Nissen hos Spækhøkeren

Titel: Nissen hos Spækhøkeren

Forfatter: H. C. Andersen

Udgivet: 1980 (Original 30. November 1852)

Side: 32

Bedømmelse:  3/5

Handling:

Nissen bor hos Spækhøkeren, da studenten flytter ind. Studenten køber en bog med poesi, som kan noget fantastisk, som jeg ikke vil afsløre. Nissen bliver i tvivl om han skal være på etagen med studenten eller skal være hos Spækhøkeren, hvor han kan få risengrød. Hvad han vælger må I læse jer til ?

Min mening:

SPOILER ALERT

Jeg havde meget svært ved sproget i bogen, men det er ikke fordi den er dårligt skrevet, men nok fordi sproget er lidt anderledes end det jeg normalt læser. Det var lidt svært med de lange sætninger, som for mig virkede meget kringlede. Jeg forstod det hele ved lidt flere gennemlæsninger. Det er dog spændende, at se hvor meget sproget har ændret sig gennem tiden. Det er utroligt. Det er så forskelligt fra hinanden, men stadig er det smukt både idag og for længe siden 😀

Hvis man ser analytisk på denne bog, så kunne jeg godt se at det er en form for biografi over hans eget studie liv. Han er jo opvokset fattigt, så det kan også være at han fortsatte sit liv fattigt. Det ved jeg jo ikke noget om, men det er en vinkel på bogen jeg ikke havde tænkt over, før bagefter. Da vi ser studenten sidde på kammeret under det store lysende træ, kunne jeg godt forestille mig, at det er sådan hr. Andersen har følt at hans inspiration ser ud, når han skriver og han ønsker at den skal komme ud på den måde, når andre læser hans bøger. Jeg har aldrig været den store analytiker, så det er bare hvad jeg lige ser og tænker om teksten.

Da jeg læste den manglede jeg lidt en dybde i bogen og lige da jeg lagde den fra mig, så ratede jeg den kun til to hjerter, men den er nu sneget sig op på tre. Detgør den fordi, at hvis jeg tænker lidt mere efter så kommer der faktisk en dybde i den, som bare lige skal findes frem først.

Det er en temmelig kort bog, men den er blevet lidt længere af at der er så mange smukke billeder i den. Det er vidst i længde af en novelle, men med illustrationerne bliver det en lille bog. Den er hurtigt læst, men mit råd er at læse alt det mellem linjerne – det bliver den så meget bedre af 🙂

Jeg er stadig imponeret over alle de mange eventyr, som jeg ikke kender af H. C. Andersen. Jeg kendte noget af dette fra julekalderen med Pyrus, men ellers kender jeg mange af dem fra Disney og det er jo ikke helt den rigtige historie. Jeg holder meget mere af den ægte vare. Den er så ærlig og der er lidt mere at tænke over. Der er lavet en hel hjemmeside om ham og hans værker. Jeg er lige ved at gå ud af mit gode skind af glæde. Besøg hjemmesiden “Visit Andersen”. Der er meget mere information om vores store digter.

???

One thought on “Nissen hos Spækhøkeren

  1. Pingback: Månedsopdatering #2: December 2015 | Pipalukbooks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *