Livsfortællinger


Titel: Livsfortællinger – 32 danskere deler ud af deres livsvisdom

Forfatter: Benthe Ploug

Forlag: Mellemgaard

Udgivet: 2016

Sider: 206

Bedømmelse: 3/5

Dette er et anmeldereksemplar, som jeg har fået af forlaget Mellemgaard. Jeg er meget glad for alle de bøger jeg får ind, men alle mine meninger er og bliver mine egne 😀

Handling:

32 danskere fortæller om deres liv og hvad de har lært af det 😀

Min mening:

Jeg har svært ved at bedømme denne bog, da den ikke er sammenhængende og så alligevel, så er der jo en mening med alle historierne. Jeg syntes den er svær, fordi den er ægte og alligevel er det svært at fange det bogen vil med mig. Jeg følte lidt at jeg bare læste bogen, uden at den egentlig ville mig noget og det er egentlig synd. Jeg kan ikke sige hvordan den kunne have været bedre, men det er som om der mangler noget.

Historierne er meget forskellige og alligevel så er de på en eller anden måde mere ens end jeg havde troet. De mennesker der er med i denne bog er meget stærke ældre mennesker med livmod, sexdrive og beslutsomhed. De tror på at der stadig er liv at leve, selv om de er af ældre dato alle sammen. Det er en livsbekræftende historie, men det er også en bog der giver en noget at tænke over. For hvad er det egentlig vi gerne vil give videre til den næste generation?

Det er ikke nemt, at at fortælle hvad man har lært af livet og hvad man vil give videre, men i denne bog er der gode bud på hvad folk gerne vil give videre. Det er en bog der går langsomt fremad. Den er bestemt ikke hurtigt læst, trods den kun er 206 sider stor. Det er ikke en dårlig bog, men den virker bare sådan lidt for lang på en eller anden måde. Jeg ville måske gerne have haft det halve antal mennesker og så kunne de få lov til at tale mere om deres liv. Det er jo ret spændende, nogen steder, hvad folk har oplevet igennem deres liv, især fordi det er fra en helt anden tid ;D

Hvis du mangler et nyt syn på livet, trænger til nogle vise ord, jamen, så har du bogen der kan hjælpe dig på vej. Den har en del vise ord 😀

One thought on “Livsfortællinger

  1. Pingback: Månedsopdatering #7 – Maj måned 2016 | Pipalukbooks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *