Året der gik 2015

Så gik det år. Det er altså helt vildt, som tiden er gået stærkt. Jeg kan næsten ikke følge med og samtidig kan jeg slet ikke vente med at tage hul på et nyt år og et nyt liv, som distance kæreste. Det er underligt, men kærestens ønske uddannelse skal han da ikke gå glip af og vi kan sagtens klare at være væk fra hinanden i lange perioder af gangen – håber jeg. Det bliver spændende, men også hårdt. Nå, men dette år er nu ved vejs ende og hold da lige op hvor er der sket meget i mit liv, både bogligt og udenfor bogverden.

Jeg har fået en instagram profil og en bogblog (den her blog :)). Jeg havde aldrig troet at jeg faktisk skulle komme på instagram. Det er jo endnu et socialt medie 😀 men det er jo gået rigtig fint. Jeg svinger lidt mellem 79 og 83 følgere, men sådan er det jo. Jeg er glad for hver og en af dem. Jeg glædes ved at dele bøger med andre, tale om bøger og bare nørde totalt 😀 Jeg glæder mig meget til at bruge hele næste år på at dele endnu flere oplevelser med jer 😀

Læste bøger: 69 (Målet var 30)

Læste sider: 13.000 (Målet var 10.000)

Bedste bog:

Det er en meget svær bedømmelse. Der har været så mange fede bøger igennem det her år, men der er stadig en som jeg hælder mere til end de andre, så det er nok den der bliver valgt som den bedste bog, men hvor er det dog svært. Her er de bøger jeg holdt allermest af i år 2015

Hunger Games #1 – Dødspillet

Nøglens Vogtere #1 – Den gyldne nøgle

Min grønlandske ungdom

Brødrende Løvehjerte

Lysets kvinder #1 – Helbrederen

Søvn og Torne

Hvis jeg skal længere ned i antal, hvilket jeg havde tænkt mig, så bliver det Hungergames #1 og Lysets Kvinder #1 der kommer helt i top. De er simpelthen så gode, at det er svært at vælge i mellem dem. Jeg var opslugt af dem begge to og fløj igennem dem, sådan ret hurtigt. Der er dog en der sidder lidt mere i mig end den anden, så Hunger Games kommer til at være årets bedste bog med Lysets Kvinder lige i rumpen.

Værste bog:

Her tænker jeg at Linse Kesslers bog sagtens kunne få en plads. Ikke at den er dårligt skrevet eller sådan noget, men hendes attitude bryder jeg mig bare slet ikke om. Jeg kan slet ikke døje den måde hun er på. Hendes bog er super godt beskrevet og er man fan af hende, så er det bestemt et must read ?

Vi ses næste år 😀 

Godt nytår venner, familie og bogelskere ??

Månedsopdatering #2: December 2015

Så er december snart gået og det betyder at jeg igen skal tælle bøger og sider, hvilket jeg elsker rigtig meget. Jeg elsker at se hvad jeg egentligt har læst igennem måneden, for nogen gange så glemmer jeg hvad det er jeg har læst på måneden, fordi der er så meget andet i mit liv også. Det er ikke nemt, at holde styr på alt ting, så derfor er jeg også ekstra glad for, at jeg har goodreads til at hjælpe mig. Den kan både holde styr på hvor mange bøger jeg har læst i år og hvor mange jeg har læst på en måned. Det er altså bare vildt dejligt. Er du på goodreads? Så lad os blive venner 😀 Det ville være fedt.Læste bøger: 11

Den lange rejse #3 – Videre mod nord af  Jørn Riel

Sig ikke at du elsker mig af Anja Christensen

Snemanden af H. C. Andersen

Nissen hos Spækhøkeren af H. C. Andersen

Julemandens breve af J. R. R. Tolkien

Et Juleeventyr af Charles Dickens

Grantræet af H. C. Andersen

Den lille pige med svovlstikkerne af H. C. Andersen

Peters jul af Johan Krohn

Nytårsønsket af Anja Christensen

Tempus Fugit af Kenneth Bøgh Andersen
Læste sider: 664

Jeg fik ikke læst hverken mange bøger eller mange sider i måned, men jeg har haft så eget andet at se til i denne måned. Jeg kommer stærkt tilbage i det nye år, hvor der forhåbentligt kommer nogle spændende læseoplevelser og der er også en serie som jeg skal have læst mere af 😀

Den bedste bog: Julemandens breve

Jeg elskede denne bog, fordi den fortalte en skøn historie om julemanden, som ikke var alt for sukkersød, men havde virkeligheden med inden i den, uden at virke for meget. De mange skønne billeder af brevene og de tegninger der var med, gjorde bare det hele meget bedre. Historien er så hel igennem alle årene og det er nemt at følge med i både Tolkien familiens liv samtidigt med Julemandens liv. Det er den bedste julebog jeg har læst. Den er bare så sød, smuk og smækfyldt med julestemning.

Mest skuffende bog: Nissens hos Spækhøkeren

Jeg havde måske for mange forventninger til denne bog, i og med at jeg havde set Pyrus, hvor den også er med. Det er ikke en dårlig bog, men en gammel bog, som jeg bare ikke lige kunne forene mig med. Jeg er nu alligevel glad for, at have læst den. Det er en af vores store gamle forfattere, så jeg mener det er min pligt at læse lidt af ham også 😀 Jeg havde håbet på en dybere mening med bogen og at jeg kunne få mere ud af den, men sådan er det jo en gang i mellem 😀

Mest overraskende bog: Grantræet

Jeg havde læst noget af dette eventyr før, men det overraskede mig at det var meget længere end det jeg havde læst før det her. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke har læst flere af disse skønne eventyr helt til ende. Jeg har åbenbart kun læst noget af dem, hvilket er meget mærkeligt. Det her eventyr sidder stadig dybt i mig. Det er godt nok vildt, at det kan det endnu 😀

Hvilken bog er din bedste bog i december?

Hav et godt nytår og pas på jer selv derude ?

Tempus Fugit

Titel: Tempus Fugit

Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen

Forlag: Høst & Søn

Udgivet: 2014

Sider: 76

Bedømmelse: 2/5

Handling: 

Victor er en dreng uden mange venner og han tager heller i en hytte i skoven, end at fortælle sin mor sandheden om at han ikke er hos den ven han siger han er. I hytten finder han et ur, som kan spole tiden tilbage. Det får han en masse gavn af, men han finder ud af at der er en hage ved denne tilbage spoling af tid. Vil han tage den koncekvens det har eller finder han en vej uden om det?

Min mening:

Det er en mega svær bog at bedømme, hvis du spørger mig. Den er ligesom både okay god med det dybere budskab, men også lidt irriterende i sine mange gentagelser. Det virker på en eller anden måde helt forkert at gentage det hele så mange gange, men også rigtig nok i følge historien. Han skal mange gange frem og tilbage for at løse hans problemer med skolen og privatlivet. 

Slutning vil jeg selvfølgelig ikke afslører. Det ville være synd, men jeg kan sige så meget at jeg faktisk ikke rigtig forstår den helt. Derfor har bogen kun fået to hjerter. Det er ikke fordi den er dårligt skrevet, men jeg er mere forvirret end jeg ønsker at være ved slutningen af en bog.

?

Den sidste dag?

 
Titel: Den sidste dag? Valget er dit

Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen

Sider: 80

Udgivet: 2010

Forlag: Høst & Søn

Bedømmelse: 3/5

Handling:

Bogen handler om dig i mandelig form. Du har en helt almindelig dag, i dit helt almindelige liv og undervejs skal du træffe nogle valg, som får betydning for din dag. Nogle valg dør du af og andre føre til nye valg. Kommer du igennem levende?

Min mening:

Jeg elsker disse du bestemmer bøger. Jeg har både læst sværd og trolddom, en historie i en Anders And bog og nu denne her om mit liv som mand ? Jeg holder virkelig meget af dem, men jeg ville ønske at den havde lidt mere dybde, selvom jeg godt ved at det ikke er nemt at få ned i en bog med så mange valg ?

Jeg døde seks eller syv gange (hvis ikke flere) før det lykkedes mig at komme igennem en dag uden ulykker. Jeg blev kvalt, drabt med kniv, brækkede nakken, flækkede hjerneskallen, blev kørt ned og meget andet. Jeg er sikker på der er mange flere måder at dø på endnu, alt efter hvilket valg du tager. 

Der er nogle skønne billeder indeni bogen og den er faktisk værd at læse, selvom man dør tit ? Jeg havde glemt hvor meget jeg morede mig over de her vælg selv bøger, så nu må jeg vidst i gang igen med dem. Jeg kunne jo heller ikke anmelde den, hvis jeg ikke var kommet helt igennem bogen, så det skulle da prøves ?

Kender du flere af disse bøger, så skriv endelig hvilke jeg skulle tage at læse?

Nytårsønsket

 Denne bog er givet til mig som et anmelder eksemplar. Min mening er ikke påvirket af hverken forfatteren eller andres mening, den er helt min egen ?

Titel: Nytårsønsket

Forfatter: Anja Christensen

Udgivet: 3. December 2014

Sider: 40

Forlag: Ordlaboratoriet

Bedømmelse: 4/5

Handling:

Matt og nogle af hans venner skal i sommerhus, for at fejre nytårsaften. Matts assistent har arrangeret det hele, for det er hun bare super god til. Hun skal en tur til Paris for at fejre nytåret, men på vejen derhen forsvinder hun. Den vilde jagt går ind på hende og Matt må finde ud af om han vil fortælle hende at han kan lide hende, som mere end bare assistent, hvis hun bliver fundet.

Min mening:

Sød romantisk vinter novelle. Anja kan virkelig beskrive smukt, så jeg ser det hele for mig og mærker varmen fra pejsen. Jeg er betaget af hendes lette sprog, som er både dybt og fyldt med gode billeder. Jeg får lyst til varm kakao og skumfiduser, når jeg læser hendes bog. 

Jeg er ikke til de over romantiske bøger, men her er en forfatter som både kan skrive romantisk, men også nede på jorden og realitistisk. Det bliver på ingen måde for meget ? Historien er super godt fortalt og jeg glæder mig super meget til at læse endnu flere af hendes bøger.

Jeg elsker at hun i de to noveller (kort romaner) jeg har læst indtil nu, har indlagt et twist, så det ikke bare er lige ud af landevejen og nemt. Jeg er super begejstret for denne bog. Elsker den måde hun skriver på. Mangler du at finde en ny forfatter til næste år, så tag og læs en af Anja Christensens bøger. 

Julegaver / Christmasgift

English version below

Jeg har haft en god jul og da jeg ikke ønskede mig noget andet end bøger, så fik jeg selvfølgelig heller ikke noget andet ? Jeg er så glad for alle mine gaver og var  ved at gå helt ud af mit gode skind af glæde over mængden af bøger. Derudover var der ikke en eneste genganger, så ingen byttestress i år. 

Det blev til ti bøger, hvilket jeg syntes er vildt mange. Det er jo fantastisk, så mange bøger jeg kunne få på en dag. Ni af dem er givet som julegaver og en har jeg vundet fra plusbogs instagram side. Jeg er så lykkelig for hver og en af dem. 

Hunger games – oprør

Hunger games – Løbeild

Hungergames – Dødsspillet

Livets opskrift

Maze runner – Labyrinten

Forbandet yngel

Det syvende barn

Hvis barn…

Det gode i dig

Harry potter og de vise sten (illustreret)

Glæder mig til at læse dem alle sammen. Jeg har læst den ene af dem, nemlig Hunger Games – Dødspillet og har også anmeldt den her på bloggen. Find anmeldelsen her. Glæder mig så meget til at kunne gå i gang med resten af bøgerne og anmelde dem og vise skønne billeder på instagram. Jeg glæder mig også til at se hvad I andre skal læse næste år ?

Hvis du gik glip af mine læsemål for 2016, så læs indlægget her. Har du nogle læsemål?

—–

I had a good christmas with my family and all I wanted for christmas was…. ? BOOKS ? And that was all I got ? I am so happy ? This is the books I got this year.

All books in danish, but I translate the ones that have a english titel to ?

Hunger games 1

Hunger games 2

Hunger games 3

The kindness of your nature

Hvis barn…

Harry Potter 1 (illustrated)

Det syvende barn

Forbandet yngel

Maze runner 1

Livets opskrift

What are you looking forward to read in 2016?

Læsemål 2016 #1

Eftersom jeg ikke var særlig god til, at nå mine læsemål i 2015, udover dem der var lidt mere uspecifikke, som at læse 30 bøger og at læse 10.000 sider, så har jeg valgt at lave en kæmpe udfordring til mig selv. Dog på den lidt uspecificeret måde. Jeg skriver ikke hvilke bøger jeg skal læse, men mere noget specifikt om bogen, så vælger jeg selv titlen. Okay det lød lidt kringlet, men jeg håber du forstår, når du ser hvilke udfordringer jeg skriver nedenunder her. Jeg har valgt at der både er udfordringer til at læse og til billeder på instagram. Jeg kan nemlig godt lide, at der er lidt af hvert, så jeg ikke går helt i baglås 🙂

Bloggen

Herunder vil jeg lave alle de udfordringer jeg har til mig til, som handler om at læse bøger.

Læs en bog på over 500 sider

Læs en bog med et lilla cover

Læs en digtsamling

Læs en bog med z, x, æ, ø eller å i titlen

Læs en bog fra 2016

Læs en graphic novel

Læs en bog af en forfatter du ikke kender

Læs den sidste indkøbt bog

Læs en bog med ansigt på

Læs en bog fra din barndom

Læs en hel serie

Læs en illustreret bog

Læs første bog i en serie, som du ikke har læst før

Læs en bog med mindst fire ord i titlen

Læs næste bog i en serie du er begyndt på

Læs en bog på engelsk

Læs en bog med dyr i handlingen

Læs en bog hvor forfatteren og titlen har samme forbogstav

Læs en bog med farvede bogstaver på coveret

Læs en bog med farvede sider

Instagram

Herunder kommer så de udfordringer der er til Instagram. De kommer under hashtagget #bogudfordring2016.

Vis din tykkeste bog

Vis din smukkeste bog

Vis en regnbue lavet af bøger

Vis en samlet serie

Vis alle dine røde bøger

Vis din ynglings forfatter

Vis din længste serie

Vis din mindste bog

En lille ekstra udfordring til mig selv er at udfylde alle bogstaverne i min boganmeldelses liste. Med det mener jeg at have læst en forfatter med hvert af de bogstaver jeg mangler. Bogstaverne skal være i deres efternavn, så det bliver forhåbentligt ikke alt for svært eller må jeg jo være lidt mere grundig i min søgen 😀 De bogstaver jeg mangler er H, I, J, N, Q, U, X, Y, Z, Æ og Å. Jeg tænker at z, x, æ og å bliver sværest, men nu må jeg se. Denne udfordring må godt kombineres med nogle af de andre, som bloggen skal lave 😀

 

 

Glædelig jul og godt nytår

Jeg vil bare lige ønske jer alle sammen en rigtig glædelig jul. Jeg håber, at I kommer til at få en masse boglige pakker i år og at I skal være sammen med de mennesker I holder aller mest af. Jeg skal være sammen med min elskede svigerfamilie til jul, så det skal nok blive hyggeligt. Jeg glæder mig meget til at uddele de gaver vi har købt i år, for jeg tror på at de vil bringe en masse glæde 🙂 Jeg håber på en enkelt eller to boglige gaver (flere hvis jeg er super heldig) 🙂

Jeg glæder mig til at skrive det sidste indlæg i år, som er en opsummering af alt det jeg har læst. Det skal nok blive rigtig godt. jeg kårer også årets bog. Der bliver masser at se på i det nye år, så jeg glæder mig meget til at komme i gang med næste års bøger 😀 Hvis du har noget du syntes jeg bare må læse i det nye år, så er du velkommen til at skrive en kommentar under indlægget. Jeg er altid med på en god anbefaling.

Vi ses snart igen

/Pipalukbooks

Giveaway #1 – vinderen

Lidt forsinket er nu vinderen af min giveaway. Jeg fik kæresten til at trække en vinder, efter jeg havde skrevet de fire navne ned på hver deres stykke papir. Han er altid med på at trække en vinder til en bog. Så her er vinderen.  

Mange gange tillykke med din nye bog. Det er dejligt at du ville være med i denne giveaway. Også tak til jer andre, som deltog ? Det er bestemt ikke sidste gang jeg gør det her ? 

Kig tilbage i Januar måned, der regner jeg med at der kommer en giveaway af en helt ny bog ?

Den lange rejse #3 – Videre mod nord

  
Titel: Den lange rejse #3 – videre mod nord

Forfatter: Jørn Riel

Udgivet: 2014

Sider: 126

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Bedømmelse: 5/5

Handling: 

Apaluk, Liev og Narua tager sammen med Sølvi på eventyr mod nord. Her rammer de ind i en snestorm, så de bliver skilt ad imens stormen fare over dem. Senere møder de to mænd på en jagttur et skib, hvor der sker en helt masse ting, som de ikke havde forventet. 

Min mening:

Jørn Riel har igen skrevet en smuk beretning om det grønlandske folk. Der er en brutal ærlighed i hans fortælling, men på en måde der både gør en forundret og i godt humør. Jeg elsker hans bøger om Grønland. Det virker som om han selv har været helt inde bagved det hele og set det med sine egne øjne.

Denne historie har så meget mere at byde på end bare, at være en historien om fire børn på eventyr. Den handler også om sammenhold på tværs af kulturer, mod, kærlighed og en barsk verden. Det er så levende beskrevet at jeg følte jeg var en del af det slæng ? Glæder mig allerede til at læse meget mere af Jørn Riel. Det bliver så skønt.