Månedsopdatering #3 – Januar 2016

Så er den første måned i året gået. Det er godt nok gået stærkt. Jeg forstår slet ikke at den allerede er gået. Hvor bliver tiden dog af? Det har virkelig været en god læse måned, som startede med et nytårsreadathon, som kickstartede mit nye læse år. Jeg fik læst to bøger i det readathon, hvilket gjorde at jeg allerede var foran i forhold til målet pr. måned. Jeg skal læse cirka 834 sider om måneden, for at nå mit mål på 10.000 sider. Det er cirka 27 sider om dagen, hvilket går udmærket, når jeg ikke har andet at lave en at læse, spise, dyrke motion og hygge mig ;D Nå, men lad os komme til hvad jeg har læst i denne måned.

Min måned i billeder

Antal læste bøger: 7

Jeg føler mig faktisk ret god. Det er lidt vildt at læse så mange bøger på en måned. Det tegner til at blive et super godt år 😀

Hvilke bøger?:

Hvilken bog var den bedste?: Heksens kald af Mette Sejrbo

Den har det hele med vølver, varulve og vampyrer, kærlighed, jagt og så som det fedeste af det hele, så ses fra flere synspunkter. Det er en vanvittig god bog. Jeg elsker at hun på den mest befriende måde skriver om vampyrer der ikke forelsker sig i maden og så med en humor der er så fantastisk, at jeg ikke kan lade være med at grine. Bogen er stadig hos mig og jeg glæder mig meget til at læse den næste i rækken. Det er en spændende måde at behandle en historie på. Det er ikke nemt at vente på den næste, men jeg må være tålmodig lidt endnu 😀 Hvis du er til en historie, som også giver dig nogle nye ord i dit liv, sidder hos dig længe, for dig til at grine, græde, så er det her virkelig en bog, som du skal læse 😀

Hvilken bog var den største skuffelse?: Men egentlig ville jeg så gerne være antropolog

Jeg syntes egentlig ikke at den var dårlig, men den var bare ikke rigtig min stil. Jeg er nu ikke utilfreds med at have læst den. Jeg er nok bare ikke den der jeg har fået barn og job med kiskede fester type.

Største overraskelse: Twillight serien

Jeg havde mange forventninger til denne serie og ville ikke læse den, fordi den er så hypet, men så faldt jeg over denne graphic novel af serien. Den forandrede godt ok mit syn på hele serien ;D Den var helt fantastisk og tegningerne smeltede mit hjerte. Jeg er imponeret over hvor godt det virker med billeder og ord. Jeg er helt forelsket i serien nu, og må klart læse resten. Måske på engelsk, eftersom jeg ikke kan finde de andre på dansk.

Læste sider: 1791

Hold da lige op det var da godt nok vildt og det er helt uden at have læst lydbøger, hvilket jeg er meget stolt af. Det er jo helt vildt. Jeg er så stolt af mig selv. Det er jo langt over det jeg havde forventet 😀

Antal bøger i min reol: 88

Min samling vokser stødt 😀

Antal ulæste bøger i min reol: 58

Mit mål for næste måned må være at få det antal ned af igen 😀

Antal nye bøger i min reol: 4

Antal nye funko’er: 3

Mine nye funko’er

 

Nye forfattere #2 – Mette Sejrbo

Idag har jeg givet ordet til Mette Sejrbo, som er forfatteren til “Heksens kald”, så I kan lærer hende at kende. Jeg håber I vil tage rigtig godt imod hende. Mette ordet er dit 😀

Mette Poze 2Hvad fik dig til at starte med at skrive?

Det var min lillebror. Han blev træt af at hører mig brokke mig over den udvikling genren som jeg skriver i, har ændret sig. Hekse, vampyrer og varulve er ikke drama, det er gys.

Hvordan fik du ideen til din bog?

Jeg har altid været bidt af en gal varulv. Lige siden jeg som 6 årig så – En amerikansk varulv i London, og senere kom vampyrerne med – Nosferatu. Elsker gamle vampyrfilm med Christoffer Lee.

I 2013 var der en eksplosion af mere eller mindre vellykkede fortællinger om vampyrer, hekse og varulve. Nu var det teenager og hjerte-smerte, og det kunne jeg bare ikke med. En vampyr æder mennesker, han forelsker sig ikke i sin mad!

Men selve ideen til hovedpersonen, springer ud fra den kultur jeg er vokset op med. Jeg er fra Frederikssund, og på grund af vikingespillet vi har hvert år, ved vi stort set alle her i byen hvad en vølve er. Jeg har læst meget mytologi, så da jeg kiggede lidt i de gamle Sagadigte, opdagede jeg at vi her i norden, havde vores helt egne varulve! Hvorfor er der aldrig nogen der har skrevet om dem? Det måtte være et tegn.

Hvordan er det at få udgivet sin bog?

Det er ubeskrivelig fedt. Jeg kan desværre ikke sige, at det er en drøm der gik i opfyldelse, for jeg har aldrig troet, at jeg skulle skrive en historie, eller gå så vidt som at udgive den. Det var noget der tog form ret hurtigt, og da andre fortalte mig, at der gemte sig en virkelig god historie her, så tog jeg skridtet videre. Og ja, så var det er forlægger der var tosset nok til at tage mig ind.

Hvilke(n) bog/bøger har du skrevet?

Jeg har udgivet en novelle i serien Ulfhedin-sagaen, som hedder – Mørkets yngel, en slags skabelsesberetning, der sætter rammen for universet som mine bøger foregår i.

I sommeren 2015 udkom så første bind – Heksens kald.

Har du planer om at skrive en bog mere?

Vi arbejder lige nu på at få andet bind – Varulvens forbandelse, redigeret færdig. I 2017 kommer så sidste bind  – Vampyrens pagt.

Jeg har materiale på en del flere bøger, også i Ulfhedin-sagaens univers.

Hvordan bevare du inspirationen til at skrive?

Inspiration kommer, når du giver dig tid til at lave intet. Jeg får små sætninger hist og her, når jeg er nede at handle, eller står og laver mad. Så der kan godt være post-its klistret ind i frikadellefars, når jeg er midt i planlægningen af et plot.

Da mine bøger indeholder meget fakta, så kommer inspirationen også fra virkelig fund af gravpladser, historiske begivenheder, glemte mytologiske legender osv., der er forbløffende mange ting som passer ind i Ulfehdin-sagaens univers. Shakespeare kommer f.eks under kærlig behandling her i Varulvens forbandelse, og man kommer til at opleve hvad Guldhornene i virkeligheden er, i Vampyrens pagt.

Regner du med, at du en dag kan leve af at skrive bøger?

Nej, mine bøger er skrevet i så smal en genre, at det vil være utopi. Når jeg fortæller folk, at jeg skriver fantasy, så falder der altid en bemærkning der involvere Harry Potter, og der er Ulfhedin-sagaen virkelig langt fra. Det er som om Danmark ikke rigtig kan komme ud over den svenske femi-krimi boble, men udlandet er vilde med voksen fantasy, så jeg ville gerne forsøge mig der.

Hvad handler din bog om?

Den handler om et af livets store spørgsmål – er vores liv styret af en skæbne, eller af vores eget fri valg? Den handler om ulykkelig kærlighed, og løgn mellem venner. Den handler om en ung piges rejse mod voksenlivet. Alt sammen kastet ind i et univers, som bare siger: hvad nu hvis alt hvad der står i de gamle Eddaer er sandt?

Hvem er du?

Jeg er Mette Sejrbo. 40 år. Fra Frederikssund, hvor jeg bor med min mand og to unger.

Jeg er uddannet dyreadfærdsterapeut. Arbejder som bibliotekarassistent, og så skriver jeg bøger.

Hvad kan du lide at lave, når du ikke skriver bøger?

Så læser jeg bøger, ser film og tv-serier. Jeg finder stor inspiration i andres værker. At researche til bøgerne tager også meget tid, jeg elsker virkelig at lære noget nyt. Jeg har lige måtte sætte mig ind i hvordan man smeder et vikingesværd, fordi jeg går med denne idé til en ny historie, og en af hovedpersonerne insisterede på at han skulle drage i viking.

Hvem ser du op til?

I forbindelse med mit forfatterskab, så er Jean M. Auel mit store forbillede. Det kæmpe stykke arbejde hun gjorde igennem alle de år hun skrev Jordens børn, var beundringsværdigt. Hun havde ikke internet, hun måtte rejse til Frankrig og se på hulemalerier, opsøge folk der vidste noget om flintarbejde, og alle de ting der er med i bøgerne. Der kan jeg heldigvis søge mine kilder på nettet og i bøgerne.

Hvilken bog, er den bedste du har læst?

Dean R. Koontz – Eksperimentet. I dag ville jeg nok vælge en anden, men det er til dato den bog der gjorde størst indtryk på mig. Han formår virkelig at skræmme livet af en, kun med ord på et stykke papir.

Hvem er din ynglings forfatter?

Lige pt. er det Kim Harrison, som bla. skriver en serie der hedder The Hollows. Hendes humor er lige min stil, og den måde hun formår at smide små grinagtige handlings beskrivelser mellem replikkerne, uden man taber tråden i dialogerne, er genial.

Hvilken genre skriver du i?

Low, dark, mytologisk, horror, fantasy, med lidt paranormal romance, erotik og slikken på ruder.

Jeg siger tusind tak til skønne Mette for, at ville være med til det her. Jeg er super glad for, at du ville. Hvis du har lyst til, at købe Mettes bøger, så kan de købes her på Candied Crime og saxo

Hvis du vil følge Mette på de sociale medier, så kan du finde hende på Facebook, hendes hjemmeside og på instagram

 

Viborg bibliotek #1 – Generelt

Idag har jeg lyst til at fortælle jer om mit bibliotek, som jeg syntes er noget ganske særligt. Jeg har været i det meste af landet, men aldrig set et bibliotek som dette. Jeg syntes de gør så meget for vores lille by, så de fortjener simpelthen, at jeg skriver om dem her. Jeg har tænkt at lave lidt forskellige indlæg herfra biblioteket, fordi der sker så mange forskellige ting her. Idag er det mere et generelt indlæg om hvordan her ser ud og hvad de kan tilbyde af forskellige ting 😀 De andre indlæg vil komme til at handle om selve de events der kommer på biblioteket.

Her er vi i stueetagen, hvor selve hovedbiblioteket ligger. Det er her alle bøgerne til de voksne findes. Her er virkelig alt hvad hjertet begærer af bøger – det er sjældent jeg finder en bog de ikke har. De har bøger om adler og slægter, krimier, romaner, biografier og alle mulige slags hobby bøger. Der er alle mulige genre, de nævnte er bare en lille del af det.


Der er lange gange med spændende bøger, som jeg ikke vidste fandtes. Der er åbne vidder og masser af sidde pladser, hvor man kan læse en bog, studere eller hvad man nu lige har lyst til. Der er små lænestole her og der. Det betyder meget for hyggen, når jeg lige skal finde ud af om det er den rigtige bog jeg har fundet. Jeg elsker at sætte mig for at læse lidt i en bog eller bare kigge på smukke bøger.

Her ses stue etagen oppe fra. Det er kun et lille udsnit af stueetagen på biblioteket. Her på skakbrættet er der ofte udstillinger og foredrag, men når ikke nogle af de ting er der, så er der cafeborde, hvor man kan sidde og læse dagens avis. Det er simpelthen så hyggeligt, at sidde der midt i hjertet af biblioteket. Det virker til at det bliver ofte brugt af andre en mig også 😀 Der er computere, hvis du skulle have brug for det og masser af bogelskende personale, som vil farer hele biblioteket rundt for at finde en bog, som jeg ikke kan finde 😀

Nu hvor vi alligevel er gået ovenpå, så lade mig fortælle hvad der er heroppe, for det er altså en af mine ynglings steder at komme med mine ikke boglige venner. Dice Den er en brætspilscafé, hvor man altid kan komme og spille brætspil og som i kan se på billedet så har de allerede brætspil deroppe også på den anden side af billedet, som I ikke kan se her. De er ikke til hjemlån endnu, men man kan sidde og spille dem heroppe, hvilket også er super fedt 😀 I mine brætspils grupper har vi en masse spil, men nogen gange vil vi bare gerne spille noget af det vi ikke har og så er biblioteket jo helt perfekt. Det er også godt hvis vi bare skal lærer et nyt spil at kende, et vi ikke har i samlingen.
Jeg troede faktisk ikke at det ville være så populært, som det er, men hvor er jeg dog glad for, at se at det bliver brugt. Jeg har selv kun været der et par gange, men det bliver mere og mere. Jeg har nok været der fem gange, hvoraf de tre gange har der været andre mennesker og faktisk mange af dem. Jeg elsker at komme her, fordi jeg føler jeg er blandt andre mennesker, men det samtidig er privat mellem dem jeg har med. Jeg elsker at der er mennesker rundt om mig, som laver andre ting. Der er liv, hvilket betyder meget for mig.

På den ene side af Dice Den ligger et stort blad og avis område, hvor man kan læse alle mulige blade og aviser. Det er utroligt hvad de har heroppe. Jeg bliver altid forundret over hvor mange forskellige der er. Jeg har ofte været oppe, bare for at beundre hvor mange der er. Der sidder tit nogle og læser heroppe. Det ser altid hyggeligt ud og når vi er mange der spiller brætspil, så spreder vi os gerne ud i dette område også, fordi Dice Den er for lille, når vi er mange der spiller. Det havde de nok ikke regnet med, da de lavede Dice Den 🙂På den anden side af Dice Den ligger tegneserie området med graphic novels, tegneserier og hyggeområde. Bag det her område ligger der studie bokse, hvor man kan sidde lidt i fred og studere – det er altså lækkert. Det har jeg også brugt, når jeg slægtsforsker eller bare trænger til at komme ud hjemmefra 😀 det betyder bare meget i en hver dag, som min at jeg kan komme lidt ud blandt andre mennesker, uden at jeg skal forholde mig til dem.

Nu går vi ned i stuen igen og op af trapperne til en etage der ligger lidt lavere end den vi lige var oppe på. Her ligger børne afdelingen, som ligger lidt væk fra det andet, så børnene ikke forstyrre os andre, selvom om de leger og har det sjovt. Vi forstyrre heller ikke dem med vores voksen snak, så det er bare fantastisk.

Her er alt hvad børn har brug for af hygge, bøger og levende fisk, hvilket jeg ikke lige havde set de andre gange jeg har været heroppe. Tænk at jeg ikke har opdaget det før, men det er som om at det her bibliotek rummer meget mere end jeg har oplevet endnu. Der kommer altid noget frem, som jeg ikke lige har set før, så det er bare skønt. Jeg elsker det 😀
Her er et billede fra den ene ende til den anden i børneafdelingen. Afdelingen starter med børne afdeling, men ender ud i en ungdomsafdeling, som er virkelig skøn. Selvom jeg er langt udenfor målgruppen, så elsker jeg at komme her. Jeg kan slet ikke lade være med, at se hvad der er af sjove, underholdende og uhyggelige bøger heroppe.
Også her er der hygge områder, hvor man kan sidde og læse den bog eller snakke med vennerne. Her sidder også en af de mest entusiastiske bibliotekarer jeg nogensinde har mødt. Hver gang jeg skal have et eller andet deroppe og ikke kan finde det, så hjælper han mig og anbefaler gerne flere bøger i samme stil. Det er så fedt 😀

Så går vi ved i stuen igen og ned til mit ultimative ynglings sted, som ligger nede i kælderen. Kælderen er delt i to dele.

Den første afdeling man kommer til er musik afdelingen. Her findes alt muligt indenfor musik. Både cd’er, noder og bøger om musik. Det er simpelthen så hyggeligt. Der var en gang et klaver hernede, nu kan jeg selvfølgelig ikke lige huske om det stadig er der, men det tror jeg. Jeg har en gang i mellem hørt nogen spille hernede og det var faktisk meget hyggeligt, selvom jeg var gået herned for at få ro 😀 Også her er der hyggeområde. Det er noget de er gode til her på biblioteket.   

Hernede er der flere af sådan nogle lækre stole som den her. De er bløde og hyggelige at sidde i. Det er meget værdifuldt for mig. Jeg elsker at sidde og kigge på de mange bøger og nogen gange også læse dem 😀  
Inde i den anden del af kælderen ligger mit ynglings sted – Magasinet. Det her er en guldgrube af bøger. Der er altså lige det man mangler. Jeg gik en gang herned for sjov, bare for at se hvad der var hernede og så stod jeg foran en række stamtræs bøger. Pludselig havde jeg svaret på mit missing link i min slægtsforskning. Siden da har jeg fundet mange andre gode og hjælpsomme bøger hernede. Jeg er glad for mit bibliotek. Jeg er stolt af at det har så mange aktiviteter, for alle slags mennesker. Jeg er så glad for, at der er et fristed for mig, lige midt i byen 😀 Hvad tilbyder jeres bibliotek?

Hvis du vil vide mere om Viborg bibliotekerne, så hop ind på deres hjemmeside eller deres instagram profil

Viborg Bibliotekerne har åbent 7-22, hvor af “kun” timerne mellem 10-19 er betjent. Viborg er det der hedder et åbent bibliotek, hvilket betyder at man selv kan gå ind, selvom der ikke er betjening, så længe man er låner der 😀

Nye forfattere #1 – Stephanie Fjeldsø Fischer

Jeg har idag givet ordet til Stephanie Fjeldsø Fischer, som er forfatter til eksempelvis “Mit liv med muskelsvind”, så I kan lærer hende bedre at kende. Jeg håber at I vil tage rigtig godt imod hende. Hun er den første i en lang række af forfattere der for lov, at tage ordet her på bloggen ;D Stephanie ordet er dit.  

Hvad fik dig til at starte med at skrive?

Jeg har altid været glad for at skrive, og i folkeskolen skrev jeg mange små tekster, der senere blev læst op i de yngre klasser. Lad os bare sige at jeg altid har haft en livlig fantasi.

I 9. klasse introducerede min dansklærer mig for hjemmesiden Movellas i forbindelse med emnet noveller. Vi skulle alle lægge en novelle derud, og efterfølgende valgte jeg at blive hængende. Det har gjort mig meget bedre og igennem diverse konkurrencer er det blevet til flere udgivelser. Det er også gennem den side at jeg fandt Forfatterlinjen på Dansk Talentakademi hvorfra jeg dimitterer til sommer.

Hvordan fik du ideen til din bog?

Hvilken af dem? Jeg har skrevet en selvbiografi og en håndfuld noveller. Selvom det er meget forskellige tekster, så er processen den samme. Ideerne vælter rundt derinde, og jeg kan lade dem strømme ud gennem fingrene. Historierne lever allerede, så jeg skal ”bare” have dem ned på papiret. Jeg planlægger sommetider i hovedtræk, men foretrækker når jeg bare følger historien. Jeg skriver meget med følelserne.

Hvordan er det at få udgivet sin bog?

Det er stort! Og første gang er det overvældende. Den første gang jeg fik noget udgivet var i november 2012. Jeg havde vundet en konkurrence og var derfor med i en antologi sammen med tolv andre. Det blev fejret til BogForum i København. Derefter er det blevet til yderligere seks udgivelser – fem antologier og min selvbiografi.

Hvilke(n) bog/bøger har du skrevet?

”Brændende kærlighed” i Forbudt kærlighed (2012)

”Udspionerer du mig?” i Vold i familien (2014)

”Du lukker ham ikke ind!” i Anthologie d´amour (2014)

”Flaskepost” i Alkoholmisbrug i familien (2014)

”Mit liv med muskelsvind” (2014)

”Du kunne holde et løfte” i Hvor stiller vi træskoene? (2015)

”Måske i morgen” i Børn på flugt (2016) – ikke ude endnu

Har du planer om at skrive en bog mere?

Ja, uden tvivl! Er for tiden i gang med en fantasy serie.

Hvordan bevare du inspirationen til at skrive?

Livet er fuld af inspiration. Jeg ser dele af historier overalt. Når jeg er ude samler jeg nye indtryk, og det samme gør sig gældende når jeg læser.

Regner du med, at du en dag kan leve af at skrive bøger?

Det kunne være super fedt, og jeg tror bestemt på muligheden. Men jeg skriver ikke for pengene. Jeg skriver fordi jeg kan lide det og fordi jeg ikke kan lade være.

Hvad handler din bog om?

Jeg har gang i så meget at det er svært at svare på.

Hvem er du?

Jeg er mig.

Navnet er Stephanie, jeg er 21 år og bor i Holstebro. Jeg studerer på Forfatterlinjen på Dansk Talentakademi, hvor jeg bliver færdig til sommer. Jeg har muskelsvind og sidder derfor i kørestol og har respirator. Det betyder at der er mange ting jeg ikke kan, men så længe jeg kan skrive og drømme så er alt som det skal være.

Hvad kan du lide at lave, når du ikke skriver bøger?

Læse bøger. Og se en masse film. Det er godt med inspiration. Engang i mellem er jeg ude som fritidsmodel, og har fået taget en håndfuld billeder efterhånden. Jeg arbejder også på at få et foredrag stablet på benene.

Hvem ser du op til?

Kenneth Bøgh Andersen er en af dem. Han er genial og man sluger hans bøger.

Louise Haiberg er den anden. Hun har originalitet og jeg beundrer hendes dejlige skrivestil.

Hvilken bog, er den bedste du har læst?

Louise Haibergs serie Dæmondræberen.

Hvem er din ynglings forfatter?

Det er et ondt spørgsmål, for der er mange gode. Men det er Louise Haiberg der løber med sejren.

Hvilken genre skriver du i?

Alt fra realisme og erindringer til fantasy og en sjælden gang lyrik.

Jeg siger tusind tak til Stephanie, fordi du ville skrive herinde, som den første. Hvis du har lyst til at købe hendes bog, så kan du finde den på saxo bare tryk på linket. Vil du gerne følge hende, så kan du finde hende på facebook, hendes forfatter facebookside, hendes blog og Instagram. Jeg syntes det er vigtigt, at forfattere får en chance for at komme længere ud, end det man kan klare selv, så jeg vil gerne give nye forfattere chancen for at skrive her og på den måde komme lidt længere ud. Jeg vil prøve at komme med en til to nye forfattere om måneden, hele dette år 😀

Sammen når vi længere ud. 

Funko #1 – Mine første funko’s

Idag skete det så, at jeg fik mine første Funko’s. Jeg har længe ønsket mig sådan nogen, men ville ikke købe dem på nettet, før jeg havde set set i virkeligheden. Så da Rikke fra Booknerdis på instagram, fortalte at hun havde set nogle i gamestop, så jeg måtte straks ud og se om min by havde en gamestop med Funko’s. Jeg havde set på deres hjemmeside, at de havde nogen i Viborg, hvor jeg bor, men jeg havde nok ikke forventet at der var så mange. Jeg vidste ikke så meget om hvilke der var udover dem fra Hunger Games og Harry Potter, men det viste sig at der var virkelig mange og det gjorde mig helt stum for en tid. De havde desværre ikke selveste Harry Potter, som var en af dem der stod højt på min liste, men det vidste jeg godt, fra da jeg kiggede på deres hjemmeside. Jeg købte Hermione Granger, som den første, men så sagde ekspedienten at jeg kunne købe tre for to funko’s pris, så det gjorde jeg. Jeg var som et barn i en slik butik. Jeg valgte udover Hermione, Ron Weasly og Katniss Everdeen 😀  

Hermione Granger og Ron Weasley

  

Katniss Everdeen

  

Ron Weasley og Hermione Granger

Det første jeg gjorde da jeg kom hjem med disse tre skønheder, var at lave en udstilling inde mit i stuen. Jeg skulle jo tage en masse billeder, så jeg kunne ligge dem på instagram og nu også min blog. Jeg kunne ikke lade være og nu følger jeg også forskellige profiler på instagram, som kun laver billeder med Funko’s, hvilket jeg syntes er ret cool. Herunder har jeg lavet to udstillinger, som også er en del af de andre billeder, hvor jeg bare har fokuseret på figurene. Herunder kan du se hele billedet af udstillingerne 😀 Udstillingerne er lavet med de bøger jeg har, i de serier, som disse Funko’s kommer fra 😀
Jeg har desværre kun én Harry Potter bog, men til gengæld er det den illustrerede udgave. Jeg har endnu ikke læst den, men jeg glæder mig meget til at komme i gang med det. Det bliver en god oplevelse. Det kan jeg allerede mærke 😀 Jeg mangler resterne af Funko’erne i denne serie, især Harry Potter, så trioen er samlet igen 😀Her er det så Katniss med alle tre Hunger Games bøgerne. Jeg er rigtig glad for hende og glæder mig meget til at samle de to andre af hende og de andre i Hunger Games serien. Jeg kommer i hvert fald til at samle alle dem i disse to serier, da det er to bogserier jeg holder rigtig meget af. Jeg glæder mig til, at kunne købe nogle flere af dem og at lave mange flere skønne billede med dem 😀

 

Heksens kald

Titel: Ulfhedin-sagan – Heksens Kald

Forfatter: Mette Sejrbo

Forlag: Candied Crime

Udgivet: 13. Juni 2015

Sider: 465

Bedømmelse: 5/5

Denne bog er et anmelder eksemplar, som jeg har fået af forfatteren selv, hvilket jeg er rigtig glad for. Min holdninger til bogen er helt mine egne og ikke påvirket nogen steder fra. 

Handling:

Emilie vil bare gerne være en helt almindelige pige, men det er ikke nemt, når hun bliver hvirvlet ind i en overnaturlig verden. Hun tror ikke helt på det, da hun ser alle de ting, som hun gør undervejs, men hun kan ikke rigtig komme udenom, at se hvad kaldet bringer hende. Da hun finder ud af hvad kaldet indebærer må hun vælge mellem det almindelige hverdags liv og kaldet. Hvad vælger hun?

Min mening:

Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte med denne anmeldelse, der er så meget jeg gerne vil sige, men hvordan kommer det lige ud på en måde der ikke virker alt for rodet 😀 Jeg har syv a5 sider med notater, fem notater på ebogen og et på min mobil telefon. Jeg har sikkert flere notater, som jeg så ikke lige ved hvor er 😀 Jeg har virkelig skrevet meget ned 😀

Nå, men tilbage til selve anmeldelsen af denne velskrevede bog, med et meget nuanceret sprog, hvor der er mange frememdeord (i hvert fald for mig). Det er ikke en bog der er super nem at læse, men de nye ord gør det bare til en bedre og dybere bog. Den er så godt skrevet, at det ikke er til at fatte at det ikke er en nyere forfatter der har skrevet denne bog. Det er kun hendes anden bog 😀 Sproget virker kringlet (ikke på en dårlig måde), men fyldt med kærlighed til læseren og historien, let som englevingesus og ganske finurligt. Hun har et sprog der giver mig lyst til at grine, fordi hun har nogle andre ord for almindelige ting. Undergasser er bare så sjovt et ord. Jeg har ofte grinet i denne bog, fordi hun har så fed en humor. Det er altså fantastisk med sådan en humor.

Hun beskriver drømmende, som Emilie har så levende, at jeg tit glemte, at det bare var en drøm. Jeg ville ofte gerne have haft mere af de drømme, men jeg kan godt se at det havde blevet en endnu længere bog, hvis der skulle mere drømme ind og sikkert også unødvendigt. Der var så mange hints igennem bogen, som gjorde det spændende at finde ud af hvor det hint hørte til henne. Jeg var meget forvirret i starten, men pludselig faldt det ene hint efter det andet på plads og blev rundet smukt af med en sløjfe på toppen 😀 Jeg har hele vejen beskyldt de forskellige personer for at være noget de ikke er og nogen af dem måske var. Undervejs fik jeg også en alle tiders ide til en toer, men den røg lige i vasken undervejs 🙂 Det er vidst godt jeg bare læser bøgerne og ikke skal forfatte dem. Alle de detaljer, som skal passe sammen i sidste ende, som Mette er så god til, ville jeg slet ikke kunne. Selv sådan noget som øjenfarve er hun virkelig god til at beskrive ;D

Hun skriver helt fantastisk levende og jeg følte jeg var med hele vejen. Jeg følte nogle gange at jeg var Emilie, måske fordi hun ligner mig meget fra den gang jeg var teenager. Det er utroligt sjovt at læse om ens eget liv, dog blev jeg aldrig noget der ligner noget overnaturligt. Der er så meget dybde i denne bog, at det ikke føles som om der mangler noget overhoved 😀 Det er bare så lækkert. 

Selvom bogen bliver set fra mange sider, så gør det ikke noget dårligt ved bogen, tværtimod, fordi hun kan beskrive de mennesker vi ser det hele fra på en måde der gør at man ikke er i tvivl om, at det er en ny person der snakker. Jeg kunne genkende personernes måde at tale på hele vejen igennem. Det er super fedt skrevet 😀

Bogen er brutalt skrevet og bestemt ikke for sarte sjæle. Den er rå, brutal, ærlig og uden omsvøb, hvilket er befriende. Jeg måtte flere gange både tænde lyset og lukke bogen ned, for en tid, for den var virkelig væmmeligt uhyggelig. Jeg vil dog anbefale alle som elsker vampyrer, overnaturlige verdener, hemmeligheder, sex, ungdom og svære valg, at læse denne bog. Den er sindsygt god og jeg glæder mig meget til at læse den næste i rækken 😀

Hele det historiske der er i bogen er så godt skrevet. Hun må virkelig havde brugt mange timer på at ressearce på alt det med Wicca og den slags. Det er bare super fedt 😀 Det gjorde virkelig bogen helt fantastisk og jeg følte jeg lærte så meget om hekse kulturen 😀

Min verden bliver aldrig den samme igen. Der er nogle ting, som jeg ikke vil kigge på med den samme ro som før. Nogle ting er forvandlet for evigt i en mere skrækindjagende retning, som ulve og andre ting vil jeg ikke kunne se på/tænke på uden at grine min røv i laser, som køer og grønsagsjuice – læs bogen for at finde ud af hvorfor 😀 Jeg kunne skrive meget mere om denne bog, men jeg vil stoppe her og bare sige tusind tak for, at jeg måtte læse denne bog. Det har været en fantastisk oplevelse 😀

Vil du se mere til Mette Sejrbo, så kan du finde hendes sociale medier her

Instagram

Goodreads

Mettes hjemmeside

Hvis du vil købe hende bøger, så kig her under

Saxo <– Lige nu tilbud til 39 kroner 

Candied Crime

Her til sidst vil jeg bare sige 

Hjerteligt tillykke med fødselsdagen Mette, her er min gave til dig – 5 stjernet anmeldelse <3 Jeg håber du får en rigtig dejlig dag *krammer*

 

 

Månedens udstilling #1 – Januar

Jeg elsker at lave udstillinger og nu har jeg masser af udstillings plads til alle de skønne bøger jeg kommer forbi i løbet af min måned. Jeg laver en udstilling om måneden, så I kan se hvad jeg laver. Jeg elsker at udstille ting, især bøger. De er bare så kønne 😀

At leve med hvide reoler er lykken. Før havde jeg brune reoler og der hvor bøgerne står til dagligt er der bare jernreoler, så det her er bare lykken for mig, at have smukke hvide reoler 😀

I denne måned er det de to første bøger i serien Twillight. Denne graphic novel udgave er bare så nem, at læse og så lækker med dens tegninger. Den er hurtig at læse, men samtidigt også super spændende 😀 Jeg kan bestemt anbefale denne serie til alle, som elsker graphic novels eller skal til at lære dem at kende, ligesom jeg skulle. Det er simpelthen en historie der greb mig og nægtede at slippe mig igen 😀

Forfatterinterviews

Jeg har tænkt mig, at lave en lang række indlæg om forskellige nyere forfattere, så vi lære dem bedre at kende. Jeg vil elske, at hører meget mere om de nye forfattere og hvor deres inspiration kommer fra med mere. Vi skal lære om de bøger de skriver, om dem selv og hvad de laver når de ikke lige skriver bøger til os læseheste, bogugler og bogelskere 😀 Jeg glæder mig meget til, at dette projekt går i gang.

Jeg har allerede to forfattere som gerne vil være med til det her, så det bliver bare super fedt, at læse hvad de har at sige. Jeg glæder mig til at vise jer de to første forfattere, som er to jeg har mødt i virkeligheden og har deres bøger stående herhjemme med en hilsen i, hvilket jeg er super glad for.

Min mission med dette er at nye forfattere skal have en chance for, at vi kan lære dem at kende. Jeg vil gerne have nye forfattere til at blive hørt, så deres bøger også kan blive læst af alle os, som elsker bøger. Jeg vil gerne give en hjælpende hånd, så andre kommer endnu længere ud med deres bøger.

Så kender du en forfatter, som du gerne vil vide mere om, så skriv endelig herunder og så ser vi på om det ikke godt kan lade sig gøre 😀 Jeg glæder mig meget til at den første kommer på bloggen 😀

Twillight – Tusmørke #2

Titel: Twilligt, Tusmørke, del 2

Forfatter: Stephenie Meyer

Forlag: Carlsen

Udgivet: 11. Oktober 2011

Sider: 240

Bedømmelse: 5/5

Handling:

Bella har fundet ud af hvad Edwards hemmelighed, men bliver ikke rigtig skræmt af det. Hun vil være i nærheden af Edward hele tiden, men hun er i fare, hvilket Edward har advaret hende om igen og igen, igennem deres forhold. Kan han beskytte det han har kært? Kan hun?

Min mening:

Denne del er lige så smuk som den første del. Det er nogle smukke, udtryks fulde billeder, som giver hele historien det liv den fortjener. Jeg var aldrig i tvivl om, at tegneren virkelig elskede denne twillight historie. Der er så meget kærlighed i de tegninger, så meget dybde og detalje. De er simpelthen virkelig fantastiske. Luk bogen op og bliv fortryllet af de smukke tegninger.

Indholdet var faktisk, om muligt endnu mere spændende end den første. Det var helt umuligt at slippe den igen. Jeg måtte bare vide hvad der skete næste gang. Det var en vild historie med alt hvad jeg havde brug for at spænding, kærlighed og baggrundshistorie. Den er virkelig godt skrevet. Den er så meget værd at læse og er en af dem der sammen med etteren kommer på min to buy liste 😀 Den vil blive et pragteksemplar, som absolut må stå hjemme på reolen og pynte 😀 Jeg forstår godt hvorfor folk falder for denne historie.

Forsiden er simpelthen så smukt lavet, at jeg ikke kan holde op med at kigge på den. Jeg holder virkelig af at man gør så meget ud af en bogs forside. Jeg bliver sgu da helt glad i låget af det 😀 jeg elsker smukke forsider – det er som regel også det jeg køber bøger på *Griner*

Twillight – Tusmørke #1

Titel: Twillight – Tusmørke, 1. del

Forfatter: Stephenie Meyer

Forlag: Carlsen

Udgivet: 2010

Sider: 224

Bedømmelse: 5/5

Handling:

Isabella, som kaldes Bella flytter hjem til sin far, som bor i en virkelig kedelig by, kaldet Forks. Her lever hun et helt almindelig liv, indtil hun møder Edward, så ændre alt sig. Hendes liv tager en spændende og skræmmende drejning, for Edward er uimodståelig og samtidig er han mystisk. Hans sande identitet holder han skjult, indtil nu. Bella vil afdække hele hans mørke hemmelighed. For hun mon lov til det og vil hun skræmmes af den?

Min mening:

Lad mig starte med at indrømme, at jeg ikke har læst den originale Twillight, altså bogen. Jeg må dog også sige, at jeg af denne bog fik lyst til at læse originalen også 😀 Jeg holdt meget af den måde den var opbygget på. Der var kun få steder, hvor jeg ikke rigtig forstod billederne. Det skal siges at det ikke er det jeg er bedst til – at afkode billeder. Jeg gør mit bedste og jeg må sige at denne graphic novel genre og især denne bog gør det så meget sjovere at lære det 😀

Det første vi da vidst lige skal tale lidt om er klart forsiden og især set sammen med nummer to i serien. Jeg syntes de er så smukt lavet og det med at de hænder sammen, jamen det er da bare så fedt. Tænkt at de har brugt så meget tid på at lave det sådan. Det er altså bare helt fantastisk og det gør bare mig endnu mere begejstret for bogen. De er begge to hardback, hvilket kan få mig helt op på den lyserøde sky af glæde. Det er da bare for vildt 🙂 Jeg knus elsker dem, for denne smukke forside med sølv bogstaver <3

Jeg er VILD med tegningerne indeni. De er så smukke og i samme utrolige stil som udenpå. De er detaljerede på en måde der ikke er overdrevet, men lige tilpas. De fleste er sort/hvide, men nogle af siderne har også farver. Hvis det kan lade sig gøre, så er de faktisk endnu smukkere med farverne på. De er betagende på en helt uvirkelig eventyrlig måde. Det er så betagende, at jeg ikke kan lade være med at kigge på dem 😀

Jeg elskede at historien ikke var fokuseret på meget andet end Edward og Bella, da den ellers ville blive alt for tyk. Der er jo også en bog nummer to i serien her, så der kommer mere til denne historie om Bella og Edward. Jeg syntes historien var tilpas spændende og den var hurtig at komme igennem, men jeg nød så meget blandingen af vigtige tekster og billeder. Det er virkelig en bog, som jeg vil anbefale andre og så er den er virkelig værd at læse 😀