Tea i Elverland #1,#2 og #3

Dette er en lidt anderledes anmeldelse, da jeg anmelder tre bøger i et indlæg, men det er små korte bøger og de hænger sammen, så tænkte at det ikke ville være så ringe endda ? Jeg har anmeldt dem hver for sig, men også til sidst givet en samlet karakter ?

Tea1-214x300

Titel: Den mystiske fugl

Serie: Tea i Elverland #1

Forfatter: Anette Ellegaard

Forlag: Dansklærerforeningens Forlag

Udgivet: 31. Oktober 2014

Sider: 39

Bedømmelse: 4/5

 

Handling:

Tea tror hun er en helt almindelig pige med en helt almindelig fugl, som hendes far ikke vil have hun lukker ud fra sit bur, fordi det er det eneste minde han har tilbage fra hans forsvundne kone – teas mor. Tea kommer alligevel til at gøre det og så flyver fuglen væk, hun løber efter den og møder en væmmelig mand og drengen No. Hvem er disse mennesker og hvor er hun landet henne?

Min mening:

Set fra et barns øje, så er den her virkelig spændende og den ligger virkelig op til den næste i rækken, som jeg selvfølgelig også må læse. Jeg syntes den virker til at være en rigtig god serie for mindre børn. Det er sådan en som de selv kan læse eller få læst op, når de er lidt mindre. Den fanger rigtig godt alle de følelser, den tvivl og forvirring, som Tea går igennem, for det er jo ikke helt normalt det hun oplever.

Forfatteren læste selv bogen op. Du kan få adgang til disse filer ved at tilmelde dig hendes nyhedsbrev. Det har jeg gjort og hun har endnu ikke overfyldt min indbakke, som nogle forfattere gør. Du kan lytte dem online, når du har fået linket fra hende. Det gør jeg. Jeg elsker lydbøger.

Jeg syntes der er en god balance i denne bog, som gør at man blive fanget af bogens indhold, men at fortællingen ikke løber hurtigere end du kan følge med. Jeg syntes det er godt skrevet og jeg glæder mig til at skrive mere.

f6625f0b2ab6fe46ae7599285ca4a789

Titel: Manden med kappen

Serie: Tea i Elverland #2

Forfatter: Anette Ellegaard

Forlag: Dansklærerforeningens Forlag

Udgivet: 31. Oktober 2014

Sider: 39

Bedømmelse: 4/5

 

Handling:

Tea er i Elverland og leder sammen med No efter Bror. De forfølger en sort kappe og finder en hule, hvor det ser ud som om nogen har boet – er det Bror? 

Min mening:

Den er en direkte fortsættelse af den første bog, hvilket er skønt. Den hopper ikke bare ind et nyt sted, som man først lige skal lære at kende. Det er i den grad en efterfølger til den næste og den er lige så spændende som den første. Der kommer lige lidt mere mysterie ind i den her, så nu er jeg tvunget til at læse den sidste, men det er jo okay ;D Jeg overlever nok. 

Tea finder ud af nået i denne bog, som gør at jeg syntes det er en virkelig velskrevet bog og ikke bare sådan en almindelig lige ud af landevejen børnebog. Der sker noget i den, i børnehøjde, men jeg syntes det er rigtig godt. Jeg vil anbefale alle børn at læse denne lille serie, bare fordi I kan og at den er god 😀

cover.20160501

Titel: Kampen i grotten

Serie: Tea i Elverland #3

Forfatter: Anette Ellegaard

Forlag: Dansklærerforeningens Forlag

Udgivet: 31. Oktober 2014

Sider: 39

Bedømmelse: 5/5

 

Handling:

Tea, No og Bror går på jagt efter Ulk og Teas mor. De finder Ulk, men kan de finde ud af hvorfor han stjæler en masse sin’er? Finder de hende mor og er hun stadig i live? Hvad sker der med Ulk?

Min mening:

Der er humor i denne bog, i hvert fald en lille smule, selvom det er en børnekrimi lignende bog. Jeg ved faktisk ikke helt hvilken genre det er, men jeg putter den i børnebøger og krimier ;D Så er jeg helgraderet.

Bogen er virkelig god. Den her er faktisk den bedste af dem. Jeg er vild med den måde den ender på. Den er nede på jorden, i børnehøjde, men alligevel kan jeg mellem linjerne læse at der er meget mere end bare en historie. Der er noget underliggende, som vi som voksne forstår, men jeg ved ikke om børn vil se det, men de skal jo også bare være børn og nyde den skønne historie ;D

Hele serien set samlet får 5 ud af 5 stjerner ;D

 

One thought on “Tea i Elverland #1,#2 og #3

  1. Pingback: Månedsopdatering #7 – Maj måned 2016 | Pipalukbooks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *