke til så meget andet end tyve sider i “Hunger Games”, men i morgen tager jeg hævn på den.

Hvordan er dit readthon gået idag?

Juli Readathon 2016 #1

Ja så er det igen tid til at læse en masse bøger på meget kort tid, men denne gang er det myntet på booktubers, så jeg kunne sætte mig ned og sige pyt. Men det kan jeg ikke finde ud af ? Selvom jeg ikke er booktuber, så deltager jeg alligevel så godt jeg kan. Det hele vare syv dage, men jeg kan kun deltage meget aktivt i tre af dem, da kæresten endelig kommer hjem på ferie ? Det hele starter d. 18. juli og slutter d. 24. juli ?

Jeg vil stadig forsøge at læse så meget som muligt i løbet af ugen, selvom han er hjemme, så prøver at være med alligevel ? Jeg kan vel få lov at sidde i en time for mig selv ?

Nå, men det er jo ikke bare læs al hvad du kan. Der er faktisk nogle udfordringer med – hele syv af slagsen ? Som I kan se herunder, så har jeg også valgt en passende bog til udfordringen ?

1. Læs en bog med gult på forsiden. 

Her tænker jeg at læse “Trolddom og Knurhår” af Emil Blicherfeldt. Det bliver interessant at læse nogle af hans andre bøger. Har kun læst en af ham før.

2. Læs en bog, som du kun læser efter mørkets frembrud.

Da det bliver lidt sent mørkt, så har jeg valgt en lille en, som jeg kan læse ved sengetid. Jeg har “Djævlens træ” af Shane Brox.


3. Læs en bog der er ældre en dig selv.

Uha det bliver nemt. Den kan endda gå under min yndlings forfatter, fordi han er så god, men nu kommer den her under her. Jeg er selv fra 1982 og bogen her er fra 1980 ? Rejsen til Nanga har jeg aldrig fær hørt om, så glæder mig meget.


4. Læs en bog af din ynglings forfatter.

Endnu en Jørn Riel bog og også endnu en jeg ikke har hørt om før. “Pigen der søgte havets mor” er den bog jeg vil læse i denne kategori.


5. Læs en bog du har hørt om via Booktube

Kan ikke huske om det var på booktube eller instagram, men Sarah Engells bog “Hjertet er 1 organ” er denne udfordrings bog ?

6. Læs en bog og se filmen.

Jeg mangler den sidste i Hunger Games serien, så det bliver “Oprør” jeg læser i denne kategori. Hvis jeg når så langt er jeg allerede stolt ?


7. Læs 7 bøger

Hvis jeg når alle syv bøger, så har jeg valgt at læse “Tvangindlæggelsen” af Nini Schultz.


Jeg håber at jeg når at få læst rigtig mange af dem, men tid er jo en faktor her og jeg har ikke meget af den. Men jeg lader mig ikke trumle ned af manglende tid. Jeg gør mit allerbedste. 

Jeg regner med at lave en opdatering hver/hver anden dag. Det vil betyde at der i denne uge kan komme to indlæg på en dag. En anmeldelse (eller andet almindeligt blogger hygge) og et readathon indlæg ?

Skal du deltage?

Udgivelser #4 – Eksperiment Eros

EKSPERIMENT EROS – UDKOMMER 1. AUGUST 2016 – PÅ FORLAGET DREAMLITT

Det er mig en stor glæde, at kunne præsentere endnu en ny bog, som udkommer snart. Jeg elsker at få lov til at fortælle jer om nye bøger, som I måske vil kunne lide 🙂 Denne gang er det en spændingsroman, som jeg personligt syntes lyder rigtig spændende. 

39e90ddb-97eb-491c-a905-fa64ca1408b7

Om bogen: 

Forfatteren til denne bog er Libe R.

Handling:

Der eksperimenteres med karmabølger i Danmark. Dét har negative og positive bivirkninger.

Udvidelse af stikprøve 04

Globussen snurrede, indtil omdrejningerne faldt, og da den stod stille, var kun Rønde og Skagen oplyst.

Land: Danmark, Jylland, Rønde og Skagen.

Globussen falmede. I stedet poppede tre billeder op.

Individer: 1 mand og 2 kvinder.

Stråling: middel.

Aron er overbevist om, at han skal herske over landet sammen med Olivia Aurora. Han er ikke bare betaget, men besat af hende. Og bortfører hende.

Samtidig bryder Frida Parce op med vante omgivelser og følger et instinkt, som leder hende fra Skagen til Rønde. Uden begreb om hvad hun er på sporet af …

Eksperiment Eros er en grum spændingsroman om menneskets lyse og mørke sider – og hvad der sker, når disse mødes.

Du kan vinde bogen på hendes facebookside lige nu ? Bare tryk på linket her –> Facebook

Nyere forfattere #40 – Susanne Meelbye

Idag har jeg inviteret Susanne til at være en del af min blog, så I kan lære hende og hendes bøger meget bedre at kende. Hun er forfatter til eksempelvis “Mordet på moster og Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej”. Den lyder som en meget spændende bog, så læs her hvad hun ellers har at sige 🙂 Susanne, ordet er dit:

13644264_10208192107212823_1296599767_n

Hvad fik dig til at starte med at skrive?

Jeg er født nysgerrig og havde brug for at komme af med mine tanker, og så var papir og blyant det naturlige valg. Allerede som barn vidste jeg at jeg ville være journalist, men havde aldrig tænkt den tanke, at jeg også skulle blive forfatter. Jeg har skrevet siden jeg var 10 år, og startede med at skrive små historie om de drømme jeg havde for fremtiden. Jeg kunne lytte til andres historier i time vis, for derefter at skrive dem ned i små hæfter, som kun jeg kendte til. Som barn og ung, var jeg usikker på, at vise andre det jeg skrev, for usikkerheden lå og nagede, ville man grine af mig, hvis jeg havde overset, at et komma stod det forkerte sted, eller et ord var stavet galt. En frygt der stadig popper op, når jeg skriver noget på tryk, som andre skal læse.

Hvordan fik du ideen til din bog?

Det var faktisk ikke mig selv, der fik ideen, men en vicepolitikommissær Kim W. Vammen fra Frederiksberg Politi, som jeg havde samarbejdet med, da jeg gravede i min mosters drabssag og dobbeltmordet på Peter Bangs Vej. Han sagde en dag til mig: ”Jeg kan høre, at du har noget på hjertet og er frustreret, over den måde politiet har efterforsket sagerne, hvorfor skriver du ikke en bog. ” – Jeg overvejede for og imod, kunne jeg løfte opgaven og skrive en saglig bog, og kunne jeg tilsidesætte at jeg var pårørende i den ene drabssag. Når det lykkes mig at være neutral i skrive processen, så er det på grund af vicepolitikommissæren, der tålmodigt lyttede til mig og gav mig modspil, når jeg var frustreret over politiets arbejde eller mangel på samme.

Hvordan er det at få udgivet sin bog?

For mig, var det en helt speciel følelse, for det var en blanding af stolthed og sejr, fordi jeg har kun 25 % af et normalsyn – alligevel er det lykkedes mig at grave detaljer frem i to kriminalsager, som ”dem med normalt syn overså og ikke reagerede på. ” – Glæden har ikke været mindre, da bog nummer to udkom.

Hvilke(n) bog/bøger har du skrevet?

Mordet på moster & Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej

Mystiske Dødsfald

Har du planer om at skrive en bog mere?

Jeg er i gang med to nye bøger. Den ene er en efterfølger til Mordet på moster & Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej, da jeg har gravet videre i de to sager, og har fundet nye interessante oplysninger, der kan have betydning for opklaringen af sagerne. Den anden bog, er en krimi, hvor jeg giver mig selv lov til at skabe historien, uden at skelne til om jeg kan dokumentere tingene, som jeg har skullet i de tidligere bøger. ”Taxamorderen”, vil være en anderledes krimi, end dem man normalt læser, fordi jeg har valgt at blande humor og psykologi ind i historien, og har ikke lavet noget plot fra start, kun besluttet, hvem hovedpersonen er. Det giver en utrolig stor skrive frihed, hvor du hele tiden kan udbygge historien, eller skære fra, uden at skulle omskrive den.

Hvordan bevare du inspirationen til at skrive?

Det kommer helt af sig selv, jeg skriver, når jeg har lyst og holder pause, når der er andre ting der optager mig. Jeg har ingen problemer med at genoptage skriveriet, selv om det har ligget stille, i en periode. – det er lysten der driver værket.

Regner du med, at du en dag kan leve af at skrive bøger?

Nej, jeg besluttede lige fra start af, at jeg ikke ville bundet op på at skulle levere xx antal bøger, for at kunne leve af det. Jeg skriver, fordi jeg brænder for at formidle historier.

Hvad handler din bog om?

Mordet på moster og dobbeltmordet på Peter Bangs Vej

Jeg har som den første i Danmark fået eksklusiv adgang til to drabssager på samme tid, nemlig mordet på Else Langkjær og dobbeltmordet på Peter Bangs Vej. To drabssager inden for 1½ år på Frederiksberg med mindst 15 lighedspunkter kan næppe være en tilfældighed. I denne bog bekræfter jeg, at det er det ikke. En uskyldig sætning sagt i 1946 af hendes moster – ”Jeg skal sælge vareprøver af kjolestof” – får lavinen til at rulle de næste par år og ender med, at ægteparret Jacobsen på Peter Bangsvej bliver myrdet i 1948. Jeg finder frem til nye opsigtsvækkende oplysninger, som politiet har overset i politirapporterne, da de efterforskede sagerne. Oplysningerne fører til, at jeg som den første i Danmark kan levere et dokumenteret motiv til drabene. Historien bygger på tekniske spor, vidneforklaringer, politirapporter samt interviews af familie og venner.

Mystiske dødsfald

Da jeg genåbnede min moster Else Langkjærs sag fra 1946, var det chokerende at erfare, at politiet havde opgivet sagen så hurtigt efter hendes død, og at efterforskningen var fyldt med store og små fejl, der havde fået afgørende betydning for sagens udfald. Det store ubesvarede spørgsmål meldte sig: Hvorfor blev sagen lukket som selvmord og hvorfor var Else Langkjærs sag blevet gemt af vejen i 10 år, før den igen dukkede op på politistationen på Frederiksberg i november 1956. Dengang tragedien fandt sted, blev min familie revet i stykker på et splitsekund. Vi efterladte prøver at finde svar på, hvad der skete, hvorfor det skete og hvem der forårsagede det hændte. Som efterladt bør man nøje overveje, om man selv skal gå ind i en privat efterforskning, lige som jeg gjorde i min mosters sag. Man skal gøre sig sine motiver klar og drøfte dem med sin familie. Vælger man at genoptage skal man være forberedt på at få indblik i ukendte sider af den afdødes liv, og at billeder af afdøde i sagen kan være både grænseoverskridende og chokerende. Endelig skal man være indstillet på, at der vil være spørgsmål man aldrig får svar på.

Hvem er du?

Jeg er født i 1955, i Sverige og er niece til Else Langkjær, som er hovedperson i bogen “Mordet på Moster & Dobbeltmordet på Peter Bangs vej. Jeg har i mange år arbejdet som journalist, primært ved radio og tv, hvor jeg blandt andet har produceret dokumentar og undervisningsfilm.

Hvad kan du lide at lave, når du ikke skriver bøger?

Fotograferer med mit video kamera, og skabe små film.

Hvem ser du op til?

Min mormor, som desværre er død

Hvilken bog, er den bedste du har læst?

Karen Blixen, Syv fantastiske Fortællinger.

Hvem er din ynglings forfatter?

Jeg har ikke nogen ynglings forfatter, da der findes så mange gode, og jeg læser alt, fra krimi til videnskab.

Hvilken genre skriver du I?

Krimi og fagbøger

 

Jeg siger tak til Susanne for at ville være med her på bloggen. Hvis du ligesom jeg har fået lyst til at lærer hendes bøger bedre at kende, så kan de købes på hendes hjemmeside og på saxo. De kan også købes i Bog & Ide 🙂

Hvis du gerne vil følge hende, så kan du følge hende på FacebookBlog og hendes Hjemmeside.

Tillykke med fødselsdagen Susanne 🙂

Nyere forfattere #39 – Børge Thomsen

Idag er det Børge der har overtaget min blog, for at fortælle jer om hans nye bog “En skudsikker plan” og hvad den handler om. Nu kan I lærer ham bedre at kende her på bloggen, så tag rigtig godt i mod ham. Børge, ordet er dit:

d4454694-29dd-4993-9c34-9af0042902f0

Hvad fik dig til at starte med at skrive?

Min søster syntes at en historie jeg fortalte hende burde skrives.

Hvordan fik du ideen til din bog?

Det var bare en af mine fantasier.

Hvordan er det at få udgivet sin bog?

Skuffende, jeg havde forventet mere markedsføring fra forlagets side.

Hvilke(n) bog/bøger har du skrevet?

En skudsikker plan.

Har du planer om at skrive en bog mere?

Jeg er i gang med to. En fortsættelse af En skudsikker plan og Den tavse dansker og englænderen.

Hvordan bevare du inspirationen til at skrive?

Det har jeg aldrig tænkt over, jeg skriver bare mine fantasier.

Regner du med, at du en dag kan leve af at skrive bøger?

Nej.

Hvad handler din bog om?

Bankmanden Anders findes i sit hjem med en AK-47 i hånden, omgivet af blod og ligene af sin kone og sine to døtre. Anders’ jalousi er velkendt, og politiet behandler sagen som et familiedrama. Anders fængsles og er ved at knække i fængslet, hvor han sættes sammen med hardcore kriminelle fra rockermiljøet. Imidlertid iværksætter nogle af hans gode venner, Karen og Dennis, deres egen efterforskning for at bevise, at Anders er uskyldig, og efterhånden udrulles en historie, som rækker langt ud over landets grænser. Anders’ sag går om, og han løslades – men de voldsomme begivenheder har sat deres spor. Langsomt, men sikkert påbegynder Anders sin rejse tilbage mod livet og lykken og drømmen om et nyt liv, som han håber at finde i Irland sammen med den cirka 10 år yngre kvinde Ave. Skal det lykkes ham – eller bliver han indhentet af fortiden?

Hvem er du?

Efter min uddannelse til shippingman og udstået værnepligt i Søværnet har jeg beskæftiget sig med køb og salg, det meste at sit arbejdsliv.

Nu er min store passion, ud over at skrive, udfordrende vandreture, som i september sidste år kulminerede med, at jeg besteg Toubkal (4167 m) og jeg planlægger nu, at vandre tværs over England sammen med min ældste søn. Haven og fotografering har også min bevågenhed.

Hvad kan du lide at lave, når du ikke skriver bøger?

Passer have, vandrer, fotograferer.

Hvem ser du op til?

Gandhi og Martin Luther King.

Hvilken bog, er den bedste du har læst?

Hvem ringer klokkerne for af Hemingway.

Hvem er din ynglings forfatter?

Ud over Hemingway og Steinbeck, står Jørn Riel og Peter Høeg mit hjerte nært.

Hvilken genre skriver du i?

Krimi og spænding

Jeg siger tak til Børge, for at villevære med, hvis du nu skulle være interesseret i at læse hans bog, så kan den købes på forfatterens egen hjemmeside, på forlagets hjemmeside og på saxo.

Hvis du gerne vil følge ham, så kan det gøres på hans hjemmeside, hans facebook og hans bogs facebookside.

Sammen når vi længere ud ;D

Aziru #1 – Skæbne kniven

Titel: Skæbne kniven

Serie: Aziru #1

Forfatter: Sussi Bech og Ingo Milton

Udgivet: 2016

Forlag: Eudor

Sider: 80

Bedømmelse: 5/5

Handling:

Aziru er søn af Bablos rigeste købmand, så han er sendt i skole for at kunne overtage farens virksomhed, men han vil meget hellere ud at sejle, som hans onkel gør det. Kongens skatmester bliver forgiftet af den vin, som Aziru har hentet og alle tror det er ham der har gjort det, så han flygter og gemmer sig på et skib, hvor han kommer ud for det eventyr han så længe havde ønsket sig, men måske ikke helt det han drømte om alligevel?

Min mening:

Jeg var utroligt underholdt af denne lille illustrerede bog, som havde en interessant historie at fortælle os om en periode lang tid før vores tidsregning. Det føltes som om jeg blev trukket med helt tilbage til den tid Bablos. Jeg var med helt inde i historien og de mange smukke illustrationer gjorde det bare endnu nemmere at lade sig gribe af handlingen.

Hele bogen har en virkelig lækker kvalitet og så er det en hardback, hvilket jeg synes er totalt lækkert. Farverne er så smukke, klare og illustrationerne levende og passer helt utroligt godt til historien. Stilen er virkelig lige i øjet. Kræs for en tegneserie og bog elsker.

Jeg er allerede klar til at kaste mig frådende over den næste i serien, da den her sluttede på en måde, så jeg bare måtte vide mere med det samme ? Er det ikke bare dejligt, at den slags kan ske for en ?

Endnu et plus til denne bog er at der bagerst, efter historien er nogle fakta om det folk der bor i det område historien foregår i, om selve området, en tidslinje og anden lækker fakta. Bogen er for børn mellem 10 og 14, men voksne kan også sagtens læse den. Ikke noget problem ?