Dagene løber halt

 

Titel: Dagene løber halt

Forfatter: Martin Nørgaard

Udgivet: 2015

Forlag: Snepryd

Sider: 39

Bedømmelse: /5

Snepryd har været så søde at sende mig dette anmelder eksemplar, men de har ikke påvirket min mening. Alle meninger er mine egne og er ikke påvirket af nogen 😀

Handling:

Det er digte fra forfatterens liv i en storby, som jeg syntes ligner København, ud fra mit kendskab til byen.

Min mening:

Jeg syntes det er meget svært at anmelde digte, fordi det er en personlig stil man har, når man skriver og man som modtager skal kunne modtage en eller anden form for forståelse for hvad det lige er at denne forfatter mener med det han skriver. Når det nu er sagt så prøver jeg at anmelde denne bog, som jeg intet forventede af, da jeg hverken har hørt om bogen, forlaget eller forfatteren før nu.

Da jeg lige så forsiden tænkte jeg at den virkede sådan lidt hengemt, som om den havde ligget lidt for længe i en let fugtig skuffe, men jeg læste alligevel bogen, for man skal ikke altid skue bogen på dens omslag. Det første jeg gjorde var at vende den om og så gav det hele mening. Det var kaffe ikke fugt pletter. Da jeg havde læst hele bogen, så gav den enkle for og bagside med kaffepletterne faktisk en større mening. Jeg elsker når det sker.

Jeg holdt meget af at der var kaffepletter indeni også – det fik mig virkelig til at syntes den var lige lidt bedre. Det gav et break i flowet, hvilket jeg syntes er rigtig fedt og ved hver kaffe plet er der også et digt, som er skrevet med noget der minder om håndskrift. Det er virkelig enkelt og super godt lavet. Digtene står heller ikke alle sammen på midten af siden, hvilket gør det igen bryder med flowet, men på en god måde. Man skal ligesom forholde sig til hver digt, inden man går videre. Super godt lavet 🙂

Nogle af digtene kunne jeg ikke rigtig finde ud af hvad egentlig betød, men de gav alle sammen en rigtig fin og dejlig stemning af storby, hvilket jeg rigtig godt kunne lide. De var ikke så lange, men meget intense i deres udtryk hvilket jeg syntes er virkelig godt skrevet. Jeg syntes at Martin (forfatteren) er meget talentfuld. At kunne få seks linjer til at give så meget indtryk er virkelig en gave at have. Godt klaret. Jeg håber at han bliver ved med at skrive 🙂 For han kan godt udtrykke sig.

Hans bog kan lige nu købes hos Saxo, mit ynglings sted at købe bøger, når jeg ikke lige handler i en fysisk butik, hvilket jeg altid foretrækker ;D

One thought on “Dagene løber halt

  1. Pingback: Månedsopdatering #6 – April måned 2016 | Pipalukbooks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *