Min rejsedagbog – Første Thule ekspedition 1912

23010421

Titel: Min rejsedagbog – Første Thule ekspedition 1912

Forfatter: Knud Rasmussen

Forlag: Gyldendal

Udgivet: 2005 (første gang i 1912)

Sider: 195

Denne bog er intet mindre end fantastisk. Selvom om sproget til tider er en smule gammeldags, så er den så godt skrevet at du glemmer det ret hurtigt igen. Dette er bogen der fik mig til, at føle at jeg faktisk var en del af rejsen og at jeg var på grønland igen. Den sidder stadig i mig, selvom det efterhånden er længe siden jeg faktisk har læst den. Den var bare så velfortalt, at jeg ikke kan lade være med at tænke på den. Hele deres rejse er fortalt på en rigtig god måde, så levende, at du kan føle den grønlandske kulde helt ud gennem siderne.

Hvis du vil vide mere om Grønland og ekspeditionen til Grønland er denne bog helt perfekt. Den tager dig med helt ind på indlandsisen og jeg følte kulden, smerten og sulten undervejs. Den er virkelig godt skrevet 😀 Jeg blev så grebet af dens langsomme verden, at jeg følte at jeg faldt helt ned i tempo på den gode afslappende måde. Jeg ved godt at deres tur på ingen måde har været afslappende, men at læse om det var smukt og en oplevelse der gav både smil og tårer.

Jeg kan også anbefale efterordet i bogen, som giver et godt indtryk af tiden dengang og drivkraften til at rejse til Thule. Der er lidt baggrundsviden om tiden dengang og det er faktisk en rigtig god afslutning på hele denne historie om rejsen på Grønland. Det er en vidunderlig bog, som bare gav mig endnu mere lyst til at se Grønland, selvom det Grønland de rejste i nok for længst er forsvundet til fordel for et mere moderne samfund.

Jeg holder meget af, at dykke helt ind i en anden persons verden og se det hele fra en helt anden vinkel og det kan jeg love dig for, at jeg fik i denne bog. Har du lyst til at læse om Grønland og rejserne deroppe og samtidig komme ned i tempo, så er denne bog lige den du skal tage fast i 😀 Den er ubeskrivelig god og det gør mig så glad, når jeg kan følge andres rejser helt derud, hvor ingen mand har været før. Det er helt utroligt hvad han skal igennem for, at komme over indlandsisen og det mest utrolige er at han overlever det hele.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *