Momo

Titel: Momo

Forfatter: Michael Ende

Udgivet: 1981 (Originalt udgivet i 1973)

Forlag: Sommer & Sørensen

Sider: 237

Bedømmelse: 4/5

 

Handling:

Momo er pige, som bor på gaden. Hun er elsket af de mennesker der er omkring hende, da hun er god til at lytte. Men nogle grå herre begynder, at stjæle tid fra alle hendes venner og forhindre hende i at se dem mere. De har nemlig ikke længere tid til hende, men hun tager kampen op mod disse herre. Om det går godt, må du læse dig til 😀

Min mening:

Det er en spændende, samfunds kritisk bog, som selvom den er ligeså gammel som jeg (lidt ældre, men ikke meget (1981)), så er den faktisk stadig meget relevant. Idag har vi jo heller ikke tid til hverken os selv, eller vores børn, så derfor er den virkelig relevant. Jeg elskede denne historie, da min mor læste den op for mig som lille og jeg elsker den stadigvæk. Det var faktisk utroligt fedt at læse den igen som voksen. Det var en anderledes oplevelse, fordi jeg huskede den anderledes end den egentlig var 🙂 Det gjorde ikke noget, for jeg fik dybden med denne gang og al den skjulte kritik af samfundets forjagede tilværelse. Det er sjovt, hvor stor en forskel det gør, om man læser den som barn eller som voksen. Den er ligeså god som den gang og jeg vil faktisk sige, at den er et must read 😀

Dixithistorier #1 – Historierne

Hvor er det fedt, at vi nu er kommet til enden og jeg er klar med dette indlæg om de historier der kom ud af de billeder fra forrige indlæg. Har du glemt hvilke billeder det er, så kan du se selve indlægget her (de kommer også her i indlægget, så du bliver ikke snydt) og hvis du gerne vil se reglerne igen, så kan de findes lige her. Nå, men lad mig sige det med det samme. Jeg er begejstret for, at der er hele to ud over mig der har sendt historier ud på nettet, som følge af mit Dixithistorier indlæg. Det gør mig altså ufattelig glad og jeg linker til dem nede i bunden af dette indlæg. 

Lad os starte med de tre billeder, som var det som det hele handlede om 😀 I de næste indlæg vil billedet være bedre og der kommer et samlet billede, men også et af hver sit billede, så det er nemmere at se dem. Her er dem fra denne første udfordring 😀

IMG_1275

Jeg har ikke skrevet en samlet historie med alle billederne, men jeg har taget et af gangen. Kunne ikke lige finde en historie der passede på dem alle sammen på en gang, men det har en af de andre forfattere kunne – og det er jo fedt 😀 Jeg prøver igen næste gang, om jeg ikke godt kan finde en historie om den alle på en gang. 

(Jeg har skrevet et digt til dette billede og det er det samme billede, som Jette har brugt til hendes digt, se link nederst i indlægget) 

Skilt

Regnen styrter ned

På vores kærlighed

Splittet af en regnvåd mur

Er det nu vores tur

Til at gå hver sit

Som vi har gjort så tit

Du vil altid være min pige

Men i rigdom er vi ej lige

  (Til disse to billeder har jeg skrevet en lille tekst på 107 ord. Jeg håber du kan se hvor begge billeder er :))

Forfølgelse

Lige meget hvad jeg gør, så er du lige bag ved mig. Kigger mig over skulderen, uden jeg ved at du er der. Du skjuler dig bag et skjold af kærlighed til mig. Du kan ikke se at det er forkert. Jeg har lyst til at skrive i fred, men du er der hele tiden. Hvis ikke fysisk, så invadere du mine tanker, min mail, min sms. Du er som et stort monster der hele tiden overvåger mig, lige meget hvor jeg er. Jeg kan aldrig få fred, så jeg skriver dig ud af min historie. Dræber dig i stilhed, som en hver forfatter ville gøre det.

Det var så mine historier for denne gang, så nu kan I hoppe ind til Jette og Anita, som også har været med til at skrive udfordringer denne gang. Jeg er så glad for at I vil være med 😀

Jette har skrevet et digt, som kan findes på hendes forfatterblog. Det er et langt digt, men det er værd at læse 😀

Anita har skrevet en historie på engelsk, hvor alle billeder er brugt, så det er rigtig godt klaret. Det er virkelig godt skrevet, så kig ind til hende 😀

Jette

Anita

Tak fordi I havde lyst til at være med 😀 Har du lavet et indlæg eller bare lavet udfordringen, så skriv en kommentar. Der kommer snart en ny udfordring, som jeg håber I vil deltage I. Jeg har fået rigtig meget ud af det her og det har været sjovt, at se hvordan inspirationen lige pludselig strømmer ud af mig. Det er ikke kun de to tekster der er her i indlægget jeg har skrevet, der kom meget mere, som ikke havde noget med billedet at gøre. Det kom bare til mig 😀

Nye bøger #2 – Marts 2016

Jeg tror aldrig i mit liv, at jeg har fået så mange bøger på en måned. Jeg er overlykkelig, overvældet, men så glad for hver og en af dem. Det er helt vildt hvad jeg har fået af bøger. Det er både bøger jeg har fået som anmelder eksemplarer og nogle jeg selv har bragt hjem med et gavekort som jeg har fået af min familie 😀 Det har jo været fødselsdagsmåned, så det har virkelig været fedt 😀 

Jeg har fået 11 bøger i denne måned, hvilket jo er helt vildt. Jeg fatter slet ikke, at jeg har været så heldig, at få så mange bøger. Jeg har fået to anmelder bøger i denne måned, bestilt to der ikke er kommet endnu og købt resten for et gavekort 🙂 Lad mig starte med de to anmelder eksemplarer som jeg har fået. Den ene kommer direkte fra forfatteren og den anden fra forlaget Mellemgaard.

 

Anmeldereksemplarer

Helt ude i Hampen” af Mads-Peder Winther Søby

“Du kan!” af Palle Diaz-Cordoves Sandager

 

Resten af bøgerne 😀

“Stadig Alice” af Lisa Genova

“Der hænger en engel alene i skoven” af Samuel Bjørk

“Arnulf” af Susanne Clod Pedersen

“Mit livs øjeblik” af Cecelia Ahern

“De uskyldige” af Andrew Miller

“Jagtmark” af Helene Tursten

“Brødrene Løvehjerte” af Astrid Lindgren

“Ulvespor” af Steff Penney

“Hej far, Kære Emil” af Mikkel Beha og Emil Bide

 

Mit bibliotek er ved at forvandle sig til en kæmpe glæde i mit liv. Jeg har godt nok vildt mange ulæste bøger for tiden, men det skal nok komme ned i antallet undervejs. I mit liv kommer anmelder bøgerne i første række, så alt andet bliver lagt lidt til side, imens jeg læser anmelderbøgerne, det betyder ofte også at jeg ikke for læst specielt meget andet end anmelder bøger. Jeg vil også gerne få læst noget af det jeg har stående, så må finde en balance i det her, selvom det er lidt svært 😀

Har I læst nogle af disse bøger?

Runemagikeren

Titel: Runemagikeren

Serie: Sanddrømmeren 2

Forlag: Turbine

Udgivet: 1. Oktober 2015

Sider: 288

Bedømmelse: 5/5

Dette er et anmelder eksemplar fra forfatteren. Det er en herlig gave at få, men mine meninger er stadig mine egne. Ingen har påvirket dem overhoved.

Handling:

Da Fréa kommer til Asgård for at begynde sin oplæring som valkyrie, finder hun hurtigt ud af, at det ikke er alt, hun er god til. Men Fréa har på den anden side nogle helt specielle evner. Hun er sanddrømmer og kan se fremtiden i drømme, og så mener Asgårds mest berømt vølve også, at Fréa kan lære at tøjle runernes magi.

Det er ikke kun Fréas forlovede, den mystiske Magne, der er interesseret i den smukke valkyrie, og snart får Fréa brug for alle sine evner, da nogen lykkes med at forgifte ungdommens æbler. Ondskaben rører på sig, og der snakkes i krogene om, at Fréas forlovede spiller en rolle i de ulykkelige begivenheder.

Min mening:

Så har jeg læst den næste i serien om Sanddrømmeren Fréa og hvis jeg skal være helt ærlig, så troede jeg ikke at hun kunne holde spændingen i endnu en bog. Jeg undskylder mange gange, for jeg var endnu en gang klistret til bogen og kunne slet ikke slippe den. Den var så spændende, at jeg flere gange måtte lige læse næste side, inden jeg skulle sove. Bare en side mere 😀 Det kender vi vidst alle sammen godt. Jeg blev suget ind i dette univers endnu engang og kunne slet ikke se omverden, når jeg først læste. Jeg vil så meget anbefale andre at læse denne bog, for den kan mere end at tryllebinde læseren. Siderne vender sig selv og selvom det er en bog på 288 sider, så var den så spændende, at jeg galoperede igennem dem 😀

Det er sjovt, for normalt så ved jeg nøjagtigt hvem der er de gode og hvem der er de onde, men i denne bog blev begrebet faktisk visket ud. Jeg kunne i hvert fald ikke altid finde ud af hvem der var det ene og hvem der var det andet. Det tilførte bare et endnu mere spændende element, for så måtte jeg sidde der og tænke også 😀 Sikke en spænding hun kan skabe. Jeg glæder mig allerede til at læse meget mere fra hendes hånd. Jeg kan faktisk ikke vente, så når jeg har skrevet denne anmeldelse, så vil jeg bare stå og trippe til den næste kommer 😀

Jeg elsker at hun har sat en stærk kvinde ind som hovedrolle i hele denne serie, det gør mig bare sindsygt glad. Fréa tør at gøre en masse ting på egen hånd, men hun kan stadig være usikker og i tvivl, hvilket jeg føler gør hende så meget mere menneskelig og elskelig. At hun ikke bliver hævet over andre, fordi hun har evner som andre ikke har, kan jeg virkelig godt lide. Det er med til at jeg holder meget af hende. Hun er virkelig en herlig person.

Bogen er på en gang en fantastisk underholdning med spænding, karakterer med mere, men også en stor lærdom om Asetroen og dens guder, uden at det bliver tungt på nogen måde. Samtidig er den også en meget relevant bog, fordi den fortæller om venskaber på tværs af tro og race, krig, kærlighed og ikke mindst både det at miste nogen, men også at flygte fra krig. Den viser hvor let det er, at lade had, krig og uvenskaber styre i generationer. Det er virkelig en relevant bog. På en eller anden måde fortæller bogen også om hvordan man kan oprette/genoprette freden i mellem hinanden og i landet.

Jeg elsker hvordan Sidsel (Forfatteren) kan samle det hele op til sidst, binde en fin sløjfe, så alle løse tråde er samlede, men alligevel lader hun lige en lille åbning stå, så treeren har noget at starte ud på. Det er bare en lille bitte åbning, men jeg kan ikke fortælle mere end det, for så vil jeg bare afslører for meget. Jeg vil jo ikke ødelægge noget for jer, der skal til at læse denne helt vidunderlige bog.

Hvis du “bare” vil underholdes, så er det også en fantastisk bog. Faktisk vil jeg personligt sige at den er endnu bedre end selveste Harry Potter bøgerne. Jeg elsker hvordan hun kan få personerne helt ud af bogen, få mig til at elske eller hade dem på et splitsekund og så blive i tvivl alligevel 😀 Jeg elsker at hun ikke fortæller mig, præcis hvad jeg bør tænke, men fortæller gennem personernes følelser, tanker og handlinger. Det er så meget federe end andre bøger.

Sidsel kan du SÅ skrive den næste færdig 😀

 

Nye forfattere #17 – Tanja Lønberg Rasmussen

Idag har jeg budt velkommen til Tanja, som har skrevet “Sarahs skytsengel”, som lyder til at være en rigtig god bog. Lidt uhyggelig, men god. Idag kan I lærer hende meget bedre at kende, lige her på bloggen, så byd hende hjertelig velkommen og tag godt imod Tanja. Ordet er dit Tanja 😀

10658615_10204500834776731_4653903119389766122_o

Hvad fik dig til at starte med at skrive?

Jeg har altid skrevet. Lige fra jeg lærte at skrive. Jeg startede med at digte små historier til mine tegninger. Så udviklede det sig til noveller, tegneserier, eventyr og siden til romaner. Min første lange roman var en heste roman jeg skrev som 13 årige. Efter det skrev jeg i lang tid ungdoms romaner og nu er det spænding/thriller bøger for voksne.

Hvordan fik du ideen til din bog?

Jeg havde en periode i 2008, hvor jeg ikke følte mine skriverier kom nogen vegne. Jeg lavede ungdomsbøger dengang, for det følte jeg var det jeg kunne, men efter flere afslag fra forlagene, besluttede jeg at noget måtte ændres.

Jeg så dengang en film der handlede om en kvindes kamp for at slippe væk fra sin voldelige mand. Det var en film der gjorde stort indtryk på mig og jeg ønskede at skrive om noget der var så langt fra mig som person og min skrivestil. Derfor begyndte jeg på min serie om Sarahs skytsengle.

Det har også været en stor udfordring for mig at lave the badguy dialogerne. Men samtidig har det også været disse bøger der har udviklet mig mest. Jeg startede på dem i 2008, men havde en del år hvor der var andet der fyldte mere i mit liv, så det var først i 2013 jeg for alvor fik taget hul på dem. Det har siden været 3 vidunderlige år med en masse op og nedture. Personerne bliver jo nærmest som ens bedste venner og det bliver rigtig sørgeligt at skulle tage afsked med dem her engang i år.

Hvordan er det at få udgivet sin bog?

Jeg udgav først ”Sarahs skytsengel” som e-bog på saxo i maj 2014 og fik den i oktober samme år trykt på bog på det lille nystartede forlag COSMOS hvor jeg også har fået de andre bøger trykt. At få den ud som e-bog var ikke lige så stort som da jeg endelig stod med den trykte bog i hånden. Her var det vildeste pludselig at kunne kalde sig for forfatter. En titel jeg altid havde drømt om. Da jeg så for første gang fik lov at holde min bog i hånden og kunne bladre i den, kunne det nærmest ikke blive større. Det er svært at beskrive for andre hvor stort det føltes, det er dog en oplevelse jeg aldrig vil glemme.

Hvilke(n) bog/bøger har du skrevet?

”Sarahs skytsengel” i 2014

”En ny mission” i 2015

”Freylands hemmelighed” i 2015

”Krigens smerte” Forventes udgivet i 2016

Det er en spændings/thriller serie på i alt 4 bøger.

Har du planer om at skrive en bog mere?

Ja, jeg er allerede i fuld gang med at udtænke nye bøger. Har en masse plot ideer klar, er bare ikke begyndt endnu.

Hvordan bevare du inspirationen til at skrive?

Jeg har en fantastisk sparrings partner – min veninde der også er forfatter – det hjælper utrolig meget at kunne snakke mine ideer og karakter igennem med hende, både før, under og efter jeg er færdig med bogen.

Men det er ikke blot for at holde motivationen, det er også for bedre at forstå mine karakterer og komme ind under huden på dem. Jeg synes at når man får diskuteret dem til bunds med en anden og snakket om hvorfor de reagere som de gør og hvad der driver dem, så kan læseren også bedre føle det når de læser bogen.

Vi har derfor holdt mange forfatterweekender igennem de sidste 3 år og det har givet mig så meget – ikke mindst udviklet mit skriveri.

Også har jeg fundet ud af at jeg tænker utrolig godt imens jeg går tur, kører bil eller laver andre ting i løbet af dagen og her kommer ideerne tit flyvende til mig. Jeg er ikke en person der drømmer inspiration, som jeg har hørt mange andre forfattere gør. Her kommer det bare løbende igennem hverdagen eller når jeg sidder ved tasteturet. Musik er også en stor hjælp.

Regner du med, at du en dag kan leve af at skrive bøger?

Jeg ville lyve hvis jeg ikke sagde det var drømme scenariet, men er dog også realist og ved at det ikke er så sandsynligt at en dansk forfatter udelukkende kan leve af det. Ved bare det er en stor del af den jeg er og at det er noget jeg altid vil forsætte med resten af livet – dog måske med skrivefri perioder ind imellem.

Hvad handler din bog om?

Min bogserie handler om kvinden Sarah der lever i et voldeligt forhold med politimanden Ulrik, og om de to barndoms kammerater Jacob og Jannik, der begge er hjemvendte soldater fra krigen i Afghanistan. De er begge mærket af det de har oplevet derovre og lider af PTSD med hver deres symptomer. Da Jacobs veje en dag krydser Sarahs kan han ikke bare få sig til at efterlade hende og involverer sig derved i noget han langt fra føler han er i stand til at overskue. Det bliver dermed start skuddet til en vild jagt. Ulrik ikke har nogen intentioner om at lade Sarah og deres søn Ryan flygte og han gør det svært for dem, da han i hans arbejde som betjent udnytter alle de ressourcer han kan.

De 4 bøger handler blandt andet også om: kammeratskab, kærlighed, PTSD, flugt, kvindevold, korrupte betjente, alkohol misbrug, sorg og kampen for at overleve.

Hvem er du?

Jeg er 33 år, bor nær Randers med min kæreste og vores to børn på 4 og 9 år. Så der er nok at se til. Jeg er både uddannet kontor assistent og pædagog, og har arbejdet i både børnehaver og som børnehaveklasseleder på en friskole. Foruden at skrive har jeg altid elsket at have med børn at gøre.

Jeg er også en stor action kvinde og elsker bøger og film med fart over feltet. Det er også noget man vil kunne mærke i mine bøger.

Hvad kan du lide at lave, når du ikke skriver bøger?

Jeg er meget kreativ og sysler tit med en masse små projekter, deltager i forfattermøder med et forfatternetværk i Århus en gang om måneden, tager til bogmesser og er sammen med familie og venner. Jeg forsøger også at læse lidt i ny og næ eller finder inspiration i en god film/serie.

Hvilken bog, er den bedste du har læst?

Jeg tror det må være Jack O´ Briens Silver King serie. Dem læste jeg første gang som 10 årige og blev hurtig rigtig vild med dem. De handler om ulvehunden Silver King og politimanden Jim Thorne fra det ridende politi, som tager på forbryderjagter i det barske snedækkede terræn i Canadas ødemark. Jeg kan huske det var en meget barsk serie for mig dengang, men omvendt også første gang hvor jeg oplevede at gennemgå en masse følelser imens jeg læste, og jeg var meget imponeret over den måde han formåede at fange sine læsere på. Den har inspireret mig meget igennem årene. Det er også den bogserie jeg har læst flest gange i mit liv.

I det hele taget læste jeg rigtig meget som barn og havde flere forskellige serier jeg slugte råt.

Hvem er din ynglings forfatter?

Jeg har ikke nogen bestemt yndlings forfatter. Jeg læser i mange blandede genre lige fra krimi/spænding til fantasy til kærligheds bøger.

Hvilken genre skriver du i?

Indtil nu er det spænding/thriller genren, fordi jeg godt kan lide at der sker noget, men har med tiden også planer om at prøve og kaste mig ud i andre genrer.

Jeg kan derudover også rigtig godt lide at skrive om tabubelagt emner, her kan det godt være jeg er lidt skadet af mit arbejde som pædagog. Men jeg synes også det er vigtig en gang imellem at få skrevet om de emner man ikke normalt snakker så meget om, men som mange mennesker hver dag lider under.

I min bogserie har det været emner som kvindevold og PTSD og jeg har også været ved at tænke over hvilke andre emner jeg kunne skrive om i nogle af mine næste plots.

Jeg siger tak til Tanja for, at ville være med i det her. Det er så dejligt, at der er så mange der gerne vil være med. Hvis du syntes det kunne være spændende, at læse hendes bøger, så kan du købe dem på saxo og de kan bestilles hjem i landets forskellige boghandlere 😀 Den kan nu også købes på Plusbog 🙂

Hvis du gerne vil følge Tanja, så kan du finde hende på forfatter facebook siden og på hendes hjemmeside 😀

Sammen når vi længere ud 🙂

Mine digte #1

Nogen gange har jeg lyst til at dele noget der er mere i den private genre. Det er sådan en dag i dag. Det er normalt ikke noget der gør mig nervøs, men denne gang gør det lidt. Min farfar døde dagen efter min fødselsdag. Han havde været indlagt med lungebetændelsen fra fredagen før. Altså to dage før hans død. Det gik hurtigt og han mærkede efter min families mening ikke noget, så det er okay. Han blev 81 år, så han var en aldrene mand. Jeg havde ikke kendt ham, så meget som jeg gerne ville, men sådan er det jo med familie hos mig.

Jeg kunne ikke komme til begravelsen, men jeg sendte blomster og et digt og det er her nervøsiteten kommer ind. Mit digt blev åbenbart læst op til begravelsen, hvilket jeg ikke vidste noget om, men heldigvis vækkede det kun positive ord. Jeg viser normalt aldrig mine digte frem til nogen, men ærlig talt, så er det på tide at der er nogen der kommer til at se dem, så uden flere ord – her kommer det!

Jeg startede for nogle år siden med at skrive digte på billeder. Det blev jeg rigtig glad for, men mange af de digte vil jeg nok aldrig vise andre mennesker. Dels på grund af at det ikke er mine egne billeder og dels fordi jeg hverken kunne stave eller sætte sætninger sammen, som jeg kan nu. Idag bruger jeg mine egne billeder, som jeg selv har taget et eller andet sted i verden 😀 Jeg er så glad for at jeg er kommet tilbage til at skrive digte og tage billeder, som jeg kan sætte sammen med digtene. Det er virkelig en god måde for mig, at forbinde min kærlighed til ord og billede ;D

Jeg har det på en meget underlig måde med digte. Jeg kan nemlig slet ikke skrive noget som helst fornuftigt, hvis jeg har det godt. Jeg skal ligesom være et dårligt sted i mit liv eller havde mange mange følelser indeni før jeg kan skrive noget der ser fornuftigt ud og er dybt. Det digt her i indlægget er måske ikke det dybeste der findes, men jeg var også kun lidt i ubalance, så det var ikke optimale betingelser, men alligevel, så betyder det meget for mig – digtet. Jeg ved at de som kender mig og min farfar ved præcis hvad jeg mener med dette digt 😀

Hvad syntes I om det? Vil I se flere af mine digte?

At udgive #2 – Selvudgivning #2

Idag har jeg spurgt Mette Glargaard, hvordan er det for hende at selvudgive. Jeg syntes det er spændende, hvilke tanker der ligger bag valg af udgivnings metoden 😀

Hvilken måde har du udgivet på?

Jeg har selvudgivet på eget forlag siden 2009

Hvor mange bøger har du udgivet på denne måde?

Selvværd for begyndere

Det perfekte parforhold

Helterejsen

Gnist, nærvær og samtale i parforholdet

Sådan bliver vi aldrig

Humlebien Bumle

Poul Glargaards datter

Døde Mænd

Fuck Det Pis

Hvordan var det at udgive på den måde?

Svært og bøvlet i starten – men det er blevet nemmere og nemmere.

Hvilke tanker havde du gjort dig om, hvordan du skulle udgive?

Jeg vidste godt, at jeg var for utålmodig til at vente på et forlags mening og beslutning, så jeg havde ikke rigtig overvejet at sende min første bog til et forlag. Jeg tænkte, at jeg må spørge ud i mit netværk til de forskellige dele af udgivningsprocessen og høre om der var noget jeg ikke selv kunne og så løse det.

Hvad fik dig til at vælge denne udgivnings metode?

Udgivelsesmetoden blev valgt fordi jeg var utålmodig – og sikkert også bange for nederlag og afvisning. Jeg drømte om at skrive siden jeg var 17 og derfor ville jeg ikke risikere at få det ødelagt, da det endelig lykkedes.

Hvilke fordele og ulemper ser du ved at udgive på den måde?

I dag er der kun fordele for mig – den eneste ulempe er, at et stort forlag kan poste penge i hype og markedsføring på en måde, som jeg ikke selv kan. Men mindre forlag kan ikke noget jeg ikke selv kan. Til gengæld ville jeg så få en mindre del af kagen og alt i alt ville jeg tjene det samme – men blive eksponeret bedre med et stort forlag. Et stort forlag har dog også holdninger og det skal jeg ikke deale med nu – jeg kan gøre hvad jeg vil.

Hvor meget fik du hjælp til?

Jeg har gjort alt selv i starten, kun trykning blev gjort af andre. I dag har jeg en layouter i Serbien, der sætter bogen op for mig og jeg udgiver via Saxo Publish, så jeg ikke selv skal agere lager og distribution. Jeg har en dansk korrekturlæser og en oversætter, der bor på Bali til mine engelske udgivelser.

Vil du anbefale denne måde at udgive på? Hvorfor?

Ja til Saxo publish metoden – fordi der bliver mere tid til at skrive. Ja til at selvudgive – hvis man har mod på markedsføringen – ellers dør bogen hurtigt. Men for mange er det ikke salget der er passionen, men det at skrive og så er det vigtigste at få sin bog udgivet – og det er nemt og billigt med Saxos løsning.

Er der mere du har lyst til at tilføje?

Mit bedste råd til nye forfattere er, at lade være med at beskæftige sig med korrektur, cover og udgivelse før bogen ligger færdig. Bare skriv. 🙂

Du kan købe Mettes bøger på saxo 🙂

Nye forfattere #16 – Mads-Peder Winther Søby

I dag har jeg inviteret forfatteren Mads-Peder til at svare på mine spørgsmål. Han har skrevet bogen “Helt ude i Hampen – en skrøne”, som jeg anmeldte igår. Idag får i så lov til at lære denne forfatter meget bedre at kende ;D Her er en forfatter som uden tvivl kommer op på siden af en af mine ynglingsforfattere Jørn Riel. Mads-Peder ordet er dit 🙂

12833198_10153511916035292_422612863_n

Hvad fik dig til at starte med at skrive?

Det er et godt spørgsmål! Jeg har faktisk forsøgt at svare på det i min forrige udgivelse

Digteren mellem linjerne:

“Jeg gik håbefuldhedens fortvivlede skridt.

Jeg turde drømme.

Man indfanges af en drøm.

Den tager en bestemt form.

Jeg har læst så mange bøger i min ungdom.

Jeg ville også skrive bøger.

Når jeg læser, så nyder jeg.

Jeg lader mig rive med af handlingen. 

Den gennemgående fortælling af alt eventyret.

Helt ung, og den tanke slog rod, at jeg vil styre den gennemgående fortælling.

Jeg ville at det blev mit eventyr, som står i bogen.

Vejen fra tanke til handling kan være meget kort.

Min viste sig at være lang og snoet.

 

Med min nye forfatterdrøm i hjertet rejste jeg mig ganske enkelt fra sengen, lagde min bog fra mig,

og satte mig til skrivebordet foran et ubrugt kladdehæfte.

Jeg satte blyanten til hæftet.

Ingenting skulle stå i vejen for kunsten og for den store fortælling.

 

Udfordringen kom foran det tomme kladdehæfte.

Jeg var gået i stå.

Jeg havde meget lidt fortælling i mig.

Drømmen var skudt i gang, men jeg var ikke klar.

 

Langt senere tyede jeg til skriveriet igen.

Jeg mindes at tænke at al god fortælling, at alle store fortællinger starter med forfatterens smerte.

Jeg tænkte at det er umuligt at skrive uden stor smerte i livet.

Det blev til en lille produktion af værker.

Smertefulde fortællinger.

 Det blev ikke til nogen udgivelse, for jeg var for stolt til at tåle en mulig afvisning.”

(Citat: Digteren mellem linjerne, 2016 – Mads-Peder Winther Søby)

 I dag, hvilket jeg også kommer ind på i Digteren mellem linjerne skriver jeg på glæden. Glæden ved livet, ved det skrevne og tilfredsstillelsen af, slet ikke at kunne undlade at nedfælde ordene. Jeg har holdt en lang tænkepause fra mine skriblerier. Efter næsten et tiår uden at forfatte skønlitteratur sagde min kone en dag til mig, at jeg skulle begynde at skrive igen. Jeg overvejede det og fandt ud af, at selv på en solid kost af daglig lykke og tilfredshed over hverdagslivets repetition, så manglede jeg min skriblerier. Det er nemlig ikke umulig at skrive på glæden og lykken.

Hvordan fik du ideen til din bog?

Min nye udgivelse Helt ude i Hampen – En skrøne har ligget og spiret i mit hoved i flere år. Den er udtænkt i en periode, hvor jeg som sagt ikke skrev. Da jeg endelig satte mig til papiret, skrev jeg derfor mine tre udgivelser mere eller mindre samtidig. Helt ude i Hampen – En skrøne, som er min seneste udgivelse, fik jeg ideen til efter at have boet i et par forskellige landsbysamfund i de senere år. Efter jeg i en del år havde boet i Århus, flyttede jeg først til Hampen og siden til et par andre små landsbyer i det jyske. På mange måder er det noget af et kulturmøde jeg udsatte mig selv for. De små landsbyer hylder en bestemt mandetype… . Det er den mandetype jeg forsøger at fremmane i Helt ude i Hampen – En skrøne. Det er en anderledes formel over manden, end jeg f.eks. oplevede i mine år i Århus. Det er dog ikke en mandetype, der på nogen måde er blottet for kærlighed, hengivenhed og kodeks. Det er bare en anden facade – en mere hård facade. Desuden er Helt ude i Hampen en kærlighedserklæring til et landsbysamfund, som jeg muligvis aldrig helt kommer til at forstå, men som åbenlyst, når man har boet i det en rum tid, har enorme kvaliteter i form af nærvær og hjemstavnsfølelse. Der er så dejligt herude på landet. I landsbysamfundene lever man tættere på naturen, og måske derfor accepterer man også i højere grad det magiske, det fantastiske. Der er en genfortællingstradition som finder sted – der er en kollektiv hukommelse der holdes i ave, med fortællingerne om ting der er sket førhen. Der bliver lagt lidt til, og trukket en del fra. Det er skrønens magi.

Hvordan er det at få udgivet sin bog?

Det er da helt fantastisk. Da jeg udgav e-novellen De værste sår er de, der ikke bløder gik jeg og ventede så spændt på at kunne se den i online-handlen. Siden har jeg udgivet to bøger som både er udkommet i e-bogsformat og som fysiske bøger – alle gangene har jeg ventet utålmodigt og med sommerfugle i maven. Det er jo hjerteblod man venter på! Det er jo noget JEG har lavet – noget JEG mener har så stor kvalitet, at andre også skal have glæde af det. Det håber jeg så de får. Det er fantastisk at have noget på hjerte, og det er en definitiv form at komme til orde på, når man udgiver en bog. Bogen ligger der jo som et fysisk bevis på; at det har jeg udtænkt. Det er jo ikke bare en facebook-opdatering eller lignende. Det kan ikke lige ændres… . Jeg føler i høj grad, at jeg giver noget af mig selv i hver bog. At udgive en bog er en stor glæde, og en bevidsthed om at have givet ud af sig selv.

Hvilke(n) bog/bøger har du skrevet?

Jamen jeg har vist allerede fået nævnt bøgerne tidligere, men her i kronologisk rækkefølge:

– De værste sår er de, der ikke bløder (2015)

– Digteren mellem linjerne (2016)

– Helt ude i Hampen – En skrøne (2016)

Har du planer om at skrive en bog mere?

Ja. Jeg har planer om op til flere bøger mere. Jeg arbejder pt. på en roman (den arbejdede jeg også på for mere end ti år siden), samt en skrøne mere. Min tanke med Helt ude i Hampen er at det skal være en serie af skrøner om de skønne kvinder og i høj grad mænd der nu præsenteres i bogen Helt ude i Hampen… .

Hvordan bevarer du inspirationen til at skrive?

Det ved jeg ikke! Jeg skriver primært, når jeg har noget på hjerte, eller når jeg får en tanke, der skal med i et af mine projekter. Jeg synes egentlig altid, at jeg har noget på hjerte og noget at skrive ned. Forsvinder inspirationen en dag, så tager jeg nok bare en pause fra skriverierne. Jeg har jo førhen holdt en lang skrivepause på mere end ti år… . Jeg tror faktisk, at inspiration kun er en lille del af en kreativ proces! Meget af det kreative og kunstneriske, er jo et dybtfølt ønske om at “skabe” noget. Alle mennesker har vel inspiration, men forfatteren bruger inspirationen og sætter den på sætninger.

Regner du med, at du en dag kan leve af at skrive bøger?

Jeg føler jo på en måde allerede, at jeg lever af at skrive. Ligesom jeg lever af at elske og være elsket af mine børn og min kone. Jeg ånder familiefar, mand, lykke og forfatter i hvert et åndedrag jeg tager. Det er jo for pokker en privilegeret måde at leve på. Økonomisk derimod, så tvivler jeg stærkt på, at jeg har den der brede appel i mine bøger, der gør at jeg nogensinde bliver i stand til at tjene penge på mine bøger – i hvert fald tjene penge i et omfang, hvor jeg kan nøjes med at sidde herhjemme og skrive endnu flere værker. Det vigtigste for mig er dog at blive læst. Jeg sætter pris på hver og en af mine læsere. Om jeg så skrev for kun mine egne øjne (hvilket jeg også har gjort førhen), så ville belønningen i det være nok. Når det så er sagt, så er det da fantastisk med respons på ens litterære arbejde. Jeg gad da godt, at endnu flere skrev tilbage efter at have læst et af mine værker. Skrev tilbage med et spørgsmål, eller med et “skulderklap”, eller for den sags skyld et kritisk vue over værket. Det gad jeg godt. Jeg er da overbevist om, at jeg kan blive bedre, så kritik er også i orden (i små doser). På en måde kan man sige, at jeg godt gad optjene mere respons :-). Penge ville jeg heller ikke sige nej til, men det er ikke mit primære sigte med at skrive.

Hvad handler din bog om?

Helt ude i Hampen – En skrøne er en humoristisk/underfundig fortælling om fem venner der skal på langtur til Polen (for at hente et slagtesvin). Det er et opgør med den (blandt gruppens mænd)”oplevede” uretfærdighed, der går i direkte linje fra “bonde til de onde”. Samtidig er det også en fortælling om det mennesker gør, fordi de kan (eller ikke kan lade være med at gøre). Skrønen er om venskab og har et skildrende sigte på de livslange grupperinger som landsbyfællesskaberne tilbyder (der er plads til næsten alle). Bogen giver et indblik i en vennegruppestruktur, men væsentligst af alt, så giver den læseren, næsten omkostningsfrit, mulighed for at komme med vennegruppen på tur af snoede omveje til Polen og retur. Forviklingerne er mange… . Forhåbentlig afføder skrønen et forløsende smil.

Hvem er du?

 Jeg er en mand på 37 år. Bosiddende i det midtjyske. Jeg har en fantastisk kone og tre dejlige børn i mit liv. Desuden en lille allergivenlig hund, der i dette skrivende øjeblik sidder på bænken ved siden af mig – den slår på min arm med poten og vil have mig til at gøre noget – den vil nok gerne have en gåtur.

Jeg kan lide en god bog. Jeg kan lide fred og ro. Jeg kan lide at have fri fra arbejde (det er noget af det, blandt meget andet, jeg særligt sætter pris på ved mit arbejde, nemlig at holde fri fra det). Jeg har en blandet uddannelsesbaggrund bag mig. Jeg er oprindeligt udstyret med en kandidatgrad i Idehistorie/historie. Det viste sig at være en svær sammensætning at få arbejde med. Efter nogle år fik jeg taget yderligere en uddannelse som pædagog. Pt. Er jeg i gang med en pædagogisk diplomuddannelse, der gerne skulle supplere det pædagogiske arbejde med mere faglig viden.

Hvad kan du lide at lave, når du ikke skriver bøger?

Jeg kan lide at være sammen med familie og venner. Jeg kan lide at læse en god bog (selvom den ikke er så god som først antaget, så gør jeg den næsten altid færdig alligevel). Jeg kan lide hverdagen. Grundlæggende kan jeg rigtig godt lide mit liv, så når det kører på skinner, som det heldigvis gør det meste af tiden, så er jeg glad.

Hvem ser du op til?

Jeg synes verden er blevet fattigere på virkelige helte – i hvert fald i det politiske liv! Jeg ser op til mennesker, der på integrativ og autentisk vis formår at være hele mennesker. Hvad det i øvrigt indebærer, er jo et godt spørgsmål. Der kan velsagtens også være mange måder at være det på. Det er nok helt abstrakt set mennesker der står ved sig selv. Står ved at de er, som de er. Desuden skal de jo så helst være på en måde, som jeg kan holde ud – hvis jeg skal være i nærheden af dem. Det er mennesker med holdninger, og når disse mennesker evt. ikke har taget stilling til alt (hvilket man skal tage sig i agt for. Altså mennesker der har en holdning til alt), så har de lyst til at reflektere og tænke over tingene. Desuden har jeg den dybeste sympati for kærlige og medfølende mennesker. Dem har verden brug for. Desuden er min påstand, at “hele” mennesker slet ikke kan være andet end kærlige og medfølende mennesker.

Hvilken bog, er den bedste du har læst?

Jeg har læst rigtigt mange gode bøger. I rigtigt mange forskellige genrer. Intet nyt fra vestfronten af Erich Maria Remarque er en uforglemmelig skildring af det meningsløse i krig. Den har for altid brændt sig fast på min nethinde – det var den rigtige bog, da jeg i en meget ung alder fandt den på hylden og gav mig i kast med den. I en periode forgudede jeg alverdens Rambo’er, men efter den bog fik jeg et mere nuanceret billede af, hvad krig er for en lidelsesfælle. Desuden har jeg læst rigtigt mange af Jørn Riels skrøner, som i øvrigt er en kæmpe inspirationskilde for min egen Helt ude i Hampen. Jørn Riel har en uovertruffen måde at beskrive absurde hændelser – det er så morsomt, at jeg altid har tårer i begge øjne, når jeg lægger de skrøner fra mig. Jeg kan aldrig lade være med at udbryde i spontane latterudbrud når jeg læser Jørn Riel. Jeg vil gerne betro min store hemmelighed, hvad angår litteratur. Jeg synes alle tiders største kærlighedsfortælling Borte med blæsten af Margaret Mitchell bør læses engang hvert femte år. Det er en fantastisk bog. Sidst men ikke mindst, så er jeg kæmpe fan af John Steinbeck. Jeg tænker ikke på noget bestemt værk. Jeg har læst rigtig mange af Steinbecks bøger og han er en eminent forfatter.

Hvem er din ynglings forfatter?

 John Steinbeck

Hvilken genre skriver du i?

Jeg breder mig vist lidt ud. Mine hidtidige tre udgivelser stikker i tre forskellige retninger. Jeg kan lide at være litterært fri. Næste skrøne fra min hånd, bliver i stil med Helt ude i Hampen. Romanen jeg arbejder på bliver i endnu en ny genre.

Jeg siger tusind tak til Mads-Peder for at ville deltage i det her, hvis du vil købe hans bøger, så har du muligheden på saxo, hvor alle hans bøger kan købes, på plusbog, hvor kun to af dem kan købes og på bogogide, hvor de alle sammen kan købes. Vil du have den fysiske bog, så hop ind på saxos hjemmeside, hvor du både kan vælge e-bog og fysisk bog 🙂

Hvis du gerne vil følge Mads-Peder, så kan du følge ham på Goodreads – vores alle sammens bogplatform, Facebook og på hans hjemmeside 🙂

Sammen når vi længere ud 😀

 

 

Helt ude i Hampen

 

Titel: Helt ude i Hampen

Forfatter: Mads-Peder Winther Søby

Forlag: Empey

Udgivet: 2016

Sider: 111

Bedømmelse: 3/5

Dette er et anmelder eksemplar, som jeg har modtaget fra forfatteren selv med en sød lille hilsen indeni, hvilket altid gør mig glad 🙂 Dog er alle meninger og ord i denne anmeldelse mine egne og derfor ikke påvirket af nogen. 

Handling:

Fem venner tager mod Polen for, at hente et svin til en grisefest de skal have i byen, da deres leder Anders mener der er et komplot i griseimport verden. Derfor tager de til Polen, men vejen derned er ikke uden forviklinger og pinagtigheder. Hvad de kommer ud for, ja det må I læse jer til og om det bliver en vellykket fest? Ja det må I også læse jer til.

Min mening:

Det her er virkelig jysk humor på højt niveau. For den da, hvor har jeg grinet af de ting der kommer frem i bogen og den måde det er skrevet på gør det bare så nærværende. Det er virkelig som om du sidder i bilen sammen med de her jyske mænd og oplever det hele sammen med dem. Selv sproget virker jysk, men på en måde der er let forståeligt for os der ikke lever med det jyske sprog. Det er måden de taler på der er fremhævet, selve bogen er skrevet på rigsdansk.

Desværre er der nogle stavefejl (måske bare tastefejl) i, som godt kan gøre det lidt irriterende for en som mig, men plottet er og bliver det vigtigste. Lige en ekstra omgang korrekturlæsning, næste gang og det vil være perfekt 😀

Det bliver ikke det sidste jeg læser af denne forfatter, for sproget var nemt at læse, hjertevarmt og humoristisk. Jeg glæder mig meget til, at se hvad han ellers har på hjertet, for denne mand minder mig meget om en af mine ynglings forfattere – Jørn Riel. Jeg elsker historier der ikke er sådan helt almindelige. Jeg elsker historier fra et liv et sted, som jeg ikke helt kender, men alligevel føler er hjemme. Det kunne ligeså godt være sket i en af de små byer jeg har boet i.

Det er en vanvittig fortælling, som jeg slet ikke fatter at man kan have fantasi til at lave og så på denne ægte måde og fyldt med humør. Den er slet ikke som noget andet jeg har læst. Den virker som om det er en rigtig historie der er fortalt og alligevel, så virker den temmelig meget som noget ingen kunne finde på. Hvem ved, måske er det noget en jyde faktisk kunne finde på 😀 Trænger du til en humoristisk letlæselig bog, så er den her bestemt noget du skal læse 😀

Dixithistorier #1 – Billederne

Så starter vi med den allerførste Dixit indlæg, hvor jeg kommer frem med de billeder, som skal bruges i denne udfordring. Jeg glæder mig meget til at begynde at øve mig på det her, det kan måske gøre min bog til en bedre en af slagsen. Jeg tror på,at jeg kan blive bedre til at formulere mig kort og præcist. Som I sikkert har set i nogle indlæg på denne blog, så fatter jeg mig ikke meget i korthed *griner* Det er ikke det jeg er bedst til. Dog bliver dette indlæg ikke vildt langt, men det gør jo heller ikke noget 😀

IMG_1275

Her er så denne første udfordrings billeder. 

Der er ingen regler for hvor meget eller hvor lidt af billedet du bruger, men prøv at udfordre dig selv. Du må også bruge hvad du syntes billedet symbolisere – altså det er kun fantasien der sætter grænser. Hvis du gerne vil kender reglerne, så kan du finde dem i det første indlæg, der hedder Dixithistorier. Husk, at du kan bruge din egen stil til at lave denne udfordring. Både tekster og digte er accepterede 😀

Nu har du og jeg så altså indtil første april til at skrive en eller flere historier om et eller flere af billederne. Hvis du kan bruge alle billederne i samme historie, så tillykke du har en vanvittig god fantasi. Lige nu kan jeg ikke selv se, hvordan det skal kunne lade sig gøre, men der kommer forhåbentligt ideer op senere, når jeg selv skal til at skrive. Del gerne dine historier med dine læsere, hvor de end er og del endelig linket med mig, så jeg kan linke til din historie 🙂 Det er tilladt at lave en historie, men også at lave flere 😀 Jeg glæder mig til at se jeres bud 😀

<3 Rigtig god fornøjelse med det <3