Nøglen til det rige liv

Titel: Nøglen til det rige liv

Forfatter: Benedicte Frölich

Udgivet: 2015

Forlag: Three Leaves Publishing

Sider: 193

Bedømmelse: 4/5

Denne bog er et anmelder eksemplar, givet til mig fra forfatteren selv – med hilsen indeni (åh hvor er det skønt. Tak). Det er dog mine helt egne ord og tanker der er i denne anmeldelse. Jeg er ikke påvirket af andres meninger, hverken forlag, forfatter eller andres anmeldelser – altså alle disse ord er mine egne 🙂

Handling:

Det er en personlig udviklings bog, som handler om hvordan man kan få det rige liv. Det handler ikke om at blive rig på penge, men at blive rig på indhold i livet. Igennem bogen bliver man gjort opmærksom på hvad det er der kan blokere ens lykke. Der er mange ting der kan blokere en, men vil du have hjælp så kan denne bog give dig en god guide linje for hvad du skal gøre

Min mening:

Jeg syntes nogen steder at sætningerne var ekstremt lange og jeg snublede flere gange over dem. Jeg måtte læse dem igen og igen for at være sikker på at jeg havde fanget dem rigtigt. Det kan selvfølgelig bare være mig den er gal med. Det er faktisk en mulighed her.

Nå, men det var så det eneste negative jeg havde at sige om den bog, for den er fantastisk. Den ramte mig lige i hjertet og jeg vidste lige pludselig at jeg havde det rige liv hun talte om. Alt det jeg drømte om for mange år siden, står jeg faktisk med, så jeg var super glad for denne reminder. Jeg siger ikke, at jeg er helt i mål, jeg fandt da noget at arbejde på undervejs i bogen. Noget jeg slet ikke havde tænkt over og bare har sagt at det ikke kunne rettes på fordi, jeg har en diagnose der gør at jeg er sådan. BOM! Det skal ændres nu!

Bogen guider dig igennem hvad det er der kan blokere dig, fra at få det rige liv, hvilket jeg syntes er en fantastisk måde at gøre det på. Jeg kunne relatere og efter hvert kapitel, så er der nogle linjer, hvor man kan reflektere over det kapitel. Det er en super god måder at gøre læseren til en aktiv del af bogen. Det fik mig til at tænke langt mere over indholdet end jeg måske egentlig ville have gjort. Ved hvert kapitel, står nu mine egne vise ord og en dato for hvornår jeg skrev dem, så jeg næste gang jeg læser denne bog kan gøre det samme – måske med ny viden 😀

Jeg holdt meget af at hvert kapitel var relativt kort, så det nemt kunne overskues, så jeg kunne huske hvad jeg havde læst. Det var fedt med de mange citater fra andre personlig udviklings forfatter og læg så lige mærke til hvem der har skrevet forordet – wow – Jeg siger det bare. Det er ikke mange danskere der for den ære. Det er noget af en anderkendelse af ens bog 😀

Hun tager nogle meget vigtige emner op og et af dem, som er tydeligst i min hukommelse er emnerne sex og kønskamp. Pludselig sidder jeg der og tænker hvad var det lige jeg så da jeg var lille, hos mine egne forældre. Det passer så godt til hvordan jeg er nu. Hold da op, hvor rammer hun altså bare plet. Jeg syntes det er et uhyre vigtigt emne, både med sex’en men især kønskampen. Hun skriver det så godt og lige på. Hvorfor skal vi være så ens kønnene i mellem. Jeg kan godt lide mænd der er lidt følsomme, men de skal fandme også være rigtige mænd. De skal klart ikke ligne kvinderne for mig. Jeg vil helst se stærke mænd, frem for tøffelheltene. Jeg syntes det er så vigtigt et emne, fordi jeg mener vi skævvrider vores forhold til hinanden ved, at manden bliver for tøset og kvinden for mandelig. Vi skal begge to være lige, men forskellige. Vi skal komme ind i et forhold med de styrker vi har og ikke masses helt ned i jorden af den andens styrke. Vi skal værne om hinandens forskelligheder.

Når vi nu er ved forhold, så skriver hun om hvordan nogle kvinder bruger sex, som et våben mod mændene. Det skal stoppes. Vi straffer ikke kun dem ved at gøre det, men også os selv. Hvorfor fjerne noget godt fra os selv, bare fordi han ikke lige rydder op, når vi vil have det. Næ nej, lad os nu bare nyde livet, selvom det roder lidt her og der.

Det er en meget rørende, smuk og tankevækkende beretning om hvordan livet kan føles dybt uretfærdigt, kedeligt og trist, men kan vendes ved hjælp af vilje, mod og tankekraft – det er sandt. Jeg har selv gjort det.

Det blev en lidt lang og personlig anmeldelse af denne bog, men den satte virkelig en masse tanker i gang hos mig og det syntes jeg er fedt 😀 Efter at have læst denne forfatters bog, så er jeg virkelig klar på at anbefale hendes bøger til andre og det er nok ikke den sidste bog jeg læser af hendes, da vi herhjemme godt kan lide personlig udvikling. Jeg har læst en del personlig udvikling gennem tiden, men de færreste rammer mig, så direkte, som denne. Tusind tak til Benedicte for, at have skrevet denne bog 🙂

Hendes bøger kan købes hos Arnold Busck på de bogkort, som der findes derinde og selvfølgelig også online, både hos saxo og Arnold Busck. Begge steder har jeg linket til selve forfatteren, da I så kan se alle de bøger hun har skrevet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *